Jeg har et problem. De må hjælpe mig hjemme i stuen.
Jeg er nødt til at bruge tre millioner om ugen.
Til morgenmad ryger der rundt regnet 500.000
(De ka' nok regne ud, at jeg så ikke handler i Brugsen)
Men selv om jeg gør, hvad jeg kan for at spare rabatten,
holder kravet om større budgetter mig vågen om natten.
Og Onassis har sagt, at jeg skal, og jeg gør, hvad han vil,
- De kan tro, det er svært at få udgifterne til at slå til!
For skønt jeg har butler og gartner og tjener og piger;
Hvad hjælper den udgift, når indtægterne stadigvæk stiger?
Det er en belastning, man altid skal være burgøjser,
for selv om man får en smaragd og 7-8 roylssroyser
og betaler hans ungdomskultur, bade og dyre hormoner;
Er der stadigvæk meget tilbage af 3 millioner.
Så prøver jeg i Monte Carlo at tabe i spil.
- De kan tro, det er svært at få udgifterne til at slå til!
Det bedste, jeg ved, er naturligvis skattens forhøj'lser,
for det er et slid at sku' bruge sin skat på fornøj'lser.
Og Onassis vil ha', at jeg ugentlig viser budgettet.
Hvis jeg har købt for lidt mer', bliver han glad og vil ha', vi skal feste.
Har jeg kun købt for én, - skal jeg købe for 5 i den næste.
Det er noed af et mareridt, sel om jeg gør, hvad han vil.
- De kan tro, det er svært at få udgifterne til at slå til!
Møllehave-tekst til Kirsten Walther i Hov-Hov. 1969
