Side 1 af 1

Offentlige og Sociale Ydelser

: 08.10.2013 03:28:53
af susanna
Hej alle,

Tilgiv mig hvis der allerede er blevet svaret på dette et sted i disse fora, men jeg er ny til alt dette og har ikke kunne finde svar på, hvad jeg formoder er et simpelt spørgsmål: Min mand og jeg bor i USA (Jeg er dansk, han er amerikaner), og vi overvejer at flytte til DK næste år. Jeg prøver at finde ud af, om jeg som dansker må modtage sociale ydelser (jeg ved godt, at jeg må modtage barsel, børnepenge, og boligstøtte), men jeg kan ikke finde ud af, hvilke ydelser, jeg IKKE må modtage, fordi jeg skal kunne forsørge min mand, og hvor LÆNGE jeg ikke må modtage dem. Det lyder næsten som om, at jeg ikke må modtage nogen ydelser, så længe min mand ikke har permanent opholdstilladelse. Kan det være rigtigt?

Min mand må ikke modtage nogen sociale ydelser overhovedet, hvis han drømmer om permanent opholdstilladelse...er det korrekt forstået?

Jeg takker på forhånd for hjælpen!
Mvh. Susanna

Re: Offentlige og Sociale Ydelser

: 08.10.2013 06:41:50
af fundiver199
Din mands opholdstilladelse vil blive gjort betinget af, at ingen af jer modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, før han har fået permanent opholdstilladelser. De ydelser, der udbetales efter lov om aktiv socialpolitik, er i hovedsagen kontanthjælp og revalideringsydelse. Herudover er der nogen 1-gangsydelser i form af hjælp til tandbehandling, briller etc., men dem må man gerne modtage, så længe det kun har et "mindre" omfang.

Det står også i ÆUG`s vejledning om FS, som du finder under menupunktet "rådgivning", og i den vejledning, der er om FS på http://www.nyidanmark.dk. Begge steder er der en ret detaljeret oplistning både af, hvilke ydelser der udbetales efter lov om aktiv socialpolitik, og hvilke der IKKE gør.