Bagsiden af medaljen

Her kan du skrive om/søge information om livet i Danmark, herunder Danskundervisning, Rettigheder i DK, Økonomi & Skat (Børnepenge, pension m.v.), Sygdom & dødsfald, Skilsmisse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Bagsiden af medaljen

Indlæg af Kim P. Nyberg » 02.02.2009 13:08:40

De fleste af os kan nok nikke genkendende til sager, hvor den danske mand ikke ligefrem behandler sin udenlandske kone særlig pænt. Personligt kender jeg til flere sager, hvor danskere er rejst ud i verden og har fundet sig en pige, spillet skuespil overfor hendes familie, og så, straks de er landet på dansk jord, behandler hende værre end han ville behandle hunden. I de fleste tilfælde har hans hang til bajerne og det der er værre været den direkte årsag til balladen.

Lige nu har vi en god filippinsk veninde og hendes teenagedatter, som er udsat for en sådan mand. I skrivende stund har de fundet beskyttelse her hos os. Og her bliver de, til der er fundet en eller anden løsning. Og her håber jeg på nogle gode råd fra jer andre herinde.

Hun selv har snakket om at gå til politiet. Om hun mener ordenspolitiet eller udlændingekontoret er jeg lidt i tvivl om, men jeg tror ikke sagerne er alvorlige nok til, at politiet vil blande sig endnu. Jeg selv har foreslået hende at tage på krisecenter, og høre hvorledes de kan hjælpe.

Han har været sygemeldt i længere tid fra sit job på Englandsbåden, men er nu kommet tilbage på jobbet. Hun har en rimelig høj uddannelse hjemme fra Filippinerne, men hun har været for kort tid i Danmark endnu, til at hun har kunnet lære så meget dansk, så en dansk arbejdsgiver har kunnet bruge hende. Han har forsøgt at presse hende ud i noget job, og hver gang hun er kommet hjem tomhændet fra vikarbureauer og jobcentre, har han skældt hende hæder og ære fra. Beskyldt hende for at være doven, til trods for at hun passer sin sprogskole, og læser lektier i omkring 5 timer om dagen. Seneste batalje var i aftes, hvor hun og datteren kom styrtende og grædende ind ad vores dør. Hele den sidste uge har forholdene været som hund og kat. Kulminerende i aftes med at han nu ville have skilsmisse, fordi hun ikke havde smidt et brev i postkassen søndag formiddag, som han havde beordret. Han fortalte sågar, at hvis hun gik ud af deres hus, så skulle hun ikke forvente at komme ind igen.

I hans øjne er hun djævleyngel. Hos os andre er hun jordens sødeste kvinde. Og jeg har i et stykke tid opfordret hende til at komme ud af det ægteskab i en allerh....... fart. Nemmere sagt end gjort, det ved jeg godt. Men for hendes egen skyld, så hun ikke bliver udsat for mere.

Jeg har hørt nogen sige, at krisecentrene for voldsramte kvinder kun kan hjælpe, hvis manden har brugt korporlig vold mod hende. Det har han ikke i det aktuelle tilfælde. Er der nogen der ved, om rygtet taler sandt? Er krisecentret det bedste sted for hende at tage hen, eller er der andre alternativer? Gode råd modtages med kyshånd. Og da sagen her langt fra er enestående, kunne denne tråd måske også være en hjælp for andre i sammenlignelige situationer.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Thedaneviking
Indlæg: 4
Tilmeldt: 11.10.2007 16:16:33
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Flot at du/i hjælpe den stakkels kvinde

Indlæg af Thedaneviking » 14.02.2009 15:59:23

Hej

Jeg har kun ros til overs til dig og din kone. At i hjælper den stakkels kvinde.

Ja, jeg har også mødt et par eksempler på, at danske mænd er nogle banditter og slår og banker deres udenlandske kone.

Jeg har boet nogle år i mellemøsten og her er problemerne bare større.

Jeg tager hatten af for jeres gædtfrihed. Husk at jeres hjælp kan redde liv.

Thedaneviking
Married with a russian woman and a newborn baby. OT just come. We are very happy.

Besvar