Diskrimination
: 17.05.2015 22:40:21
Er der andre end mig, der føler at ens udenlandske ægtefælle bliver behandlet som 2. rangsborger?
Her er kort oplistet et par situationer, hvor jeg har oplevet at min kone bliver mødt med begrænsninger, ringere vilkår og forøgede udgifter. Kort sagt; bliver udsat for diskrimination.
Hun kom til Danmark på turistvisum, og vi blev gift i Danmark, hvorefter hun havde processuelt ophold under behandlingen af ansøgningen om opholdstilladelse. Dvs. der var en stærk formodning om at hun ville slå sig ned i Danmark. Datoen for tilmelding til folkeregisteret blev da også den dato, hvor vi indgav ansøgningen.
Min kone fandt hurtigt nogle veninder (landsmænd), og jeg ville derfor lave et Rejsekort til hende. Men at få et rejsekort er næsten lige så omstændigt som at søge visum. Virkelig komisk at læse at alle de oplysninger, de skulle bruge, var med henvisning til hvidvasknings- og terrorlovgivning! Uden danske papirer, så var hun afskåret fra at få det gratis, personlige Rejsekort. I stedet måtte vi betale for et Rejsekort Flex. Hvilket blandt andet betyder ringere rabatter, når hun bruger kortet.
Så fik hun omsider OT, og fik sit sundhedskort. Jeg ville så være på forkant, og få bestilt det blå sygesikringskort til brug for eventuelle rejser i EU. Men næh, nej. Uden dansk statsborgerskab = intet blåt kort. Henvist til at tegne privat sygeforsikring. Vi danskere arbejder og betaler skat til blandt andet vores sygesikring, herunder til den ’blå sygesikring’. Men udlændinges skattepenge er åbenbart ikke lige så meget værd, siden de afskæres sygesikring, som de selv er med til at betale. Så bliver det lige pludselig lidt sværere at forklare sin kone, hvorfor skattetrykket er så højt, og hvorfor det er vigtigt at betale sin skat.
Så gik turen til Borgerservice, hvor vi inden den planlagte samtale med en integrationskonsulent lige ville bestille et Nem-ID til min kone. Hertil svarede den unge, kvindelige medarbejder med hånlig arrogance i stemmen: ”Og hvad skal hun bruge det til?”! Jeg var nær eksploderet og havde mest lyst til at sige: ”Har du været frosset ned de sidste 5-10 år!?” Men jeg nøjedes med at remse op for den arrogante madamme at man ikke kan læse Digital Post, e-boks, bruge netbank, se lønsedler; man er kort sagt afskåret fra at henvende sig til offentlige myndigheder, samt en lang række private virksomheder! Hun kastede et kort blik på min kone og spurgte om hun forstod dansk eller engelsk. Dansk nej, engelsk ikke det bedste. ”Så kan hun ikke få Nem-ID” sagde skrankepaven næsten triumferende. For det er et krav at man som udlænding – helt uden hjælp – selv kan finde ud af at bruge et Nem-ID. Udlændingen må ikke modtage vejledning fra hverken borger’service’medarbejderen, fra mig eller andre, idet Nem-ID og adgangskoden er strengt personlig. Gad vide om alle danskere selv kunne finde ud af at bruge deres Nem-ID, da de fik det første gang? Hvorom alting var; vi måtte gå derfra uden Nem-ID, og en masse hverdagsting, vi andre tager for givet, syntes netop besværliggjort. Stillingen: 1-0 til System Danmark over individet.
For at føje spot til skade, så havde Borger.dk den frækhed at sende min kone et brev, hvori de gjorde opmærksom på, at hun altså havde modtaget post fra Digitaliseringsstyrelsen, og at hun siden 1. november 2014 har haft pligt til at modtage Digital Post fra det offentlige! Men når det samme offentlige de facto nægter hende adgang til at læse denne post fordi hun ikke kan få et Nem-ID; hvem er aben så placeret hos!?
