Kontanthjælp - igen

[K-india]

Jeg har egentlig fået delvis svar på spørgsmålet før, men da jeg læser mig frem til lidt modstridende svar, vil jeg gerne, om jeg kunne få et svar, som kunne give helt ro.

Min mand og jeg har søgt FS. Da jeg har særbarn (en dreng på 7, som har regelmæssig samvær med begge forældre), har vi søgt på disp.

Jeg er på SU, og efter vi er blevet gift, er alt hvad der hedder forsørgertillæg osv. væk. Fair nok - og jeg var også klar over det.

Hvis min mand ikke finder job ret hurtigt efter FS forhåbenligt er gået igennem, vil han forsøge, at læse videre på den uddannelse, som han har. Det ville betyder, at han kunne få SU, også - men indtil da, er økonomien mere end stram. Derfor havde vi tænkt kontanthjælp, som en mulighed indtil han har en indtægt ("inspireret" af indlægget omkring afskaffelse af starthjælp). Han er selvfølgelig villig til, at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet

Som jeg førhen har forstået det, kan han modtage kontanthjælp, når der er dispenseret for forsøgelseskravet?
Har dette betydning for forlængelse at opholdskort, når det skal søges efter 2 år, eller skulle man mene, at dispensationen stadig gælder?

Vi har ingen planer om, at leve på sociale ydelser i evigheder, da der ikke er meget fornøjelse i, at være under offentlig "administration - men for os kunne det betyde, at vi ikke skal vende hver en øre.

[closed1]

Når man har fået disp , på forsørgelskravet . Så er der ikke noget til hindre for at modtage kontanthjælp .

[soreng]

Så længe grundlaget for dispensationen (særbørn under 18 år) er til stede om 2 år når der skal søges om forlængelse, så er der jo ikke nogen grund til at tro at man ikke skulle give dispensation igen, og der vil så ikke blive kigget på din mands modtagelse af kontanthjælp.

Den næste gang at emnet kontanthjælp så igen vil kunne være relevant er når/hvis der engang skal søges om permanent opholdstilladelse.

[K-india]

Så længe grundlaget for dispensationen (særbørn under 18 år) er til stede om 2 år når der skal søges om forlængelse, så er der jo ikke nogen grund til at tro at man ikke skulle give dispensation igen, og der vil så ikke blive kigget på din mands modtagelse af kontanthjælp.

Den næste gang at emnet kontanthjælp så igen vil kunne være relevant er når/hvis der engang skal søges om permanent opholdstilladelse.

Super! 1000 tak

[fundiver199]

I princippet tages der stilling til spørgsmålet om dispensation, hver gang der søges forlængelse, og hvis barnet f.eks. i mellemtiden er flyttet med sin far til USA, kan man godt forestille sig, at der ikke vil blive dispenseret igen, og at opholdstilladelsen dermed kan blive inddraget, hvis din mand lever af kontanthjælp.

Men der vil også blive anlagt en generel "rimelighedsbetragtning", da det også er en del af menneskerettighedskonventionen, at der skal foretages såkaldte proportionalitetsvurderinger.

Spørgsmålet er ret hypotetisk, da ÆUG aldrig har hørt om sådanne sager, men man kunne forestille sig, at der f.eks. ville blive lagt vægt på omfanget af de ydelser, der er modtaget, og om der stadig modtages ydelser på det tidspunkt, hvor der søges forlængelse, og om ydelserne er modtaget på et tidspunkt, hvor I burde være klar over, at dispensationsgrundlaget ikke længere er til stede. Endvidere vil der formentlig blive kigget på, hvor længe I har boet i Danmark, og om din ægtefælle i øvrigt er velintegreret.

Noget helt klart svar kan man altså ikke give, men hvis du har grund til at tro, at dit barn stadig vil bo hos dig om 2 år, når I skal søge forlængelse, burde der ikke være grund til bekymring.

Og hvis barnet i mellemtiden er fyldt 18 år, kan jeg fortælle, at US direktør på et dialogmøde med ÆUG på en direkte forespørgsel svarede, at det var en konkret vurdering, men at han havde meget svært ved at se for sig, at man ville inddrage en opholdstilladelse på det grundlag.

[K-india]

I princippet tages der stilling til spørgsmålet om dispensation, hver gang der søges forlængelse, og hvis barnet f.eks. i mellemtiden er flyttet med sin far til USA, kan man godt forestille sig, at der ikke vil blive dispenseret igen, og at opholdstilladelsen dermed kan blive inddraget, hvis din mand lever af kontanthjælp.

