Fordele i Danmark fremfor Sverige?

Her kan du skrive om/søge information om livet i Danmark, herunder Danskundervisning, Rettigheder i DK, Økonomi & Skat (Børnepenge, pension m.v.), Sygdom & dødsfald, Skilsmisse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
chilisahu
Indlæg: 16
Tilmeldt: 20.07.2011 09:07:54

Fordele i Danmark fremfor Sverige?

Indlæg af chilisahu » 05.11.2012 22:19:22

Vi har nu boet i Sverige siden december 2011 og min mand fik EU-opholdstilladelse for et par måneder siden.
Jeg pendler som så mange andre frem og tilbage til København og glæder mig usigeligt til at vende tilbage til DK - tættere på arbejdet og i et miljø jeg kender og et sprog jeg forstår.
Siden min mand fik opholdstilladelse har han gået på arbejdsformidlingen og til job coach og på sprogskole, og de hjælper ham i alle ender og kanter,f.eks. fortæller at efter 1 år på sprogskole får han en belønning i form af 8-12000 kr., arbejdsformidlingen vil hjælpe med at finde job og arbejdsgiveren skal kun betale 20% af lønnen, resten bliver dækket af det offentlige.
Så nu ser dette sted pludselig for ham ud som det forjættede land - og jeg er bare så nede! Jeg kender ikke det danke system i denne retning så godt, at jeg har nogle særligt godt kort på hånden - og jeg vil bare hjem.
Er der nogen herinde med erfaring for, hvilken hjælp man f.eks. får i retning af det jeg har beskrevet ovenfor? Hvilke fordele er der ved at flytte tilbage til DK? Er Sverige virkelig så meget bedre end DK når det kommer til stykket?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Fordele i Danmark fremfor Sverige?

Indlæg af mh1 » 06.11.2012 11:03:19

Der er ikke helt så mange gulerødder i det danske system. Jeg kan godt forstå at du længes 'hjem' - hvis du hele tiden har haft i baghovedet, at opholdet i Sverige kun er midlertidigt, så har du ikke gjort noget for at blive svensker, mens din mand har gjort en del for det. Du er helt sikkert også noget stresset over lange arbejdsdage, hvor megen tid går med transport.

Nu vil du så frygteligt gerne rykke din mand op med rode igen - de små rødder, han har nået at få. Er DET klogt?

Jeg vil råde dig til at gå i tænkeboks, og tænke ud fra 'os to', ikke ud fra 'mig'. Ægteskab er et fælles projekt, og hvis en flytning til DK kommer til at betyde, at din mand føler at han har spildt et helt år af sit liv, og må forlade den smule han med møje og besvær har fået bygget op, er det så det værd?
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fordele i Danmark fremfor Sverige?

Indlæg af fundiver199 » 06.11.2012 13:09:31

Jeg tror, at den problemstilling, der beskrives her, er meget typisk. Og især efter, at den strammere danske praksis betyder, at man er nødt til at planlægge efter et længerevarende ophold i Sverige (eller Tyskland), må man virkelig til at tænke over, om det nu også er så smart at bruge Sverige (eller Tyskland) som et rent ”springbræt” til et fælles liv i Danmark.

Som mh skriver, den udenlandske ægtefælle når jo at slå nogle små rødder i Sverige (eller Tyskland) og komme i gang med et nyt liv. Og ikke så snart er det kommet i gang, før man (den danske statsborger) for-venter, at han/hun skal starte helt forfra en gang til i et nyt land. Som en generel anbefaling synes jeg derfor, at folk bør overveje en af følgende tre løsninger:

1) Se om ikke det er muligt at opfylde de danske krav, så ens ægtefælle kan nøjes med at skulle etablere sig 1 gang i stedet for 2.

2) Se flytningen til Sverige (Tyskland) som en mere permanent løsning og ikke bare noget midlertidigt, og selv gøre en aktiv indsats for at skabe sig en ny tilværelse med nyt socialt netværk mm.

3) Tage hovedparten af tiden i Sverige (Tyskland) alene, så ægtefællen ikke når at slå så mange rødder, før man flytter videre. F.eks. kan man søge FS efter Sveriges nationale regler. Og når ægtefællen så er kommet til Sverige efter måske 4-5 måneder, kan man kort tid efter aflevere sin ansøgning om EU-FS i Danmark. Og lige så snart den er godkendt, er det så videre til Danmark, så ægtefællen kan nøjes med at være måske 4 måneder i Sverige i stedet for 11 eller 15.

For chilisahu er det for sent at overveje både 1) og 3), og derfor er jeg enig med mh i, at for familien samlet set, der er 2) nok den bedste løsning. Men man kommer ikke uden om, at der er en interessekonflikt her. For selvfølgelig vil chilisahu helst bo i Danmark. Men set med hendes mands briller, er der objektivt set rigtig meget, der taler for Sverige.

Hele den svenske integrationspolitik er baseret på meget mere positive holdninger til flygtninge og indvandrere end den danske, meget mere anvendelse af gulerod frem for pisk, og så videre. Og ville man ikke selv sætte pris på det, hvis man skulle etablere sig i et nyt land? Selvfølgelig ville man da det.