Det private erhvervsliv er ikke meget bedre. Jeg kontaktede min bank og bad dem oprette en konto til min kone. Noget, der tog dem over en måned. Jeg blev spurgt om hun ville have et hævekort eller et Visa Dankort. Valget faldt på Visa Dankortet. Desværre overtog en anden medarbejder sagen, og denne nægtede at give hende et Visa Dankort. Et Mastercard Debit kunne det blive det til. Ud fra det oplyste, så kunne et Mastercard Debit bruges til det samme som et Visa Dankort; det kan blot ikke overtrækkes. Men det var ikke hele sandheden. Kortet kan f.eks. ikke bruges til tank-op-aftaler og betalingsaftaler (førnævnte Rejsekort og taletid på mobilen). Det er heller ikke muligt at hæve over beløbet på kortet (pga. kortet, ikke pga. butikken). Og nogle forretninger (bla. vores foretrukne supermarked) og webshops accepterer slet ikke Mastercard Debit som betalingsmiddel. Alt i alt et i mine øjne ret ubrugeligt kort, som slet ikke tåler sammenligning med et Visa Dankort. Begrundelsen for at man kun vil give min kone dette kort var at hun var ny kunde og at hun først ville kunne få et Visa Dankort, når der gik regelmæssig løn ind på kontoen. Jeg turde slet ikke spørge om, hvor meget hun så skal have i løn for at blive tilgodeset med det forjættede Visa Dankort. Jeg er selv kunde i banken, og har pæn sjat stående på diverse konti. Ud over den oprettede bankgaranti, så skylder jeg ikke banken noget som helst. Jeg har altid betalt mine regninger, aldrig overtrukket min konto, aldrig misligholdt et lån, blevet sendt til inkasso, sendt i RKI, gået konkurs eller andet. Men min kone bliver sat på et trin i banken, jeg ellers troede var forbeholdt ludomaner, shopaholics og konkursryttere. Og det til trods for at hendes økonomi, i hvert fald i et godt stykke tid, er afhængig af min økonomi.
Det kan godt være at jeg bare skal putte lidt ekstra sukker i min te for ikke at lyde bitter!
Man taler om at indvandrere skal i arbejde, helst fra dag 1, de er her. Men ud over de sproglige og kulturelle barrierer, så stikker både stat, kommune og virksomheder en kæp i hjulet for deres integration.
Her er kort oplistet et par situationer, hvor jeg har oplevet at min kone bliver mødt med begrænsninger, ringere vilkår og forøgede udgifter. Kort sagt; bliver udsat for diskrimination.
Hun kom til Danmark på turistvisum, og vi blev gift i Danmark, hvorefter hun havde processuelt ophold under behandlingen af ansøgningen om opholdstilladelse. Dvs. der var en stærk formodning om at hun ville slå sig ned i Danmark. Datoen for tilmelding til folkeregisteret blev da også den dato, hvor vi indgav ansøgningen.
Min kone fandt hurtigt nogle veninder (landsmænd), og jeg ville derfor lave et Rejsekort til hende. Men at få et rejsekort er næsten lige så omstændigt som at søge visum. Virkelig komisk at læse at alle de oplysninger, de skulle bruge, var med henvisning til hvidvasknings- og terrorlovgivning! Uden danske papirer, så var hun afskåret fra at få det gratis, personlige Rejsekort. I stedet måtte vi betale for et Rejsekort Flex. Hvilket blandt andet betyder ringere rabatter, når hun bruger kortet.
Så fik hun omsider OT, og fik sit sundhedskort. Jeg ville så være på forkant, og få bestilt det blå sygesikringskort til brug for eventuelle rejser i EU. Men næh, nej. Uden dansk statsborgerskab = intet blåt kort. Henvist til at tegne privat sygeforsikring. Vi danskere arbejder og betaler skat til blandt andet vores sygesikring, herunder til den ’blå sygesikring’. Men udlændinges skattepenge er åbenbart ikke lige så meget værd, siden de afskæres sygesikring, som de selv er med til at betale. Så bliver det lige pludselig lidt sværere at forklare sin kone, hvorfor skattetrykket er så højt, og hvorfor det er vigtigt at betale sin skat.
