Kulturforvikling mht kærlighed

[Ungpige12]

Hej alle

Min kæreste på 22 og jeg selv på 20 står i problemer mht. kærlighed.
Vi har været sammen i 2 et halvt år, men det har ikke været uden problemer. Sagen er den, at han er russisk og kom hertil med sine forældre og storebror da han var syv år.(han har gået i dansk skole + uddannelse, taler fuld ud dansk, og er på arbejdsmarkedet)

Helt tilbage til starten fandt vi sammen som to lykkelige unge mennesker, og efter 3 måneder blev det hele kompliceret. Jeg blev inviteret hjem til hans forældre.
De mødte mig i fire timer, og ud fra det tog de deres beslutning om at jeg ikke skulle være sammen med deres søn. Men det vidste jeg ikke noget om, før 8 måneder senere. De havde bedt ham om at gå fra mig, fordi jeg ikke var den rigtige for ham(ved ikke af hvilken grund).

Han gik længe med det selv og fik så endelig åbnet op for mig, jeg blev meget ked af det og såret, men ville gøre alt for at redde vores forhold, da var hans egne kræfter brugt op. Vi var meget igennem et halvt år, og prøvede at slutte det, da vi ikke havde nogen fremtid sammen.

Men efter lang tid hvor vi blev ved med at komme tilbage til hinanden, er han endelig blevet fast besluttet på ikke at lytte til sine forældre, men hans egen mavefornemmelse. Vi elsker begge hinanden højt og ved det er et seriøst forhold Jeg er så lykkelig over vi endelig er sammen som et fast par, men noget mangler alligevel, jeg har ikke nogen svigerfamilie..

Hans forældre ved ikke vi er sammen den dag i dag(har levet i skjult forhold i over et år). Det gør ondt at mangle en del af ham og være skjult kæreste.
Nu er vi så kommet dertil at forældrene på en eller anden måde skal vide at vi er sammen, om de vil acceptere det eller ej. Så her kunne jeg godt bruge andres mening til hvordan det skal tackles.

Vi har snakket frem og tilbage, skal vi formulere os over et brev, skal han selv sige det eller skal jeg være med? Hvilke reaktioner kan vi forvente, og vil han han stærk nok til at sige fra til dem, hvis de udelukker ham? Ud over det er vi jo også nervøse for hvilke konsekvenser sandheden vil få for vores forhold, da forældrene er meget stramme(i hvert fald moderen). Der kører mange tanker omkring følgende, da det virkelig er problematisk i forhold til vores fremtid sammen - for vi ønsker begge en fremtid med hinanden og elsker hinanden højt.

Jeg håber I vil tage det op til overvejelse og hjælpe ved at komme med jeres tanker om denne problematik??

Mvh
de to forvirrede og nervøse

[Dose123]

Han gik længe med det selv og fik så endelig åbnet op for mig, jeg blev meget ked af det og såret, men ville gøre alt for at redde vores forhold, da var hans egne kræfter brugt op. Vi var meget igennem et halvt år, og prøvede at slutte det, da vi ikke havde nogen fremtid sammen.