Læge i dk uden dansk cpr ?

Her kan du skrive om/søge information om livet i Danmark, herunder Danskundervisning, Rettigheder i DK, Økonomi & Skat (Børnepenge, pension m.v.), Sygdom & dødsfald, Skilsmisse m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Ramcan
Indlæg: 136
Tilmeldt: 30.04.2012 17:45:20

Læge i dk uden dansk cpr ?

Indlæg af Ramcan » 13.04.2021 11:36:02

Hej
Jeg bor og arbejder i DK, min mand er på besøg hos mig(han bor i Malmø og arbejder der)

Ved akutte sygdomme/smerter på besøg i Danmark - kan det så være rigtig han skal betale 1000kr for at gå til læge her?

Jeg har hørt noget om det blå sygesikringskort, er det sådan et han kan få gennem mig eller hvordan?

Tak på forhånd.

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Læge i dk uden dansk cpr ?

Indlæg af skaanebo » 13.04.2021 12:34:56

Nej, hvis han er omfattet af svensk sygesikring, så er der også adgang til akut lægebehandling i Danmark. Danmark sender blot regningen til Sverige. Han skal huske at vise bevis i form af det blå EU-sundhedskort eller bevis for sit svenske personnr.

Det blå kort bestilles hos Försäkringskassan i Sverige og giver ret til sundhedsbehandling i alle EU-lande på kortere rejser af op til 90 dages varighed på linje med lokalbefolkningen, dvs. man skal stadig betale et beløb, hvis der også sker opkrævning for lokalbefolkningen.

I øvrigt yder Danmark altid lægehjælp ved akut og livstruende sygdom, uanset om folk har sygeforsikring eller ej, og ofte vil man ikke opkræve nogen betaling ved akut sygdom eller tilskadekomst.

BachE
Indlæg: 4
Tilmeldt: 31.08.2020 11:25:58

Re: Læge i dk uden dansk cpr ?

Indlæg af BachE » 06.10.2021 11:10:39

Jeg har et opfølgende spørgsmål.
Min kone er under familiesammenføring og er i DK, hun er gravid og vi skal selvfølgelig have startet den alm. række af undersøgelser.
Hvordan søren kommer man til lægen med processuelt ophold?

Vi har en forsikring der dækker akut sygdom, men den dækker ikke graviditet.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Læge i dk uden dansk cpr ?

Indlæg af mh1 » 07.10.2021 12:15:21

JEg kan ikke umiddelbart finde den citerede vejledning, og linket kan jeg heller ikke kopiere, da det at klikke på det fører til overførsel af dokumentet, men du kan selv google 'ministeriets vejledning vedrørende gravide kvinder fra tredjelande', og vil da selv kunne downloade dokumentet:

"Uddrag fra ministeriets vejledning vedrørende gravide kvinder fra tredjelande:
4.1.1 Ret til akut og fortsat sygehusbehandling
Alle gravide har adgang til hjælp til akut fødsel, dvs. fødsel uden for termin. Efter praksis betragtes en fød-sel som til termin, når den finder sted fra uge 37 + 0 til uge 41 + 6.
Kvinder, som ikke har bopæl i Danmark, har dog ret til fødselshjælp, hvis de kommer til et sygehus og er i fødsel, selvom fødslen finder sted til planlagt tid.
De gravide, som har en herboende ægtefælle, registreret partner eller fast samlever, og som har søgt om familiesammenføring, og som føder her i landet, inden der er truffet afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles opholdstilladelse, har ret til vederlagsfri fødselshjælp – også til termin – under forudsætning af, at den pågæl-dende har ret til at være i landet under sagens behandling, dvs. er meddelt processuelt ophold.
De gravide skal som dokumentation over for sygehusene forevise det kvitteringsbrev, som Udlændingesty-relsen udarbejder efter modtagelsen af en ansøgning om familiesammenføring. Hvis ansøgningen om familie-sammenføring er indgivet i Danmark, vil det fremgå af kvitteringsbrevet, at den pågældende har ret til at blive her i landet på processuelt ophold, indtil styrelsen har truffet afgørelse i sagen."
"• Tredjelandskvinder skal som udgangspunkt selv betale for fødslen, medmindre kvinden kan fremvise en kvitteringsskrivelse fra Udlændingestyrelsen på, at hun har en aktiv sag om ansøg-ning af familiesammenføring i Danmark.
• Kan den gravide tredjelandskvinde fremvise en kvittering fra Udlændingestyrelsen på aktiv an-søgt familiesammenføring, skal den journaliseres i kvindens journal. På denne måde sikres det, at kvinden ikke bliver opkrævet betaling for fødslen. "
mh
Rådgiver for ÆUG

ForvirretGaijin
Indlæg: 34
Tilmeldt: 11.10.2019 10:45:50

Re: Læge i dk uden dansk cpr ?

Indlæg af ForvirretGaijin » 07.10.2021 15:34:59

Du skal betale for Grav1+2 ved egen læge (2500-3000) tilsammen agtigt.
Lægen giver henvisning til hospital, der skal du enten betale eller indbetale depositum som returneres når der er givet opholdstilladelse.
Vi skulle til regionen fremvise kvittering for at ansøgningen var under behandling og hun havde fået procesuelt ophols. Dog var det rimelig smærtefrit at komme igennem da vi først fik fat i den rigtige dame

BachE
Indlæg: 4
Tilmeldt: 31.08.2020 11:25:58

Re: Læge i dk uden dansk cpr ?

Indlæg af BachE » 07.10.2021 20:27:53

Mange tak for svar.

Jeg har talt med regionerne og de fortalte mig at hvis vi kunne bevise at vi havde indgivet ansøgning til familiesammenføring så var selv føldslen gratis. Alle undersøgelser op til fødslen eller evt. bekræftet FS betaler vi selv for.

Man ringer blot til en læge i området og fortæller man er selvbetaler.

Besvar