Ægteskabudengrænser.dk

Er der andre end mig, der føler at ens udenlandske ægtefælle bliver behandlet som 2. rangsborger?

Her er kort oplistet et par situationer, hvor jeg har oplevet at min kone bliver mødt med begrænsninger, ringere vilkår og forøgede udgifter. Kort sagt; bliver udsat for diskrimination.

Hun kom til Danmark på turistvisum, og vi blev gift i Danmark, hvorefter hun havde processuelt ophold under behandlingen af ansøgningen om opholdstilladelse. Dvs. der var en stærk formodning om at hun ville slå sig ned i Danmark. Datoen for tilmelding til folkeregisteret blev da også den dato, hvor vi indgav ansøgningen.
Min kone fandt hurtigt nogle veninder (landsmænd), og jeg ville derfor lave et Rejsekort til hende. Men at få et rejsekort er næsten lige så omstændigt som at søge visum. Virkelig komisk at læse at alle de oplysninger, de skulle bruge, var med henvisning til hvidvasknings- og terrorlovgivning! Uden danske papirer, så var hun afskåret fra at få det gratis, personlige Rejsekort. I stedet måtte vi betale for et Rejsekort Flex. Hvilket blandt andet betyder ringere rabatter, når hun bruger kortet.

Så fik hun omsider OT, og fik sit sundhedskort. Jeg ville så være på forkant, og få bestilt det blå sygesikringskort til brug for eventuelle rejser i EU. Men næh, nej. Uden dansk statsborgerskab = intet blåt kort. Henvist til at tegne privat sygeforsikring. Vi danskere arbejder og betaler skat til blandt andet vores sygesikring, herunder til den ’blå sygesikring’. Men udlændinges skattepenge er åbenbart ikke lige så meget værd, siden de afskæres sygesikring, som de selv er med til at betale. Så bliver det lige pludselig lidt sværere at forklare sin kone, hvorfor skattetrykket er så højt, og hvorfor det er vigtigt at betale sin skat.

Så gik turen til Borgerservice, hvor vi inden den planlagte samtale med en integrationskonsulent lige ville bestille et Nem-ID til min kone. Hertil svarede den unge, kvindelige medarbejder med hånlig arrogance i stemmen: ”Og hvad skal hun bruge det til?”! Jeg var nær eksploderet og havde mest lyst til at sige: ”Har du været frosset ned de sidste 5-10 år!?” Men jeg nøjedes med at remse op for den arrogante madamme at man ikke kan læse Digital Post, e-boks, bruge netbank, se lønsedler; man er kort sagt afskåret fra at henvende sig til offentlige myndigheder, samt en lang række private virksomheder! Hun kastede et kort blik på min kone og spurgte om hun forstod dansk eller engelsk. Dansk nej, engelsk ikke det bedste. ”Så kan hun ikke få Nem-ID” sagde skrankepaven næsten triumferende. For det er et krav at man som udlænding – helt uden hjælp – selv kan finde ud af at bruge et Nem-ID. Udlændingen må ikke modtage vejledning fra hverken borger’service’medarbejderen, fra mig eller andre, idet Nem-ID og adgangskoden er strengt personlig. Gad vide om alle danskere selv kunne finde ud af at bruge deres Nem-ID, da de fik det første gang? Hvorom alting var; vi måtte gå derfra uden Nem-ID, og en masse hverdagsting, vi andre tager for givet, syntes netop besværliggjort. Stillingen: 1-0 til System Danmark over individet.

For at føje spot til skade, så havde Borger.dk den frækhed at sende min kone et brev, hvori de gjorde opmærksom på, at hun altså havde modtaget post fra Digitaliseringsstyrelsen, og at hun siden 1. november 2014 har haft pligt til at modtage Digital Post fra det offentlige! Men når det samme offentlige de facto nægter hende adgang til at læse denne post fordi hun ikke kan få et Nem-ID; hvem er aben så placeret hos!?

