SU når begge arbejder

Her kan du skrive om/søge information om livet i Danmark, herunder Danskundervisning, Rettigheder i DK, Økonomi & Skat (Børnepenge, pension m.v.), Sygdom & dødsfald, Skilsmisse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Question
Indlæg: 4
Tilmeldt: 05.11.2011 19:12:01

SU når begge arbejder

Indlæg af Question » 05.11.2011 19:23:27

Hej og tak for det fantastiske forum som virkelig har hjulpet!

Min kone har opholdskort i DK. Hun arbejder på deltid samtidig med at hun studerer på universitetet. Jeg har ligeledes arbejdet de seneste 4 år på deltid samtidig med studierne. Er hun berettiget til SU?

reza4life
Indlæg: 134
Tilmeldt: 28.04.2009 09:56:20

Re: SU når begge arbejder

Indlæg af reza4life » 05.11.2011 20:43:29

Ja din kone har ret til SU hvis du er vendt tilbage til Danmark som arbejdstager i et andet EU land eller hvis i har boet i Danmark 2år i træk efter i er vendt tilbage fra det andet EU land.

Thomas T
Indlæg: 277
Tilmeldt: 07.10.2010 23:58:32

Re: SU når begge arbejder

Indlæg af Thomas T » 05.11.2011 21:30:35

Dette er mit bud:

Hvis du får SU, kan din kone kun få SU hvis hun har boet mere end 2 år i DK. Får du ikke SU, kan din kone få det uanset hvor længe I har boet i landet.

Men ring eller skriv til SU-styrelsen og spørg, de må kunne give dig et klart svar.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: SU når begge arbejder

Indlæg af fundiver199 » 05.11.2011 22:37:48

Der er grundlæggende 3 måder, din kone kan få ret til dansk SU på:

1) Ved at få opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9 såkaldt familiesammenføring efter danske nationale regler.

2) Ved at have været gift og boet sammen med dig, som er dansk statsborger, her i Danmark, i mindst 2 år.

3) Ved at du som unionsborger er indrejst i Danmark med det hovedformål at arbejde og har taget din kone med dig fra det andet EU-land, hvor I boede før.

1) og 2) kaldes teknisk set for ligestilling efter danske regler, medens 3) kaldes for ligestilling efter EU-regler.

Da du studerer, vil jeg i lighed med ThomasT gætte på, at din kone ikke kan opnå ligestilling efter EU-reglerne. Det afgørende er således din hovedaktivitet, og hvis du er indskrevet ved et fuldtidsstudie, så er den at studere. Også selvom du har et lille fritidsjob ved siden af studierne.

Ergo vil kun 1) og 2) formentlig være en mulighed for din kone.

Question
Indlæg: 4
Tilmeldt: 05.11.2011 19:12:01

Re: SU når begge arbejder

Indlæg af Question » 05.11.2011 23:27:33

Mange tak for jeres svar!

Hvordan ser reglerne ud med den nye regering med hensyn til familiesammenføring efter de danske nationale regler? Er de blevet lempet?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: SU når begge arbejder

Indlæg af fundiver199 » 06.11.2011 06:48:54

Ikke endnu, men de bliver de snart. Alle de yderligere stramninger, der blev indført i 2010 og 2011, bliver groft sagt rullet tilbage.

Thomas T
Indlæg: 277
Tilmeldt: 07.10.2010 23:58:32

Re: SU når begge arbejder

Indlæg af Thomas T » 06.11.2011 11:25:52

Umiddelbart er det mit gæt at selvom han er indskrevet ved et fuldtidsstudie, så vil konen godt kunne få SU hvis hans egen indtægt består udelukkende af løn, dvs. han selv har fravalgt SU. Men det er nok kun SU-styrelsen der kan give et endeligt svar på dette spørgsmål.

Besvar