Opholdstilladelse: Sociale ydelser ?

[Hans8899]

Min kone fra Thailand har fået opholdstilladelse og CPR nr. i Danmark og vi har fået familie-sammenføring under de danske regler og jeg har endvidere stillet en bankgarenti. Min kone er arbejdsløs.

SPØRGSMÅL:
1) Er det muligt for min kone at få hjælp fra det offentlige som f.eks. Starthjælp for udlændinge, kontanthjælp osv.? Eller vil al hjælp hun evt. måtte få blive trukket fra min bankgarenti således at vi alligevel intet økonomisk får ud af det?

2) Kan min kone melde sig ind i en A-kasse og få dagpenge før hun har haft arbejde i Danmark?

3)
a) Hvilke udlændinge får egentlig Starthjælp for udlændinge? Og modregnes denne hjælp i den stillede bankgarenti?
b) Eller er det udlændinge familiesammenført under EU-reglerne der kan benytte denne Starthjælp?
c) Eller er det kun flygtninge der kan benytte Starthjælp?

4) Min kone er gravid. Er der noget økonomisk hjælp at hente fra det offentlige som gravid? F.eks. under barsel?

Det var mange spørgsmål, men jeg håber at nogen vil svare.

[dotGusten]

1) Nej, desværre. Du har pligt til at forsørge hende.

2) Ja, hun kan melde sig ind i en A-kasse på lige vilkår med andre. Men hun opnår først dagpengeret, når hun har været i arbejde på samme vilkår som andre. Der er altså ingen grund til at melde sig i A-kasse, før man har arbejde - indtil da er det kun en udgift.

3) De sociale ydelser bliver modregnet i en bankgaranti.
Jeg har ikke styr på det, men jeg tror kun det er flygtninge med opholdstilladelse, der kan få starthjælp.

Forvirringen opstår måske, fordi en forudsætning for at kunne få opholdstilladelse er, at man har en indtægt på 2 gange starthjælp så man kan forsørge sin ægtefælle.

4) Hvis hun havde haft arbejde, kunne i måske have fået noget.

Så i må suge lidt på lappen, indtil hun er klar til at komme i arbejde igen. Det bliver hårdt med kun én indtægt, og det danske samfund er jo ikke indrettet på, at en husstand kun har én indtægt.

Man bør generelt lave lidt mere forsigtig familieplanlægning, men det er vel for sent at belære dig om nu?

[fundiver199]

1) Det kommer an på, hvor meget du selv og din kone tjener, og om I har nogen formue, I kan tære på. Hvis hverken en selv eller ens ægtefælle har nogen videre indtægt eller formue, så kan man få bistandshjælp. Har man boet i Danmark i mindre end 7 ud af de sidste 8 år, kan man dog kun få starthjælp, som er et mindre beløb.

Eventuel hjælp til din kone vil blive dækket af bankgarantien, indtil den er brugt op. Eventuel hjælp til dig kan medføre, at hendes opholdstilladelse ikke kan forlænges. Dette er de eneste to ting, der er specielle for jer, fordi din kone har den form for opholdstilladelse, som hun har. Resten er generelle regler, som gælder for alle borgere og dermed noget, som du kan få vejledning om hos din kommune, i en social brevkasse e.l.

Starthjælp og bistandshjælp hører under Lov om Aktiv Socialpolitik, så ved at læse den kan du også selv finde ud af, om jeres samlede indtægt og formue er så lav, at du selv og/eller din kone måske kunne være berettiget til hjælp. Sandsynligvis er det ikke tilfældet, men jeg ved jo ikke, hvor meget I hver især tjener, hvor mange penge I har i banken eller om I har aktiver som f.eks. en bil, I kan afhænde.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=127214

2) Det har dotGusten allerede svaret dig på. Man skal være medlem af en A-kasse og arbejde i 12 måneder, før man bliver berettiget til dagpenge.

3) Alle borgere, der bor i Danmark, er omfattet af 7-års reglen i lov om Aktiv Socialpolitik. Nationalitet og opholdsgrundlag er sagen uvedkommende. Dog er personer med ophold efter EU-retten undtaget, hvis de har status som arbejdstagere i Danmark. Integrationsydelse er et tilbud til flygtninge samt familiesammenførte, hvor der ikke er stillet et forsørgelseskrav til referenten, fordi et afslag på FS ville være i strid med menneskerettighederne. Satsen for integrationsydelse er den samme som for starthjælp.

4) Ved graviditet kan man få hjælp af det offentlige i form af gratis sundhedsydelser, og når barnet er født, får dets mor cirka 1.000 kroner om måneden i skattefri børnecheck. Bortset fra det er der ingen hjælp at hente, hvis den gravide er hjemmegående husmor. Det er kun studerende og erhvervsaktive, der kan få specielle ydelser i.f.m. en graviditet. Hvis du selv er studerende, kan du få nogle ekstra SU-klip.

Held og lykke med den kommende familieforøgelse

[mh1]

Og du har vel sørget for at få overført din kones person- og bundfradrag? Ellers er det med at få det gjort - kan gøres med tilbagevirkende kraft.

[Kim P. Nyberg]

Den udlægning af teksten som fundiver beskriver omkring arbejdstagere (EU-reglerne), er sådan som Ankestyrelsen har afgjort det i en lang række principafgørelser. Disse principafgørelser skal kommunerne generelt følge.

Ankestyrelsen har dog et stort problem i at fortolke EU-retten om EU-borgernes sociale rettigheder. Bl.a. siger Opholdsdirektivet 2004/38 art. 3, at direktivet ikke kan bruges på egne statsborgere med undtagelse af artikel 24 om ligebehandling. Det er netop i opholdsdirektivet, at Ankestyrelsen har hentet det generelle krav om arbejdstagerbegrebet. Da krav om arbejdstager således reelt ikke kan bruges mod egne statsborgere, kan det kun tolkes således, at det kan stilles overfor statsborgere fra andre medlemslande.

EF-Domstolen har i øvrigt i en række domme fastslået, at der ikke må gøres forskel i taksterne for sociale ydelser på egne statsborgere, der aldrig har boet i et andet medlemsland på den ene side, og egne statsborgere der har udnyttet sin traktatfæstede ret til fri bevægelighed. Det betyder altså, at hvis eksempelvis fundiver rejser til et andet medlemsland for en periode og derefter rejser hjem igen, så er han berettiget til kontanthjælp på lige fod med mig, hvis han står uden arbejde ved hjemkomsten (med mindre man er medlem af en A-kasse). Også dette ser Ankestyrelsen stort på. De fastslår, at er du ikke arbejdstager, så kan du kun få starthjælp.

Jeg og et par stykker flere er på vej med en skrivelse til Europa-Kommisionen om sagen, og det er så op til Kommisionen at vurderer, om den skal for EF-Domstol.

Det kan tage to-tre år inden den endelige dom falder, regnet fra det tidspunkt, hvor Kommisionen modtager vores brev.