Det private erhvervsliv er ikke meget bedre. Jeg kontaktede min bank og bad dem oprette en konto til min kone. Noget, der tog dem over en måned. Jeg blev spurgt om hun ville have et hævekort eller et Visa Dankort. Valget faldt på Visa Dankortet. Desværre overtog en anden medarbejder sagen, og denne nægtede at give hende et Visa Dankort. Et Mastercard Debit kunne det blive det til. Ud fra det oplyste, så kunne et Mastercard Debit bruges til det samme som et Visa Dankort; det kan blot ikke overtrækkes. Men det var ikke hele sandheden. Kortet kan f.eks. ikke bruges til tank-op-aftaler og betalingsaftaler (førnævnte Rejsekort og taletid på mobilen). Det er heller ikke muligt at hæve over beløbet på kortet (pga. kortet, ikke pga. butikken). Og nogle forretninger (bla. vores foretrukne supermarked) og webshops accepterer slet ikke Mastercard Debit som betalingsmiddel. Alt i alt et i mine øjne ret ubrugeligt kort, som slet ikke tåler sammenligning med et Visa Dankort. Begrundelsen for at man kun vil give min kone dette kort var at hun var ny kunde og at hun først ville kunne få et Visa Dankort, når der gik regelmæssig løn ind på kontoen. Jeg turde slet ikke spørge om, hvor meget hun så skal have i løn for at blive tilgodeset med det forjættede Visa Dankort. Jeg er selv kunde i banken, og har pæn sjat stående på diverse konti. Ud over den oprettede bankgaranti, så skylder jeg ikke banken noget som helst. Jeg har altid betalt mine regninger, aldrig overtrukket min konto, aldrig misligholdt et lån, blevet sendt til inkasso, sendt i RKI, gået konkurs eller andet. Men min kone bliver sat på et trin i banken, jeg ellers troede var forbeholdt ludomaner, shopaholics og konkursryttere. Og det til trods for at hendes økonomi, i hvert fald i et godt stykke tid, er afhængig af min økonomi.

Det kan godt være at jeg bare skal putte lidt ekstra sukker i min te for ikke at lyde bitter!

Man taler om at indvandrere skal i arbejde, helst fra dag 1, de er her. Men ud over de sproglige og kulturelle barrierer, så stikker både stat, kommune og virksomheder en kæp i hjulet for deres integration.

Har du overvejet at sende dette til en avis som et debatindlæg efter lidt omredigering? Jeg synes faktisk, det fortjener at blive læst af en bredere kreds. Som du skriver, er det jo helt absurd, at vi som samfund forventer af udlændinge, at de skal integrere sig hurtigst muligt. Men samtidig lægger både det offentlige og private virksomheder alle mulige små praktiske hindringer i vejen.

Det er bare ikke godt nok, og det er da en super god debat for ÆUG at få rejst. Hvis du skriver en udgave, der kan sendes som læserbrev, vil ÆUGs PR-gruppe sikkert gerne hjælpe dig med korrekturlæsning og forbedringsforslag.

Oplevelserne er ikke ens for alle.
Min hustru havde helt modsatte oplevelser, og ingen problemer med de omtalte forhold, bortset fra at vi var gift i hendes hjemland, og hun havde OT med det samme, da vi søgte familiesammenføring fra udlandet, og hun havde så ingen problemer med at få rejsekort og nem id, og ingen problemer med at få Visa kort, vi har derud over aldrig behøvet det blå sundheds kort,
da det gule sundhedskort gælder en hel måned i Europa og jeg har i mit forsikringsselskab en fast familie husstands rejseforsikring.
Jeg synes at du er kommet lidt skævt ind, grundet proces opholdet og dine egne oplevelser kan du jo gå videre med som Funder skriver.

Det mest bemærkelsesværdige i beretningen er for mig at se historien om det forgæves forsøg på at få Nem-ID. Og den lugter for mig at se langt væk af en fejlbehandlet sag. Jeg har kigget lidt på Nem-ID´s side, og der står ikke noget som helst af alt det vrøvl om, at man kun kan få Nem-ID, hvis man taler flydende dansk eller engelsk.

Så navnlig den del af historien synes jeg fortjener at blive til et læserbrev eller en historie i Ekstra Bladet, hvor navnet på den pågældende kommune naturligvis skal nævnes, så den kan blive hængt ud til tørre.

.........................................................................................

https://www.nemid.nu/dk-da/om_nemid/hvem_kan_faa_nemid/

Du kan få NemID, når:

•Du er fyldt 15 år (er 15 år eller derover)
•Du har et dansk cpr-nummer
•Du kan opfylde legitimationskravene.

Se gyldig legitimation

Du behøver ikke være dansk statsborger. Du kan også få NemID, hvis du fx har dansk opholdstilladelse eller studerer i Danmark.

Hvis du er under 15 år eller ikke har et dansk cpr-nummer, kan du få NemID kun til netbank ved at kontakte din bank.

Den alternative og mere pragmatiske løsning er at tage op på kommunen igen og bide jer fast i bordkanten. Hvis de endnu engang nægter at udlevere et Nem-ID til din kone, så skal I bede dem om at meddele jer skriftligt, hvilket lovgrundlag de mener at have for at nægte din kone Nem-ID, og hvilke muligheder I har for at klage over deres afgørelse.

Personligt har jeg været mest vred over at min mand og faren til vores 2 børn Ingen steder har kunnet blive registreret som deres far. Selv på legeliste i børnehave som er tilgængelige for alle forældre r der intet om hendes far. Det samme gør sig gældende for min nyfødte søn. Der kunne sundhedsplejersken ikke skrive ham på journalen fordi han ikke havde et cpr nummer.
Det synes jeg virkelig ikke er i orden!!

Hvad angår det med Nem-ID har Udlændingestyrelsen pr. 1. maj 2015 gjort det obligatorisk at bruge de digitale ansøgningsskemaer, når en udlænding skal søge om forlængelse af sin opholdstilladelse.

At anvende disse forudsætter, at man har Nem-ID. Så det synes jeg da, man skal gøre medarbejderne på Borgerservice opmærksom på, hvis man oplever det samme problem som Lincoln og hans kone.

Spørgsmålet: "Hvad skal din ægtefælle dog bruge Nem-ID til" kan jo således besvares meget nemt og simpelt med: "Blandt andet til at søge om forlængelse af sin opholdstilladelse om knap 2 år, da det er obligatorisk at gøre dette via et digitalt ansøgningsskema, som kræver, at man skal logge på med sin Nem-ID".

Og mon ikke tumpen i skranken så klapper i og udleverer et Nem-ID? I modsat fald ville jeg bede om, at den ansvarlige leder kom personligt til stede og forklarede mig, hvordan de havde forestillet sig, at min ægtefælle skulle søge om forlængelse af sin opholdstilladelse, hvis de ikke vil udlevere en Nem-ID.

Den vej vi gik, er følgende.
Først på kommunens borgerservice og bestille cpr. nummer med
forevisning af vielsesattest og vores pas.
Derpå i banken og bestille visa kort, hvor hun både fik et visa kort til min lønkonto, og et visakort til hendes egen konto.
Derpå på bankens hjemmeside, at bestille Nem id electronisk,
for at kunne igangsætte netbank.
og derefter så, hvor alt førnævnte var iorden, så bestilling af personligt rejsekort, uden problemer.
Nu var jeg godt nok enkemand, før hun kom til Danmark, men hun kom og stod straks opført som forældre på min yngste datters skole. så hun blev taget seriøst af skolen.

Lincoln skrev:Er der andre end mig, der føler at ens udenlandske ægtefælle bliver behandlet som 2. rangsborger?

Det er du ikke ene om at føle nej og jeg kan genkende skrankepaveattituden. Jeg syntes hele vejen at det har været meget afhængigt af hvem i det offentlige man har med at gøre. Endten er de super flinke og hjælpsomme eller også stiller de sig på bagbenene inden man har bedt om noget.

Et eksempel fra vores sag var at min kone tog en ferie i hendes hjemland og jeg måtte tage en dag fri fra arbejde og ringe til US 6-7 gange for at få dem til at sende den tilbagerejsetilladelse de ifølge fristen skulle have sendt for længst. Jeg blev afvist hver gang med at jeg måtte have tålmodighed, ramte ind i den samme nogle gange og de blev møg sure over at jeg havde den frækhed at ringe tilbage. Til sidst lykkedes det mig at få fat i en medarbejder der var flink og havde tålmodighed til at høre min historie. Hun ville så følge op med den postkasse der modtog henvendelserne (der var åbenbart ingen måde for dem selv at tjekke den postkasse). Jeg fik så en mail fra dem dagen efter om at nu var tilbagerejsetilladelsen udstedt og at de ikke havde set ansøgningen da den var havnet i deres junk folder. Utroligt at min kone ikke havde fået den tilbagerejsetilladelse overhovedet hvis jeg ikke havde været vedholdene.

Din sag med Nem-ID er helt grotesk og det ville virkelig have været noget du skulle have haft på skrift. Jeg håber at du som fundiver skriver vil gå videre med det indlæg og prøve at få et læserbrev ud af det så der kan komme mere fokus på de her ting i den offentlige debat.

Min måde at kommunikere med det offentlige har desuden ændret sig radikalt i det her forløb. Jeg plejede at være flink og tiltroende i mine forespørgelser. Nu foregår alt skrifteligt og ud fra en form der hedder kort introduktion og baggrund for forespørgsel, forespørgsel, henvisning til dokumentation for at jeg/vi har ret til det vi beder om, krav om at modtage skrifteligt svar med en evt. begrundelse for afslag med henvisning til lovgivning og til sidst en "trussel" om at gå videre til ankestyrelsen eller andre relevante instanser hvis jeg ikke modtager svar inden x antal dage og/eller modtager en afvisning.

Det lader til at have hjulpet og vi har ret hurtigt fået alt hvad vi har bedt om siden, men det er da utroligt at man skal ty til den slags kommunikationsform for at få det man ifølge loven har ret til.

