Side 1 af 1

A-kasse og udenlandske arbejdsgiver

: 01.01.2013 13:06:24
af Psalm12
- At jeg har været medlem af en A-kasse i over 10 år og skulle have fået dagpenge, men blev nægtet dette af A-kassen. Der står sort på hvidt i min kontrakt med det islandske selskab at jeg betragtes som selvstændig, derfor kunne jeg ikke være i en A-kasse på Island, jeg har heller ikke boet der men I DK under ansættelsen hvor jeg også har betalt min skat.
Dette har jeg citeret fra et andet forum, men mit spørgsmål hører ikke til forumet, det kom fra. Det opstår pga. Pilotens indlæg under Familiesammenføring efter danske regler, Afvist familiesammenføring (sociale ydelser).

Det ser ud til, at en A-kasse kan nægte at betale dagpenge, hvis den ledige er ansat af et udenlandsk firma, selvom vedkommende bor og arbejder i Danmark. Er det rigtigt forstået? Hvordan kan det være? Der findes mange udenlandske firmaer her i Danmark, helt fra McDonalds til Adecco til Ikea! Jeg ved ikke om Frankrig eller Sverige eller andre lande, men de amerikanske fagforeninger tilbyder ikke noget som ligner en A-kasse, og jeg tror heller ikke, at man kan være medlem af an amerikansk fagforening alligevel, hvis man ikke arbejder for et firma, som har en aftale med den.

Jeg håber, at jeg har misforstået noget her... :?

Re: A-kasse og udenlandske arbejdsgiver

: 01.01.2013 13:58:20
af DBS
Det fremgår ikke særligt tydligt, hvad der er årsagen til nægtelse af ubetaling fra A kasse, er det grundet det er et udenlandske firma, eller er det grundet at han var selvstændig ?

Det er ikke utænkeligt, at det skyldes at han var selvstændig, da det som regle medføre, at man skal være opmærksom på hvilken A kasse man er medlem af.

http://www.akasseguiden.dk/generelt/a-k ... staendige/

Mange udenlandske firmaer har ofte en konstruktion, hvor der findes dansk datterselvskab. Og det er så det dansk selskab som man er ansat i.

mvh DBS

Re: A-kasse og udenlandske arbejdsgiver

: 01.01.2013 17:02:33
af mh1
Du finder loven her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0 ... ?id=142147#

Af særlig interesse i forbindelse med denne problemstilling er kap. 8 og kap. 10.

Dagpengeperioden er afkortet, men de øvrige betingelser er de samme som før.

Jeg tror, ligesom DBS, at problemet kan være at 'Piloten' har været indmeldt i en a-kasse for selvstændige, og denne mener så at han ikke har været selvstændig men ansat, og vil derfor ikke anerkende hans arbejdstimer.

Som det fremgår af loven, er der kun krav om at man skal opfylde et antal arbejdstimer, men ikke noget krav om at arbejdsgiveren skal være dansk. Der er heller ikke noget krav om at arbejdet som sådan skal foregå i Danmark. Det er den forsikrede, som skal 'have bopæl og ophold i Danmark'.

Flytter en dansker fx til Sverige for at arbejde der, skal han overflyttes til en svensk a-kasse.

Re: A-kasse og udenlandske arbejdsgiver

: 01.01.2013 17:05:41
af Psalm12
Dette er det, han siger, at han fik at vide:
Da jeg blev ledig fra selskabet gik jeg til min A-kasse hvor jeg havde været medlem i 10 år for at få dagpenge, men A-kassen nægtede at udbetale dagpenge da de mente jeg reelt havde været ansat i det Islandske selskab, selvom der som sagt stod noget andet i aftalen med dem.
og så hans klage lyder således:
At jeg har været medlem af en A-kasse i over 10 år og skulle have fået dagpenge, men blev nægtet dette af A-kassen. Der står sort på hvidt i min kontrakt med det islandske selskab at jeg betragtes som selvstændig, derfor kunne jeg ikke være i en A-kasse på Island, jeg har heller ikke boet der men I DK under ansættelsen hvor jeg også har betalt min skat.
Derfor siger jeg hvad er det for noget? Jeg kunne godt forstå, hvis det havde noget med hans selvstændighed at gøre, hvis hans A-kasse ikke er beregnet til den slags. Men det ser ikke ud til, at det var grunden til det.

(Det førte til, at han skulle modtage kontanthjælp under ledigheden, og derfor var hans ansøgning om FS med hans udenlandske kone afvist. "Afvist" var hans ord, men han fik afslag.)

Har jeg eller han misforstået noget? Det håber jeg! Men hvis man er medlem af en A-kasse, er det ikke lige meget, hvem er arbejdsgiveren, så længe man modtager lønnen i Danmark? Eller er det afhængig af hvilken A-kasse, man er medlem af?

Re: A-kasse og udenlandske arbejdsgiver

: 01.01.2013 17:20:44
af Psalm12
@mh, din forklaring var postet, mens jeg var igang med at skrive mit sidste indlæg, derfor fik jeg ikke den læst, indtil efter jeg havde trykt på "Udfør". Men det giver mening, at hvis aftalen med A-kassen skulle have været kun for de selvstændige, så kunne A-kassen have misforstået hans arbejdsforhold og nægtet at betale.

Men....hvorfor kan de så nægte at betale dagpenge, når der står klart i hans arbejdskontrakt, at han var selvstændig?

Hvad mangler i denne historie?

