Jeg har en kæreste som er au pair ved en familie, som hun fandt over nettet. I starten lød det hele meget lovende. Jeg bor en times kørsel fra au pair familien, og min kæreste vil selvfølgelig gerne være sammen med mig mest muligt, samt undgå 2 timers transport hver dag. Familien havde også nogen specielle ønsker fordi ingen af dem er særligt meget hjemme. Så de lavede en aftale om at hun kunne arbejde mere end de tilladte 5 timer om dagen, nogle dage, mod at hun ville få tilsvarende meget fri. Familien har nogle gange behov for at hun er sammen med parrets dreng i omkring 24 timer (inkl. nat) og aftalen var så at hun derefter ville få fri 4-5 dage. Det accepterede min kæreste fordi det passede hende godt. Det skal lige her indføres at familien bor i en meget lille dansk by, hvor man absolut intet kan foretage sig, og familien selv går i seng meget tidligt, så aftenerne der er ret kedelige og ensomme.
Efterhånden at disse regler dog blevet ændret en del. Nu mener familien at de nætter hvor hun har barnet begge dage ikke kan tælles med som arbejdstimer, så hun skal derfor heller ikke kompenseres så meget for de omtalte 24 timers vagter, da hun "jo i teorien sagtens kan tage i byen fra kl. 9 og bare være tilbage igen kl. 5 om morgenen hvis hun har lyst til det" som familien udtrykker det. Problemet er blot at hun intet har at lave der, så al den fritid de i starten snakkede om at hun kunne bruge til at være hos mig nu nærmest er fastlåst i den lille by hvor hun intet kan foretage sig.
Derudover er der kommet flere små ændringer som f.eks at hun ikke længere må se TV i løbet af alle de mange timer hvor hun skal sidde og lege med drengen, hvilket kan være 7-8 timer i træk. Det var ellers noget hun i starten fik at vide at hun bare skulle gøre for ikke at kede sig.
Det er alt sammen meget indviklet, men hovedsagen er at familien er løbet fra en masse mundtlige aftaler, som gør at forholdene er meget svære at holde ud for hende.
Hun vil selvfølgelig gerne blive her for at vi kan være sammen, men der er også grænser for hvor meget man skal stå model til.
Hvor svært er det at finde en ny familie, kan i anbefale nogen gode hjemmesider?
hvilke klage muligheder har man?
På forhånd tusind tak for hjælpen
Udnyttelse af au pair?
hej
Der er hel specielle regler for hvad en au pair må og ikke må.
En au pair er IKKE en barnepige, men et ungt menneske, der skal respekteres som en del af familien og får nogle lommepenge og skal gå til dansk og lære om kulturen. Et slags "kulturophold" så at sige.
Det din kæreste bliver udsat for lyder ikke som et kulturophold!
1. Hurtigst muligt finde en anden familie at få kontrakt med
2. Tal med Udlændingeservice om problemet. De er i øjeblikket meget obs på familier der udnytter au pair. Jeg skulle mene, I kan få jeres opbakning. Også for at undgå denne familie udnytter den næste au pair.
Til gengæld ved jeg ikke med hvad jeg skal sige til det med se TV om det kan være et argument i sig selv. Nogle familier bryder sig ikke om TV, andre vil mene at hun ikke både kan se tv og være obs på barnet. Men det med de lange arbejdstimer, nætter osv. Helt klart hun skal væk derfra!