Vi havde også problemer med at få nem Id hos kommunen. Selvom hun selv oprettede cpr-numret, mente hun ikke at kunne lave NEM ID uden sundhedskort. Vi kunne ikke vente på det da manden skulle starte arbejde, så jeg fik banken til at lave det. Gik simpelthen bare ind og så var det klaret.
I det hele taget synes jeg kommunen har været tunge at arbejde med. De havde eksempelvis glemt at bestille opholdskort. Læg dette sammen med at det er umuligt for min mand at nå til Holstebro politi (vi bor i Herning og skal til Holstebro for at få det klistermærke til passet) efter arbejder, så var vi pludselig fanget uden mulighed for en weekendtur over grænsen. Heldigvis fandt jeg ved tilfældighed ud af at de havde glemt det, ellers havde vi stadig ventet på det opholdskort.

jeg har et spørgsmål til indlægget. Kan man virkelig ikke få det blå sygesikringskort som udenlandsk statborger?

Katrine skrev: jeg har et spørgsmål til indlægget. Kan man virkelig ikke få det blå sygesikringskort som udenlandsk statborger?

Vi har fået det blå sygesikringskort uden problem. Samme med nem id for den sags skyld.

Havde præcis samme oplevelse med bank og hævekort. Man bliver sgu så træt.

Pyyyyhaa, efter den læsning om dine oplevelser, så priser jeg mig lykkelig for den gode modtagelse vi har fået alle vegne, alle har været flinke.
Vi har kun haft gode oplevelser, både mht. godkendelse af ægteskabserklæring, udlevering af nemid, sprogskole, min bank osv osv.
Det skal så også lige siges at min kone havde CPR nr på forhånd, da vi skulle igennem alle tingene, grundet hun havde været au pair.

Men blev jeg nu mødt af sådan en kold skrankepaver som helt ubegrundet og usamarbejdsvillig stillede foden i døren, så skulle vedkommende nok få min "bad side" at føle

Mvh.
Zyph

Jeg kan jo så genopfriske denne tråd, nu hvor vi skal forlænge opholdstilladelsen og i den forbindelse også garantistillelsen. OT kan forlænges med 4 år, men kun så langt som garantien løber.

Nu er det så banken, der spænder ben for os.

Det gjorde de allerede da vi søgte om OT første gang. Beløbet på garantistillelsen valgte bankrådgiveren at runde ned, for det kunne da ikke komme sig så nøje…! Bortset fra at US ville afvise garantien pr. omgående. Efter at have skældt min bankrådgiver hæder og ære fra fik vi omsider en garantistillelse med det rigtige beløb – 3 uger forsinket. Allerede dengang var det tydeligt at bankrådgiveren vist ikke havde lavet mange garantistillelser, hvis overhovedet nogen.

Nu har jeg så – forgæves – forsøgt at få banken til at forlænge garantistillelsen. Men som i et andet kafkask mareridt, så bliver jeg hele tiden henvist til kommunen og US, da banken mener at det er dem, der skal initiere forlængelsen.

Første gang jeg bad om det fik jeg at vide at banken skulle bruge ”de relevante papirer” fra kommunen. Det blev ikke uddybet hvilke relevante papirer, der var tale om.

Så søgte jeg højt og lavt og vidt og bredt. Og fandt ud af at det er bilag 4 i dette link https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... 67013#Bil1 som banken skal udfylde, sende til kommunen, som så udsteder en kvittering for forlængelsen. Kvitteringen skal jeg så vedlægge ansøgningen om forlængelse af OT. Dette meddelte jeg bankrådgiveren. Som så svarede:
”Jeg går ud fra, at du, såfremt udlændingegarantien ønskes forlænget, skal tage kontakt til kommunen el udlændingestyrelsen ift hvilke dokumenter vi som bank skal udfylde og få dem til at fremsende dem til enten dig eller direkte til mig.”...!

Jeg har netop skåret det ud i pap for bankrådgiveren, hvad hun skal gøre! Alligevel bliver jeg henvist til kommunen eller udlændingestyrelsen! Hendes ordvalg ”Jeg går ud fra…” og ”kommunen el udlændingestyrelsen” fortæller mig at hun ikke aner en skid om, hvad hun har med at gøre, så hun kaster bare bolden retur. Det er som at slå i en dyne!

Så nu overvejer jeg at skifte bank midt i det hele. Selv om uret tikker og udløb af konens OT nærmer sig. Men når banken nægter at gøre det, jeg beder dem om, så har jeg ikke rigtig andre muligheder…

Skynd dig at skifte til en service-minded bank. Det kan være, du har en billig bank, men hvad hjælper det, hvis den ikke hjælper dig med det den skal!