Men der vil også blive anlagt en generel "rimelighedsbetragtning", da det også er en del af menneskerettighedskonventionen, at der skal foretages såkaldte proportionalitetsvurderinger.

Spørgsmålet er ret hypotetisk, da ÆUG aldrig har hørt om sådanne sager, men man kunne forestille sig, at der f.eks. ville blive lagt vægt på omfanget af de ydelser, der er modtaget, og om der stadig modtages ydelser på det tidspunkt, hvor der søges forlængelse, og om ydelserne er modtaget på et tidspunkt, hvor I burde være klar over, at dispensationsgrundlaget ikke længere er til stede. Endvidere vil der formentlig blive kigget på, hvor længe I har boet i Danmark, og om din ægtefælle i øvrigt er velintegreret.

Noget helt klart svar kan man altså ikke give, men hvis du har grund til at tro, at dit barn stadig vil bo hos dig om 2 år, når I skal søge forlængelse, burde der ikke være grund til bekymring.

Og hvis barnet i mellemtiden er fyldt 18 år, kan jeg fortælle, at US direktør på et dialogmøde med ÆUG på en direkte forespørgsel svarede, at det var en konkret vurdering, men at han havde meget svært ved at se for sig, at man ville inddrage en opholdstilladelse på det grundlag.

Ok, så tænker jeg, at vi ikke skal være så bekymrede endda. Kontanthjælpen er kun tænkt, som er kortvarig støtte, da ingen af os i bund og grund bryder os om, at være på sociale ydelser. Arbejde eller uddannelse står absolut øverst på ønskesedlen, og min mand knokler løs med jobsøgning (vi er klar over, at han ikke må arbejde endnu) og den danskundervisning, som vi nu kan finde på nettet - indtil han, forhåbentlig, modtager sit opholdskort.

Umiddelbart tænker jeg ikke, at sønnike kan nå, at bliver 18 år inden for de næste 2 år, da han netop kun er rundet de 7 ;D

Tusind tak for svar

[soreng]

Umiddelbart tænker jeg ikke, at sønnike kan nå, at bliver 18 år inden for de næste 2 år, da han netop kun er rundet de 7 ;D

Lad mig gætte...Den uddannelse du læser involverer en del advanceret matematik?

[K-india]

Umiddelbart tænker jeg ikke, at sønnike kan nå, at bliver 18 år inden for de næste 2 år, da han netop kun er rundet de 7 ;D

Lad mig gætte...Den uddannelse du læser involverer en del advanceret matematik?

Du er skarp, Søren..SÅ skarp Men jo, jeg læser til bioanalytiker, og der indgår da en smule matematik

[fundiver199]

Ha ha. Når jeg nævnte det med de 18 år var det selvfølgelig for, at tråden kunne have en lidt bredere informationsværdi for andre, der måtte læse med, og for hvem det måske er en mere aktuel overvejelse, at deres børn på et tidspunkt fylder 18 og dermed ikke er mindreårige mere. Og desuden nævnte jeg det også for at sende et signal om, at vurderingerne på dette område nok generelt er ret lempelige, hvis den oprindelige opholdstilladelse er givet med dispensation.

Og man må vel også sige, at Danmark ville have en dårlig sag ved menneskerettighedsdomstolen, hvis man begyndte at udvise folk pga. manglende opfyldelse af et krav om selvforsørgelse, som ikke blev stillet, da de fik deres opholdstilladelse, i situationer hvor Menneskerettighedsdomstolens praksis siger, at man ikke engang bør udvise dem pga. en kortere varende fængselsstraf.

Sagen er således den, at Menneskerettighedsdomstolen hidtil har skelnet ret skarpt mellem inddragelse af eksisterende opholdstilladelser og udstedelse af nye, og desuden spiller det også ind på domstolens proportionalitetsvurderinger, om folk med rimelighed måtte forvente, at en given handling ville medføre tab af retten til at bo sammen i et bestemt land.

Og det kan man vel ikke sige er tilfældet, hvis man har modtaget sociale ydelser på en opholdstilladelse, der ikke var betinget af, at man skulle holde sig væk fra en sådan, hvorefter der f.eks. sker det, at det særbarn, der gav anledning til dispensationen, afgår ved døden.

I den situation kunne man muligvis forestille sig, at en forlængelse af opholdstilladelsen blev gjort betinget af, at man ikke modtager sociale ydelser fremadrettet, men næppe at man skal have ladet være med at gøre det hidtil.