SU berettigelse - Hjælp!

Her kan du skrive om/søge information om livet i Danmark, herunder Danskundervisning, Rettigheder i DK, Økonomi & Skat (Børnepenge, pension m.v.), Sygdom & dødsfald, Skilsmisse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
runinho
Indlæg: 6
Tilmeldt: 17.10.2007 17:22:15
Geografisk sted: Vejle
Kontakt:

SU berettigelse - Hjælp!

Indlæg af runinho » 20.06.2010 18:12:28

Hej

Jeg har et spørgsmål:

Kan min kone få SU? Som vi læser det på su.dk så er hun berettiget til SU seneste til November, er det rigtig da vi har været gift i 2 år på dette tidspunkt?
Muligvis før hvilket vi håber på:)

Min kone begynder på studie her til september på AU.

Til november har vi boet 3 år i Danmark, og været gift i 2 år.
Hun har arbejdet ca. 600 timer som pædagog medhjælper, og 300-400 timer som projektkoordinator hos Viden center for Integration samt Vejle Kommune.

Vi har søgt, og fået afslag...:(
Hvordan skal vi forholde os? Vi regner med at anke afgørelsen til Ankestyrelsen.
Er der nogen der har erfaring med dette? Hvad skal der stå i sådan et brev?

Håber meget I kan hjælpe os... Da det er mega træls!

Mvh.
Rune

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: SU berettigelse - Hjælp!

Indlæg af fundiver199 » 21.06.2010 08:43:14

Din kones ret til SU afhænger bl.a. af, hvilken paragraf i Udlændingeloven, hun har opholdstilladelse efter. Han hun opholdstilladelse efter §9 (såkaldt ”familiesammenføring”), så har hun samme ret til at modtage SU som en dansk statsborger fra med den dag, hvor opholdstilladelsen træder i kraft. Han hun opholdstilladelse på et andet grundlag, f.eks. som arbejdstager, så er det nogle andre regler, der gælder, og har hun opholdstilladelse efter EU-rettens regler, så er det nogle helt andre regler igen.

Det er svært at forholde sig til et afslag uden at have set, hvad SU-styrelsen skriver til din kone. Så jeg foreslår, at du sender en email til raadgivning@aegteskabudengraenser.dk og vedhæfter afslaget som en scannet fil (helst PDF-format).

runinho
Indlæg: 6
Tilmeldt: 17.10.2007 17:22:15
Geografisk sted: Vejle
Kontakt:

Re: SU berettigelse - Hjælp!

Indlæg af runinho » 21.06.2010 17:20:39

Tak for svaret

Min kone er fra Polen, og hun har opholdstilladelse efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 4, da hun har været på noget EU efter uddannelse.

Men hvis vi nu ændre grundlaget for opholdet til en familiesammeføring, vil det hele så gå i orden? Samt er det muligt, at vi kan ændre grundlaget? Da vi nu har været gift i snart 2 år.

Mvh.
Rune

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: SU berettigelse - Hjælp!

Indlæg af fundiver199 » 22.06.2010 12:10:26

Ja din kone kan godt søge opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9 og vil så være berettiget til SU, når hun har fået denne. Men I skal være klar over, at du i så fald skal stille bankgaranti, I skal leve op til boligkravet, hun skal bestå den kommende indvandringsprøve, og i det hele taget er der en mængde ulemper, som følger med i købet.

Et alternativ kan være, at I flytter 10 uger til et andet EU-land f.eks. Polen. Så får du nemlig også status som EU-borger, og i så fald er din kone berettiget til SU i Danmark, såfremt du selv er arbejdstager. Det samme gælder for en polsk studerende, som er gift med en polsk arbejdstager og bor i Danmark. Men lige præcis EU-borgere, som er gift med en af bopælslandets egne statsborgere, de flader altså ned i et ”hul” i reglerne m.h.t. modtagelse af SU.

Egentlig synes jeg, at det er meget ufleksibelt og lidt uforståeligt, at Danmark ikke af egen fri vilje vælger at lave regler, som giver din kone ret til at modtage SU på linie med alle andre, som bor i Danmark og er gift med en dansk statsborger.

Hele formålet med SU er jo, at man gerne vil have alle fastboende til at uddanne sig, og det må jo også gæl-de for din kone. Men årsagen er formentlig, at ingen i grunden har tænkt over, at reglerne har den effekt over for din kone, som de har.

runinho
Indlæg: 6
Tilmeldt: 17.10.2007 17:22:15
Geografisk sted: Vejle
Kontakt:

Re: SU berettigelse - Hjælp!

Indlæg af runinho » 22.06.2010 16:51:34

Hej igen

Mange mange tak, for det gode svar. Vi har sammen boet i Polen for snart 2 år siden, før vi blev gift, sammenlagt et år. Dette kan vi bevise da jeg fik opholdstilladelse i Polen, gældende for 5 år. Jeg arbejde lidt Polen som danskunderviser (dette kan jeg også bevis med en udtalelse)
Så jeg anses jeg dermed som EU-borger?

Pt. er jeg også arbejdstagende i Danmark, arbejder som pædagog.

Så vil det sige, at min kone kan få SU fra starten selvom vi først har været gift i 2 år til november.
Eller skal vi vente til november, også ansøge i oktober?

Eller har hun rettighed til at få SU fra starten?

Jeg regner med, at ringe til SU styrelsens EU ligestillings kontor enten i morgen eller på torsdag. Så håber jeg, at de kan give mig et godt svar.

Mvh.
Rune

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: SU berettigelse - Hjælp!

Indlæg af mh1 » 23.06.2010 06:51:00

Du kan desværre ikke bruge et 'gammelt' ophold i Polen til noget i denne forbindelse. I skulle i givet fald have søgt umiddelbart efter tilbageflytning til DK.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: SU berettigelse - Hjælp!

Indlæg af fundiver199 » 23.06.2010 11:25:26

I den konkrete sag var det nemmeste måske bare at vente de få måneder, som der skal gå, før konen kan blive berettiget til SU efter de danske regler. Ved nærmere læsning af reglerne kan jeg således se, at man jo rent faktisk har taget hensyn til udlændinge, som er gift med en dansk statsborger uden at være familiesammenført efter Udlændingelovens §9.

Men der er et krav om, at parret skal have været gift i 2 år, hvor de desuden skal have boet uafbrudt i Danmark. Og det er jo klart, at runinhos kone får afslag, når de søger inden, de opfylder dette krav.

Men hvis parret søger igen til november, hvor kravet er opfyldt, så bliver udfaldet jo nok et andet. Så det er reelt kun nogle få måneders SU, konen går glip af, fordi hun har en selvstændig opholdstilladelse i Danmark som EU-borger. Og så er der vel ingen grund til at ligge og rode med at skaffe hende en anden form for opholdstilladelse med alle de ulemper, besvær, omkostninger m.m., som dette medfører.

Besvar