Re: A-kasse og udenlandske arbejdsgiver

: 01.01.2013 17:26:05
af mh1
Uden at vide, hvad for en a-kasse det er og uden at se deres afgørelse, kan vi andre dårligt vide præcis, hvordan sagen står. A-kasserne har hver især deres egne vedtægter (dog underlagt visse overordnede rammer).

Da 'Piloten' så åbenlyst ikke er jurist og ikke læser tekster på samme måde som en jurist gør, så tager jeg forbehold for hans udlægning af a-kassens begrundelse.

Som udgangspunkt skulle man godt til en vis grad kunne medregne arbejde i andre EØS-lande, og man kan også som grænsegænger forblive forsikret i sin danske a-kasse, hvis arbejdet er i DK, og må så lige så vel kunne, hvis man bor i DK men arbejder i et andet land.

Man skal sørge for at læse betingelserne for at være forsikret i en a-kasse, ganske som man skal læse andre forsikringspolicer igennem, ellers risikerer man at betale for noget, man ikke kan få. Man bør også sikre sig at man fortsat er forsikret det rigtige sted, hvis man skifter status undervejs. Det bedste sted man kan henvende sig for at få at vide, hvad der gælder, er overraskende nok a-kassen :wink:

Hvis du laver en glasforsikring på hus A, og så flytter til hus B, så dækker forsikringen på hus A jo ikke uden videre en glasskade, som sker i hus B, vel? Og den dækker heller ikke en glasskade, som sker i hus A vel? Den dækker ikke hus B, fordi du ikke har fået flyttet din forsikring, og den dækker ikke hus A, fordi det ikke længere er dig = forsikringstageren, som bor der. Hvis du derimod fortæller forsikringsselskabet, at nu flytter du til hus B og du gerne vil have din forsikring flyttet med, ja så dækker den glasskade i hus B. MULIGVIS på lidt andre betingelser, fx en højere præmie.

Re: A-kasse og udenlandske arbejdsgiver

: 01.01.2013 17:47:44
af Psalm12
@mh, Ok, ja, det kan jeg godt forstå.

Men så kunne han ikke have fået sine præmier refunderet fra A-kassen med tilbagevirkende kraft, fordi han ikke var dækket alligevel? Hvis han ikke var dækket. Det bliver mere og mere indviklet, jo længere vi snakker om det.

Re: A-kasse og udenlandske arbejdsgiver

: 01.01.2013 17:54:18
af DBS
Lønmodtager må være en, der er ansat, og modtager reglemæssig løn for udført arbejde.
Selvstændig må være en, der har eget firma (CVR nummer), og sender en regning til sin kunde.

Der er A kasser for selvstændige.
Og der er A kasser for lønmodtager.

Så spørgsmålet er, hvad har piloten været, og hvilken A kasse har han været medlem af.

Det der får mig til at rynke på næsen, er ordene "selvstændig" og "løn"

Det lyder mere for mig, som om han har været ansat på en "havnarbejder" kontrakt, altså som en slags daglejer, og formodentligt har det Islandske selskab fået skrevet i kontrakten, selvstændig, for at kunn klare sig ud af "problemmer" med arbejdesmarkedbidrag m.m.
Men det kan jo kun være et gæt.

Derfor er det en meget god ide, når man får nyt arbejde, at tage ned i sin fagforening, og lade dem kikke på kontrakten, det er bla. noget af det ens kontigent går til, og det kan være dyrt ikke at gøre det :(

mvh DBS

Re: A-kasse og udenlandske arbejdsgiver

: 01.01.2013 20:24:46
af mh1
@ Psalm12, jo i visse tilfælde kan man godt få refunderet a-kassebidraget, lige som man kan få refunderet en forsikringspræmie, hvis det viser sig at man pga. misforståelser af betingelserne alligevel ikke var dækket af forsikringen.

@ DBS, der er også a-kasser, som er for både selvstændige og lønmodtagere, eller i hvert fald er det tilladt at være for begge.

Men ja, man skal tjekke hvad der er hvad, i Pilotens tilfælde koster det jo så en ekstra ventetid på familiesammenføring, og en advokatregning - måske har han også brugt advokat på a-kassesagen.

Re: A-kasse og udenlandske arbejdsgiver

: 01.01.2013 20:32:48
af Psalm12
Men hvis det viser sig, at A-kassen havde lavet en fejl, og han skulle enten have fået dagpenge de to måneder eller refunderet bidraget, så han kunne have overlevet uden kontanthjælp, kan det vel ikke hjælpe ham nu med FS. Nej, man ved aldrig, hvad kommer som følge af en eller anden fejl!

Re: A-kasse og udenlandske arbejdsgiver

: 01.01.2013 21:43:01
af mh1
Nej, det kan ikke hjælpe - det er åbenbart noget tid siden, han fik kontanthjælpen og at betale den tilbage nu vil overhovedet ingen forskel gøre.

Det er altid klogt at have en eller anden ekstra konto, hvor man har nogle penge stående som 'er ude af øje', men som kan hentes i nødstilfælde. Selv da jeg var allermest på spanden havde jeg i det mindste let omsættelige værdier i form af nogle bankaktier for ca. 10.000 DKK. Jeg fik ikke brug for dem, men jeg har altid mindst så meget stående til nødstilfælde. Opdager man, at indkomst udebliver, eller kommer der en større ekstraregning, så kan man da klare sig et stykke tid på havregrød for de penge :wink: