Vi må ikke flytte?

Her kan du skrive om/søge information om livet i Danmark, herunder Danskundervisning, Rettigheder i DK, Økonomi & Skat (Børnepenge, pension m.v.), Sygdom & dødsfald, Skilsmisse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
K-india
Indlæg: 128
Tilmeldt: 05.07.2011 11:51:28

Vi må ikke flytte?

Indlæg af K-india » 26.05.2014 14:25:14

Hej!

Vi håber virkelig, at nogen sidder med et svar, for vi er bare så triste efter et møde på kommunen i dag.

Jeg er gift med min indiske mand og vi fik fs i August '12.

Vi er flyttet fra Ringkøbing-Skjern (RKSK) til Esbjerg kommune. Min mand ringede til sin sagsbehandler i RKSK ca. 3 uger før flytningen, og orienterede om,at vi flyttede grundet uddannelse. Det kommenterede hun ikke yderligere på, udover, at hun kaldte til et opfølgende møde d. 22/5 (5 dage efter adresseændring)...det undrede jeg mig meget over, men hun meddelte min mand, at hun ikke havde tid før...fair nok. Ved mødet talte de om, hvorfor vi flyttede. Alt var fint, men hun bad ham tage kontakt til Esbjerg kommune. For, at lette arbejdet, ringede jeg til hende, og fik det forklaret helt på dansk. Hun sagde det samme - kontakt Esbjerg kommune, så overtager de automatisk integrationskontrakten.

Vi kontaktede kommunen, og de bad os komme med papirerne om FS i fredags. I dag skulle vi møde på kommunen, og hun forklarede os, at man fra RKSK's side har oplyst, at vi er fraflyttet uden deres vidende - derudover er det ikke Esbjerg der overtager kontrakten, men RKSK der skal søge Esbjerg om, at overtage den. Damen her i Esbjerg var meget venlig, men fortalte, at det ikke er sikkert, at de vil overtage kontrakten, og at det dermed kan få indflydelse på min mands opholdstilladelse. Altså har vi foretaget os en ulovlig handling, og vi kan risikere, at få afslag på fs, når vi skal søge næste måned :/

Jeg har ledt og søgt alle steder, og kan ikke finde noget, der fortæller, at vi ikke må flytte. Flygtninge må som udgangspunkt ikke flytte kommune de første 3 år, men det er min mand jo ikke...
Jeg kan godt se, at vi måske skulle have kontaktet kommunen før, men må indrømme, at jeg tænkte, at vi bare flyttede kommune som alle andre, og at min mand så blot fortsatte sin danskundervisning her. Jeg er så frygtelig ked af det, hvis jeg har begået en kæmpefejl, som det jo vil være :'(

Er der noget vi kan gøre? Kan min mand virkelig blive sendt tilbage til Indien, fordi vi flytter kommune? For det tilfælde, at vi ikke måtte flytte, synes jeg enten, at det måtte være bedre oplyst eller man kunne have oplyst min mand om det, da han kontaktede dem første gang...

K-india
Indlæg: 128
Tilmeldt: 05.07.2011 11:51:28

Re: Vi må ikke flytte?

Indlæg af K-india » 26.05.2014 15:19:53

Jeg kan lige tilføje, at vi familiesammenført efter danske regler

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Vi må ikke flytte?

Indlæg af closed1 » 26.05.2014 15:46:14

Selvfølgelig må man da flytte . Der er da vist nogen der har fået sommer kuller.
Bare man opfylder de samme krav som blev stillet opholdstilladelsen . Feks. boligkravet.

K-india
Indlæg: 128
Tilmeldt: 05.07.2011 11:51:28

Re: Vi må ikke flytte?

Indlæg af K-india » 26.05.2014 16:07:22

closed1 skrev:Selvfølgelig må man da flytte . Der er da vist nogen der har fået sommer kuller.
Bare man opfylder de samme krav som blev stillet opholdstilladelsen . Feks. boligkravet.
Jeg håber så inderligt, at du har ret! Problemet er, i følge hende, at min mand ikke kan opfylde sin integrationskontrakt, hvis Esbjerg kommune ikke overtager den - og den er jo bl.a. et grundlag for opholdstilladelse. Jeg forstår godt, hvad hun siger, jeg synes bare, at det lyder lidt mærkeligt, at vi er bundet til en kommune, hvor vi egentlig ikke har noget tilhold, og hvor min mands praktik -og arbejdsmuligheder er så meget dårligere...
Vi flytter netop for, at min mand kan få praktikplads - den som garanterer optag på den uddannelse, han har søgt ind på; det må da være integration?

Derudover oplyste hun, at vi kan forvente lang ventetid inden de kan svare på, om kontrakten kan overtages, da det skal igennem flere instanser...det er bare skidt for os, når vi står for, at skulle søge om forlængelse af ot...

H_Larsen
Indlæg: 233
Tilmeldt: 18.03.2012 19:28:54

Re: Vi må ikke flytte?

Indlæg af H_Larsen » 26.05.2014 21:39:58

Hej

Jeg har siddet og googlet og fundet og fundet

Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0 ... ?id=158056

og Bekendtgørelse om udarbejdelse af integrationskontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=141890

og kan ikke se at tilflyttekommune kan sige nej, men kun hvilke oplysninger fraflyttekommune skal sende til tilflyttekommune i § 51b.

Du må bede om oplysninger om hvilket lovgrundlag og paragraf de mener de behandler sagen udfra.