Så gik turen til Borgerservice, hvor vi inden den planlagte samtale med en integrationskonsulent lige ville bestille et Nem-ID til min kone. Hertil svarede den unge, kvindelige medarbejder med hånlig arrogance i stemmen: ”Og hvad skal hun bruge det til?”! Jeg var nær eksploderet og havde mest lyst til at sige: ”Har du været frosset ned de sidste 5-10 år!?” Men jeg nøjedes med at remse op for den arrogante madamme at man ikke kan læse Digital Post, e-boks, bruge netbank, se lønsedler; man er kort sagt afskåret fra at henvende sig til offentlige myndigheder, samt en lang række private virksomheder! Hun kastede et kort blik på min kone og spurgte om hun forstod dansk eller engelsk. Dansk nej, engelsk ikke det bedste. ”Så kan hun ikke få Nem-ID” sagde skrankepaven næsten triumferende. For det er et krav at man som udlænding – helt uden hjælp – selv kan finde ud af at bruge et Nem-ID. Udlændingen må ikke modtage vejledning fra hverken borger’service’medarbejderen, fra mig eller andre, idet Nem-ID og adgangskoden er strengt personlig. Gad vide om alle danskere selv kunne finde ud af at bruge deres Nem-ID, da de fik det første gang? Hvorom alting var; vi måtte gå derfra uden Nem-ID, og en masse hverdagsting, vi andre tager for givet, syntes netop besværliggjort. Stillingen: 1-0 til System Danmark over individet.
For at føje spot til skade, så havde Borger.dk den frækhed at sende min kone et brev, hvori de gjorde opmærksom på, at hun altså havde modtaget post fra Digitaliseringsstyrelsen, og at hun siden 1. november 2014 har haft pligt til at modtage Digital Post fra det offentlige! Men når det samme offentlige de facto nægter hende adgang til at læse denne post fordi hun ikke kan få et Nem-ID; hvem er aben så placeret hos!?
Det private erhvervsliv er ikke meget bedre. Jeg kontaktede min bank og bad dem oprette en konto til min kone. Noget, der tog dem over en måned. Jeg blev spurgt om hun ville have et hævekort eller et Visa Dankort. Valget faldt på Visa Dankortet. Desværre overtog en anden medarbejder sagen, og denne nægtede at give hende et Visa Dankort. Et Mastercard Debit kunne det blive det til. Ud fra det oplyste, så kunne et Mastercard Debit bruges til det samme som et Visa Dankort; det kan blot ikke overtrækkes. Men det var ikke hele sandheden. Kortet kan f.eks. ikke bruges til tank-op-aftaler og betalingsaftaler (førnævnte Rejsekort og taletid på mobilen). Det er heller ikke muligt at hæve over beløbet på kortet (pga. kortet, ikke pga. butikken). Og nogle forretninger (bla. vores foretrukne supermarked) og webshops accepterer slet ikke Mastercard Debit som betalingsmiddel. Alt i alt et i mine øjne ret ubrugeligt kort, som slet ikke tåler sammenligning med et Visa Dankort. Begrundelsen for at man kun vil give min kone dette kort var at hun var ny kunde og at hun først ville kunne få et Visa Dankort, når der gik regelmæssig løn ind på kontoen. Jeg turde slet ikke spørge om, hvor meget hun så skal have i løn for at blive tilgodeset med det forjættede Visa Dankort. Jeg er selv kunde i banken, og har pæn sjat stående på diverse konti. Ud over den oprettede bankgaranti, så skylder jeg ikke banken noget som helst. Jeg har altid betalt mine regninger, aldrig overtrukket min konto, aldrig misligholdt et lån, blevet sendt til inkasso, sendt i RKI, gået konkurs eller andet. Men min kone bliver sat på et trin i banken, jeg ellers troede var forbeholdt ludomaner, shopaholics og konkursryttere. Og det til trods for at hendes økonomi, i hvert fald i et godt stykke tid, er afhængig af min økonomi.
Det kan godt være at jeg bare skal putte lidt ekstra sukker i min te for ikke at lyde bitter!
Man taler om at indvandrere skal i arbejde, helst fra dag 1, de er her. Men ud over de sproglige og kulturelle barrierer, så stikker både stat, kommune og virksomheder en kæp i hjulet for deres integration.