Hvordan får jeg min US kæreste til danmark

Her kan du skrive om/søge information om ophold i DK på andre grundlag end familiesammenføring eller EU-regler, f.eks. au-pair, studier og arbejde m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
nagivare
Indlæg: 1
Tilmeldt: 27.08.2010 16:38:57

Hvordan får jeg min US kæreste til danmark

Indlæg af nagivare » 27.08.2010 17:28:24

Situationen:

Jeg har mødt en meget sød amerikansk pige over internettet, og kunne godt tænke mig at få hende til Danmark og bo, så langt så godt.

Vi har givet os selv 4 måneder til at lære hinanden at kende bedre, med skype og chat osv.
Så kommer hun til Danmark i 2 uger omkring jul og jeg skal en tur til USA hen over foråret.

Alisha som hun hedder har allerede en datter på 1 år som hun har et setup med barnets biologiske far om hvem der har hende og hvordan, og det ville virke i danmark også fordi det er lavet til at de skulle bo i hver sin ende af usa så det er noget med 3 måneder hen over sommeren og sådan.

Alisha opfylder ikke whitelist da hun kun har highschool og går på collage nu, det er en art bachelor i marketing hun forsøger at få, tror ikke den har en direkte makker i det danske system, hun er på førsteåret i udannelsen.

Jeg har et fornuftigt job og ville nemt kunne holde økonomien gående med et hus, kæreste der ikke arbejder (studerer f.eks.) og en datter.

hun kan heller ikke opnå de 100 point i systemet, tror vi talte sammen til 55 eller sådan noget.

Hun er lærenem med hensyn til sprog og vi arbejder på at hun skal kunne tale om ikke flydende dansk når hun flytter, så et forståeligt og brugbart dansk.
Desuden læser jeg op på hvad man skal kunne i den famøse dansk prøve så hun realt vil kunne tage den og bestå når hun træder ud af flyet og er klar til at være i danmark.

Se nu kommer spørgsmålene.

Hvilken form for ansøgning om opholds tilladelse ville være den bedste for os at søge om?

Hvordan med datteren, kan hun beholde sit armerikanske statsborgerskab eller skal hun blive dansk når Alisha opnår dansk permanent opholdstilladelse efter 4 år?

Er der noget vi skal være særligt opmærksomme på? beviser for at vi er kærester? vil det gøre en forskel om vi var gift?

På forhånd tak
Johnny Larsen.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hvordan får jeg min US kæreste til danmark

Indlæg af mh1 » 27.08.2010 20:09:16

Du får ikke svar her lige i rækkefølge, da jeg først vil rette din misforståelse:

Permanent opholdstilladelse er ikke = statsborgerskab.

De hænger dog således sammen at for at en ikke-dansker kan blive dansk statsborger (få dansk indfødsret), skal han/hun have permanent opholdstilladelse. En forælder kan søge om at barnet får indfødsret også, men der kan evt. være problemer med det, når der er en med-forælder, der måske IKKE synes det er en god idé.

Og jeg tror, du har den opfattelse, at din kæreste vil kunne få en permanent opholdstilladelse fra dag et, hvis hun kan opfylde kravene? Det kan hun jo ikke, da et af kravene er at hun skal have haft opholdstilladelse (og have boet i DK), i mindst 4 år, før hun kan søge en permanent tilladelse. Der er altså rigeligt tid til at hente de 100 point hjem.

Problemet med datterens indfødsret ligger så langt ude i fremtiden, at det vil være skønne spildte kræfter at forsøge at ordne det nu, reglerne kan nå at blive lavet meget om og flere gange.

I kan ikke søge familiesammenføring uden enten at gifte jer eller først bo sammen halvandet års tid (og det bliver så ikke i DK).

Når din måske-kæreste er så ung, er der imidlertid andre muligheder for at komme til at være sammen i DK end at søge familiesammenføring. Hun kan fx søge visum til studier (også engelsk-sprogede uddannelser), og au-pair. Måske lidt bøvlet, når hun har barn selv, og i kan så ikke bo sammen under au-pair perioden, men det kunne give hende tid til at finde ud af, om hun kan holde ud at bo i DK.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar