EP-kandidater vil afskaffe au-pair ordning

Her kan du skrive om/søge information om ophold i DK på andre grundlag end familiesammenføring eller EU-regler, f.eks. au-pair, studier og arbejde m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Kim P. Nyberg
Indlæg: 3508
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

EP-kandidater vil afskaffe au-pair ordning

Indlæg af Kim P. Nyberg » 03.06.2009 02:32:47

I valgkampens hede til Europa-Parlamentet er der forslag fra flere partiers kandidater om at afskaffe au-pair ordningen. Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, nævner som den eneste i artiklen herunder muligheden for at kigge nærmere på løn og betingelser ved en fortsat bevarelse af ordningen.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/06/02/234905.htm
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: EP-kandidater vil afskaffe au-pair ordning

Indlæg af fundiver199 » 03.06.2009 06:48:11

Bemærk at det kun er fra venstre side af folketingssalen, at der er opbakning til den ide. Så umiddelbart ser det altså ikke ud som om, der er mulighed eller risiko for, at forslaget vil blive gennemført på denne side af næste valg.

De danske kandidater kan naturligvis arbejde for en afskaffelse af au-pair ordningen i hele Europa, men her udgør de jo trods alt kun en brøkdel af de stemmer, som vil være nødvendige for en eventuel vedtagelse.

Men at det overhovedet diskuteres viser da, at hvis man kender nogen, som gerne vil til Danmark som au-pair, så skal de måske slå til, medens muligheden stadig er der.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: EP-kandidater vil afskaffe au-pair ordning

Indlæg af mh1 » 04.06.2009 10:37:20

Har lige læst, at Morten Messerschmidt er 8. generations-indvandrer - det undrer mig at han ikke allerede er blevet slettet som kandidat og smidt ud af partiet! Måske fordi partiledelsen i virkeligheden er 7. eller endda 6. generations-indvandrere... hermed opfordres Ekstrabladet til at efterforske samtlige Dansk Folkepartis topfolks afstamning. Jeg går da selv og venter på, hvornår der stilles forslag om at min indvandrede mor, jeg og min bror, vore børn og måske også min halvt 3.generations-indvandrerfar skal fratages statsborgerskab.... :roll: og uha, begge mine forældre og jeg modtager nu offentlige ydelser som hhv. folke- og førtidspensionister (dog efter en del år på arbejdsmarkedet) = samfundsbelastning :twisted:
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar