Ægteskabudengrænser.dk

Hej allesammen.

Min Kone kommer snart og jeg vil gerne høre om nogle erfaringer fra jer andre.
Min kone er fra afrika,ikke fra landet men derimod fra hovedstaden i landet. Jeg bor i København,så det er jo bare fra den ene storby til den anden.
At komme til københavn ,eller anden større by, kan måske virke lidt for overvældende for hende,kan man absorbere alle disse indtryk eller kan det blive for meget.Tager i hensyn til det og i så fald hvordan.

Kan det ikke også virke overvældende når man skal møde hele min familie på kort tid,jeg tror jeg vil tage det stille og roligt og så må noget af familien vente med at se hende.

Mødet med Danskere kan vel være lidt af en prøvelse,vil jeg tro.
Man hører jo at udlændinge fravælger DK pga vores selvfede adfærd.
Hvordan forklarer jeg hende at sådan er danskere bare.!!!

Skal hun have mange afrikanske venner eller ...?
Jeg synes det ville være fint hvis hun havde enkelte som er i hendes situation så hun kunne komme lidt af med frustrationerne,men dem møder hun vel også på sprogkurser.. ikk?

Kan man gøre noget hvis hun i perioder får hjemve..?
Jeg regner med at der vil være råd til mindst én rejse til afrika pr år.

Sidste ting piner mig meget,nemlig at min bedste veninde er min ex-kæreste og hendes barn(ikke mit!!!) er jeg meget glad for at se jævnligt. Men det er ikke normalt i afrika,tror jeg, hun er ihvertfald ikke glad for det,jeg håber ikke at min kone føler sig negligeret i forhold til barnet og ex-kæresten. Allerhelst ville jeg ha at min kone kunne blive veninder med min ex og hendes barn,men jeg må vel i sidste ende respektere min kone og gøre som hun siger.Forlanger jeg for meget,det vil være MEGET svært at opgive min fortid.

Tak ,jeg har bare ikke nogen at tale med disse ting om..

Sidstnævnte at du holder af at "se" din eks-kæreste og hendes barn ville jeg nok overveje at stoppe.

Det synes jeg ikke er specielt normalt eller smart. Slet ikke når du nu er blevet gift. Det er fint at I er på god talefod m.m. Men at I ligefrem "ses" ofte i social sammenhæng ville sgu virke underligt på mig, hvis jeg var din nye kone. Uanset om man kommer fra Afrika eller DK.

jeg må vel i sidste ende respektere min kone og gøre som hun siger

Ja!

Forlanger jeg for meget,det vil være MEGET svært at opgive min fortid.

Ja, du forlanger for meget!

Hej Keff
Jeg er gift med en afrikansk mand, og jeg kender de problemer der opstår pga. kulturforskellene. Jeg har haft flere mandlige venner, inden jeg blev gift, men valgte at droppe dem - også selvom jeg var ked af det. Jeg ville aldrig kunne ses med en ex, og det er måske naturligt nok. Begge parter er nødt til at tilpasse sig. Ikke kun den afrikanske part. Men det er svært. Man opdager hen ad vejen at kulturforskellene er rigtig store, og at det er svært at gøre en afrikaner dansk, og det er vel heller ikke meningen. Men hen ad vejen tilpasser man sig og finder ud af hvordan begge parter kan trives.
Angående ensomhed for den afrikanske part, ville det være optimalt hvis i fandt et ægtepar i samme situation, som i kunne blive venner med. Jeg tror at noget af det sværeste for en afrikaner, er at leve i to-somhed. De er vant til meget store familier, og er aldrig alene. Familien betyder rigtig meget for dem, så det er en god ide at se den danske familie ofte - og tale engelsk - foreløbig. Og så - som du selv skriver - tag en tur til afrika så ofte som det kan lade sig gøre. Og hvis din kone kunne finde en afrikansk veninde, ville det være super godt. Held og lykke.

Mvh Monies

Det var også noget min kæreste (fra Kenya) og jeg tænkte meget på og talte meget om, førend han kom her på besøg.

Jeg fortalte ham, hvad jeg troede ville blive de store ting for ham, såsom måden vi lever individuelt på, den store forskel på hvad folk har at leve for i DK og Kenya, og danskernes umiddelbare uvenlighed.

Og jeg vil sige, at det er gået fint. Selvfølgelig skal alt det med familie og venner tages i gæstens tempo. Min erfaring er også, at det er godt at tale om undervejs, hvorfor vi lever som vi gør i Danmark, hvad enten det er en positiv eller negativ forklaring. Det kan være skidesvært, fordi hvorfor er det egentlig, at vi ikke taler med vores naboer?

At få venner, det er også vigtigt. Min kæreste er så heldig at have en god ven, der allerede er familiesammenført hertil, og der er masser af kenyanere (og afrikanere generelt) i København. Man kommer også til at tale med andre på sprogkurser. Jeg tror også, at det kan være rigtig godt, hvis nogle af ens egne venner tager godt imod "den nye" sådan at man får syltet sin ægtefælle mest muligt ind i den omgangskreds man allerede har - samtidig med at de møder deres egne, nye venner. Ingen kan erstatte "hjemme" men jo flere man har kontakt til, jo større er sandsynligheden for at det ikke bliver ensomt.

Det med at danskerne er selvfede...der må du nok sige, at fordi danskerne har det her dejlige socialsystem, tror vi, at vi er bedre end andre, og at det er en forsvarsmekanisme, fordi vi er et lille land.

Held og lykke. Du er opmærksom på det, og så skal det nok gå.

Tak alle sammen,det var overvældende så hurtigt der blev svaret.

BlueeyeZ, Tak for svar,Jeg ved ikke om det er direkte unormalt at se sin ex,mange idag ser faktisk deres exkoner/mænd og nogen taler godt sammen selvom man ikke er sammen mere..
Jeg fik ikke sagt at min ex faktisk er fra Indien og hun har boet her i 20 år nu,hun har altså prøvet hele turen med at møde en dansk mand og komme til DK som 18 årig og blive skilt fra manden og integrerede sig selv med uddannelse,børn og klaret sig selv osv. Jeg håber at min kone vil se kvaliteterne i min ex og måske blive hendes veninde. Jeg ved at min ex vil tage godt imod min kone.
Men jeg ville nok heller ikke selv bryde mig om det hvis jeg var min kone ..Tak

Matilde,ja der er mange afrikanere i kbh og jeg ved ikke så meget om deres måde at leve på her,det ser ud som om at de holder sig lidt for sig selv.Jeg spurgte min kones bror om det og han rejser meget i europa,han sagde at hvide ikke gider tale med dem,derfor holder de sig væk fra hvide.
Men der er jo ligeså mange myter om os som vi har om dem. Jeg ville bare ønske at jeg vidste lidt mere om deres måde at leve her. Jeg ville aldrig nægte min kone at socialize med dem ,men hvis man ikke kender dem så er man lidt nervøs.
Sjovt du nævner at leve individuelt,i afrika har de ikke vinduer og når man står i køkkenet og laver mad så taler man og joker med naboen,på den måde kan 4-5 familier tale sammen mens de laver mad. Jeg fortalte også min kone at det kan man ikke her og man taler sjældent med sin nabo. Jeg tror hun skal opleve det før hun kan forstå det..
Hun har ikke en særlig stor familie men jeg ved godt at familie er vigtigt for hende.Jeg tror hun er mere interesseret i at lave sin EGEN familie.Det har også været vigtigt for hende at jeg ikke havde børn i forevejen.

Monies,ja jeg vil finde nogle afrikanske veninder til hende og jeg tror såmænd at hun vil klarer det selv,der er rigtig mange afrikanere nede ved grønthandleren så det blir ikke noget problem. Jeg håber bare ikke hun møder alfonserne og luderne fra Nigeria For dem er der mange af her.

Tak igen

Jeg tror det er rigtigt i nogen grad at "hvide" kan være mistænksomme overfor afrikanere, selvom det er noget fis. Der er bare også en masse, der er gift med eller arbejder sammen med "hvide."

Og så tror da nok at din kone af sig selv finder ud af at holde sig fra købedamerne fra Nigeria...selvom der er mange af dem.

Held og lykke med det hele.

Jeg vil også sige at det går rimeligt hurtigt for afrikanerne at finde hinanden - men bedste venner hænger vel aldrig på træerne...

Vi er også en dk/afrikansk familie og ja, der er mindre hjælp og kontakt i hverdagen end det er normalt i Afrika. Men prøv at pege på fordelene ved samfundet så du kan overbevise hende om at skal blive

Men der er da allerede her i tråden adskillige bevis på at det ikke er alle "hvide" der holder sig væk fra afrikanerne, he he.

Den med ingen tidligere børn kender jeg godt fra min mands storesøster, der spurgte mig, og tydeligvis var spændt og havde ventet til på det rigtige øjeblik - og derefter glad og lettet over at jeg ikke havde nogen børn.

BTW:

Jeg synes det er sympatisk at du vil se din ex's barn, og om det er normalt eller ej... ?? Nogen ser da ofte "ex-børn" og det må være dejligt for dem at føle sig elsket! Men hvis hun desideret er imod... hmm, svært...

Held og lykke med det ...og fortæl din kone at vi er masser af blandede par, he he.

Hej
Jeg vil lige informere om at imigranter over hele verden gennemgår de samme følelsesmæssige processer. Først føler man sig som turist og alt er helt fantastisk. Efter i snit 3. mnd får man en eksilkrise, der er en slem form for hjemve, hvor alt ved hjemlandet bare er fantastisk og man kun husker alt det gode, som så gøres endnu bedre i mindet.

Dette kan du læse lidt op på - det må være beskrevet i en masse litteratur. Jeg oplevede det selv da jeg boede i Holland, hvor jeg endte med at downloade forfærdelig dansk musik; kim larsen, bamses venner og lignende, og forherligede det urimeligt.
Jeg tror det er en ide at forberede hende på at dette vil ske, og at det vil gå over igen. Det hjælper også at få venner fra hjemlandet, og seelvfølgelig at få hende etableret her med job osv.