Sygedagpenge og midlertidig opholdstilladelse?

Her kan du skrive om/søge information om livet i Danmark, herunder Danskundervisning, Rettigheder i DK, Økonomi & Skat (Børnepenge, pension m.v.), Sygdom & dødsfald, Skilsmisse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
frau Er
Indlæg: 4
Tilmeldt: 15.02.2011 19:46:15

Sygedagpenge og midlertidig opholdstilladelse?

Indlæg af frau Er » 15.02.2011 20:00:41

Min mand og jeg er familiesammenført for godt 1 1/2 år siden (han er tyrkisk, jeg er dansk). Han fandt ret hurtigt arbejde og blev meldt ind i en fagforening og opfylder nu alle krav for at modtage dagpenge.
Meget uheldigt og ulykkeligt har han fået konstateret Sclerose og er nu blevet fyret fra sit arbejde pga. sygdom. Spørgsmålet er nu om han kan modtage sygedagpenge eller om det vil påvirke negativt når vi i næste måned skal fornye opholdstilladelsen, eller skal vi lyve i fagforeningen og ikke fortælle dem at han er syg og så ellers besøge jobcenter osv.
Jeg har ikke forsørgerpligt da jeg har et særbarn, men hun bliver 18 år til dec. Så jeg går udfra at jeg fra næste fornyelse vil få forsørgerpligt. Men er der nogen der ved noget om dette emne?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Sygedagpenge og midlertidig opholdstilladelse?

Indlæg af fundiver199 » 16.02.2011 10:43:28

Nej sygedagpenge hører ikke under Aktivloven men Sygedagpengeloven:

https://www.retsinformation.dk/forms/r0 ... ?id=135357:

Man kan få sygedagpenge i op til 12 måneder, så det er først herefter, at I vil få et problem. Hvis din mand ikke kan arbejde mere, så vil det normale forløb være først sygedagpenge, herefter kontanthjælp, hvis du ikke tjener nok til at forsørge jer begge, og så til sidst førtidspension.

I jeres tilfælde må I så undvære kontanthjælpen, så du må hellere sørge for, at du om 12 måneder tjener nok til at forsørge jer begge. Eller måske kan I lægge lidt til side indtil da.

Førtidspension hører heller ikke under Aktivloven, så det kan din mand også modtage, uden det får nogen betydning for hans ret til ophold. Men på grund af den relativt korte varighed af hans ophold i Danmark, vil han kun få en brøkpension.

Men måske kan der også være noget at hente fra den pensionsforsikring, som han forhåbentlig har gennem sin nu tidligere arbejdsgiver.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Sygedagpenge og midlertidig opholdstilladelse?

Indlæg af mh1 » 16.02.2011 11:19:45

Hvis ikke i allerede har fundet den selv, vil jeg anbefale at i læser her: http://www.scleroseforeningen.dk/

Foreningen kan hjælpe med svar på en stor del af de mange spørgsmål, der melder sig i forbindelse med sygdommen.
mh
Rådgiver for ÆUG

frau Er
Indlæg: 4
Tilmeldt: 15.02.2011 19:46:15

Re: Sygedagpenge og midlertidig opholdstilladelse?

Indlæg af frau Er » 16.02.2011 22:56:55

Tak for jeres svar.. Det letter jo lidt at han kan modtage sygedagpenge.
Og jo vi har meldt os ind i scleroseforeningen.

Derudover vil jeg bare give det gode råd til andre: meld jeres ægtefæller og jer selv ind i en privat sygeforsikring og betal det ekstra for at blive sikret mod kritisk/kronisk sygdom inden det er for sent og tjek for jeres egen skyld jeres pensionsordning og hvis i ingen har, så sørg for at få styr på det..

Vi har lavet en kæmpe brøler og ikke sikret os på nogen måde og man må sige at det er ris til egen røv at tro man er uovervindelig.. :?

Besvar