Jeg har aldrig hørt, jeg ikke må flytte mens min kone er tidsbestemt opholdstilladelse

mvh

H_Larsen

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Vi må ikke flytte?

Indlæg af mh1 » 27.05.2014 08:11:00

Stil spørgsmålet skriftligt til kommunen. De SKAL svare skriftligt, og de SKAL henvise til lovgrundlaget for deres svar. Så får piben nok en anden lyd, for NATURLIGVIS er man ikke stavnsbundet, blot fordi man er udlænding/gift med en.
mh
Rådgiver for ÆUG

K-india
Indlæg: 128
Tilmeldt: 05.07.2011 11:51:28

Re: Vi må ikke flytte?

Indlæg af K-india » 27.05.2014 09:24:53

Tusind tak for jeres svar. Jeg har søgt nettet igennem, og der er ingen lov for familiesammenførte, der fortæller, at man ikke må flytte kommune.
Jeg har i dag ringet til min mands forhenværende sagsbehandler i Ringkøbing-Skjern kommune, og hun beklagede, at hun ikke havde forstået, at vi ville flytte. Hun lægger en notits til Esbjerg om, at hun havde misforstået - derudover forklarede hun, at Esbjerg kommune ikke kan nægte, at overtage kontrakten, når han er familiesammenført med en herboende dansker. Skulle der alligevel blive problemer, ville hun gerne hjælpe os, da hun synes, at min mand gør en ihærdig indsats for integration :)

Derudover har jeg fundet dette på nyidanmark.dk - hvis andre skulle lande i en lignende situation (det er et lidt langt citat - jeg har markeret den vigtigste del med fed skrift):
4. 3. Udlændinge, der flytter til en anden kommune
Efter integrationslovens § 18, stk. 1, kan en udlænding fortsætte sin deltagelse i et introduktionsprogram i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen har godkendt at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet. Kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen er ikke forpligtet til at finde en bolig til udlændingen.
4.3.1. Tilfælde, hvor tilflytningskommunen skal overtage ansvaret for introduktionsprogrammet
Efter integrationslovens § 18, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, som udlændingen flytter til, i særlige tilfælde overtage ansvaret for introduktionsprogrammet.
Integrationsloven
§ 18.En udlænding kan fortsætte sin deltagelse i et introduktionsprogram i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil udlændingen flytter, skal overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, hvis flytningen er af væsentlig betydning for den pågældende udlændings integrationsforløb, eller hvis særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor.
Kommunens afgørelse af, om der foreligger sådanne særlige integrationsmæssige eller personlige forhold, skal ske på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings forhold.
Som eksempler på sådanne særlige tilfælde kan nævnes, at udlændingen opnår beskæftigelse (se Den Sociale Ankestyrelses afgørelse SM 1-4-03 vedrørende deltidsbeskæftigelse) eller optagelse på en uddannelse i en anden kommune, hvortil der ikke umiddelbart er transportmuligheder. For så vidt angår beskæftigelse, skal det særlig bemærkes, at det i kommunens afgørelse kan indgå, om der er tale om en varig eller midlertidig beskæftigelse. Som eksempel kan nævnes SM 1-2-02 vedrørende tilbud om seks måneders praktik med mulighed for efterfølgende beskæftigelse på ordinære vilkår. Sygdom blandt nære pårørende og en eventuel ægtefælles integrations-, arbejds- og uddannelsesmuligheder vil også være at anse for sådanne personlige forhold, der kan tale for, at tilflytningskommunen skal godkende, at udlændingen fortsætter introduktionsprogrammet i denne kommune – se f.eks. SM 1-1-03 vedrørende en flygtning, som havde en ægtefælle, der boede og var selvstændig erhvervsdrivende i tilflytningskommunen. Også flygtningens egen sygdom kan efter en konkret vurdering begrunde flytning, hvis der ikke umiddelbart er rimelige transportmuligheder til det relevante behandlingssted.
Som eksempel på andre helt personlige forhold kan henvises til SM 1-3-01, hvor Ankestyrelsen fandt, at tilflytningskommunen var forpligtet til at godkende, at en mor og hendes børn, som blev truet af den tidligere ægtefælle og hans nye familie, tilflyttede kommunen, idet flytningen måtte anses for at være af væsentlig betydning for gennemførelsen af introduktionsprogrammet.
I SM 1-2-00 fandt Den Sociale Ankestyrelse ikke, at det kunne pålægges tilflytningskommunen at godkende en families flytning, idet familiens anbringender om problemer med andre flygtninge og med personer fra kommunens forvaltning ikke kunne anses at have væsentlig betydning for familiens integrationsforløb.
Særligt for så vidt angår ægtefæller bemærkes, at hvis en udlændings ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven, herunder hvis pågældende er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, vil det forhold, at ægtefællen flytter til en anden kommune, som udgangspunkt i sig selv være så tungtvejende, at kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen ikke kan nægte at godkende overtagelsen af ansvaret for introduktionsprogrammet. Det bemærkes i den forbindelse, at integrationslovens § 18 ikke kan antages at indeholde hjemmel til, at kommunen kan inddrage baggrunden for ægtefællens flytning i sin vurdering.
Hvis begge ægtefæller er omfattet af integrationsloven, må tilflytningskommunen foretage en særskilt vurdering af ægtefællernes forhold, men hvis den ene ægtefælles forhold har en karakter, som taler for, at tilflytningskommunen skal godkende at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, skal kommunalbestyrelsen som udgangspunkt godkende at overtage ansvaret for begge.”

Besvar