Selve det forhold, at det overhovedet har været nødvendigt at flytte til Sverige, sender da det stærkest tænkelige signal om, at den udenlandske ægtefælle ikke er velkommen i Danmark. Og når de så oplever, at de som kontrast hertil rent faktisk ER velkomne i Sverige, er det da klart, at de ikke er særlig interesserede i at flytte til Danmark.

chilisahu
Indlæg: 16
Tilmeldt: 20.07.2011 09:07:54

Re: Fordele i Danmark fremfor Sverige?

Indlæg af chilisahu » 06.11.2012 14:00:09

Tak for jer begges svar, og jeg forstår godt, at I er "på min mands side", da jeg ikke først beskrev hele vores situation, og hvorfor det kommer som et chock for mig at overveje at blive i Sverige, men udelukkende det faktum, at min mand overvejer Sverige som fremtiden,
Min mand kom fra Nigeria til DK på studievisa, som man i DK nægtede at forlænge (der kører faktisk stadig en sag i UM eller hvad det nu hedder i dag), og vi havde advokat og det hele med ind over, som rådede os til Sveriges-løsningen. Min mand var kommet til at holde virkelig af Danmark, og hver gang vi har været derovre, slapper han af og føler sig hjemme på et split-sekund. Han har mange venner her og har arbejdet her, uden problemer hvad angår at han kun snakkede engelsk. Den smule dansk han nåede at lære, bruger han stadig flittigt. Han havde faktisk været i DK i 1 år og 3 måneder, inden vi måtte tage turen over Sundet, først til Landskrona og siden til Malmö.
Han har været den første til hele vejen at prise det at være blandt danskere i forhold til svenskere, som af natur er mere reserverede, og han fandt ingen problemer i at snakke engelsk i DK hvorimod mange han kommer i kontakt med i Sverige, ikke forstår eller snakker engelsk - siger de i hvert fald. Og hvert job han har søgt (afleveret over 100 CV'er) får han at vide, at han kan glemme det, indtil han taler svensk.
Jeg har derfor hele tiden set det som "vores projekt", det at flytte tilbage til DK. At han nu pludselig ser Sverige som en varig mulighed kan man nok godt forstå er noget af en overraskelse for mig.
Jeg er enig i, at DK ikke kan rose sig af en indvandrevenlig politik, og jeg hader det. Men kunne jeg finde de positive ting der er ved at flytte tilbage, ville Sverige ikke stå uimodsagt. Havde vi f.eks. boet her nu og han var uden arbejde, ville jeg kunne udnytte hans grund-skattefradrag.
En anden lille ting jeg kan nævne, som gør det ret svært for mig at se Sverige som fremtiden er, at jeg faktisk har et par døtre fra et tidligere ægteskab, hvor deres far/min mand døde, den ene har for nogle måneder siden fået tvillinger (12 uger premature, og her var jeg bare med mit liv i Sverige....) og den anden kommer hjem fra Grønland med sin mand i slutningen af december (væk 4½ år) med deres 1-årige søn.
Det var så historien, som jeg ikke i første omgang serverede.
Jeg ved ikke om det ændrer på noget for jer, der læser dette mht. hvordan jeg sådan liiiige har det ved tanken om permanent at slå mig ned i vores naboland.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fordele i Danmark fremfor Sverige?

Indlæg af fundiver199 » 06.11.2012 14:46:09

Selvfølgelig kan man ikke tage stilling til, hvad der er bedst for et konkret par uden at kende hele historien, så ja det gør da en forskel, når man ved mere. Jeg forsøgte at filosofere lidt mere bredt omkring emnet mest af hensyn til andre, der læser med, og som måske stadig er i planlægningsfasen, idet jeg synes, at jeg kan se nogle typiske mønstre, der går igen i mange indlæg i forum.

Hvis det fra start af var en fælles forståelse, at I skulle tilbage til Danmark, og din mand samlet set har tilbragt mere tid her end i Sverige, kan jeg da godt forstå, at du er overrasket over, at han pludselig bringer noget andet på bane. Men så må I sætte jer ned og snakke om, hvad årsagen er til, at han har skriftet mening, hvilke saglige argumenter der er for det ene eller det andet, og så videre. Og så herefter træffe en beslutning i fællesskab.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Fordele i Danmark fremfor Sverige?

Indlæg af mh1 » 06.11.2012 15:39:49

Ja, det er jo en helt anden situation end den, jeg i første omgang forestillede mig: et ungt par, som i den første forelskelsefase bare har skullet finde den første den - måske ikke - bedste måde at kunne bo sammen på.

Men I bliver nødt til at sætte jer ned og tale det igennem. Sådan set har du jo nogle gode argumenter, din mands omgangskreds i DK osv.

Måske er han lidt bange for at blive skubbet til side af dine døtre og børnebørn, hvis I flytter til DK. Men du kan jo ikke have meget tid til ham nu heller, når du pendler til DK på job.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar