Der er 5 måder, en udlænding kan få dansk SU:
1) Have dansk opholdstilladelse som familiesammenført eller flygtning
2) Have været gift med dansk statsborger og boet i Danmark i mindst 2 år
3) Være EU-arbejdstager
4) Være familiemedlem til en EU-arbejdstager
5) Have permanent EU-opholdsret
Hvis man ikke lever op til nogen af de 5 ting, så får man afslag. Så ja det kan godt være rigtigt.
Efter de EU-domme, der kom sidste år, er det dog temmelig let for en EU-borger at BLIVE berettiget til dansk SU. For at være arbejdstager kræves således blot, at han ved siden af studierne har et fritidsjob på mindst 10-15 timer om ugen.
Tidligere blev man i den situation ikke anset for at være arbejdstager af de danske myndigheder, men den tolkning blev de tvunget til at ændre efter EU-dommene. Endelig kan I også vælge at søge FS efter de danske regler.
Skriv evt. til vores rådgivning og vedhæft en kopi af afslaget, så kan vi meget lettere gå ind i substansen af sagen og f.eks. hjælpe jer med at vurdere, om der er grund til at klage over det:
raadgivning@aegteskabudengraenser.dk