Ansøgning om Greencard

Her kan du skrive om/søge information om ophold i DK på andre grundlag end familiesammenføring eller EU-regler, f.eks. au-pair, studier og arbejde m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Sandesundt
Indlæg: 4
Tilmeldt: 12.12.2013 19:45:08

Ansøgning om Greencard

Indlæg af Sandesundt » 12.12.2013 19:53:02

Kære læsere,
jeg håber at nogen af jer sidder med erfaringer og gode råd i kan dele med mig.
Min kæreste fra Cameroon skal ansøge om et Greencard og har lige nu opholdstilladelse i Danmark i kraft af sit studie. Jeg er i tvivl om hvilke dokumenter/beviser i forhold til selvforsørgelse vi skal kunne fremvise. På NyIDanmark står der at det kunne være et kontoudtog med de 80.000 kr han skal have til rådighed. Men da han ikke har så mange penge vil mine forældre gerne hjælpe. Mit spørgsmål er om en bankgaranti fra mine forældre vil blive godtaget som dokumentation?

Mit andet spørgsmål er om han kan opholde sig lovligt i Danmark mens hans ansøgning behandles. Hans opholdstilladelse udløber 31/12 (ja, det er lige om lidt!), men hvis vi indgiver ansøgningen inden da, må han da blive i Danmark indtil hans sag afgøres?

Jeg håber at I kan hjælpe. På forhånd tak!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ansøgning om Greencard

Indlæg af fundiver199 » 13.12.2013 03:43:27

Ja han vil normalt kunne få et processuelt ophold, hvis han afleverer sin ansøgning, medens hans gamle opholdstilladelse stadig er gyldig. Dit andet spørgsmål kan jeg ikke svare på, idet ÆUG ikke er en organisation, der arbejder med indvandring af arbejdskraft. Men Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering må kunne svare på det.

Sandesundt
Indlæg: 4
Tilmeldt: 12.12.2013 19:45:08

Re: Ansøgning om Greencard

Indlæg af Sandesundt » 13.12.2013 07:07:23

Tusind tak for dit hurtige svar!

Når jeg læser mit indlæg igen kan jeg godt se hvorfor du præciserer ÆUGs formål, da jeg ikke har været god nok til at præsentere baggrunden for mit spørgsmål. Min kæreste og jeg har være sammen i de sidste to år og har mødt hinanden på studiet. Vi vil utroligt gerne blive sammen, men da jeg stadig er studerende og bor på kollegie har vi svært ved at opfylde kravene til en familiesammenføring (tror jeg det hedder?), idet jeg ikke kan stille en bankgaranti og fordi jeg bor i en kollegiebolig der ikke er stor nok til at leve op til kravene for boligforhold. Jeg er færdig med at studere til foråret, hvorefter jeg ikke ved hvor i landet jeg (forhåbentligvis) får job, og derfor vil det være meget dyrt for os at finde en lejebolig i Århus (hvor de fleste lejemål også er tidsbegrænsede til 1-2 år) hvis det viser sig at vi til sommer skal flytte til København eller et andet sted i landet.
På baggrund af disse bekymringer har vi igennem længere tid opsøgt både retshjælpen, NyIDanmark og jeres forums for at få gode råd om hvordan vi alternativt kan løse vores situation, og her kom ideen med et Greencard på banen, da jeg blandt andet læste herinde at det var en mulighed at søge når man afslutter en kandidatuddannelse i Danmark. Ved at han (forhåbentlig) kan få en opholdstilladelse køber vi os noget tid i forhold til at kunne få os en bolig der lever op til kravene, samtidig med at vi kan spare op til at stille en bankgaranti for ham.

Jeg håber at jeg fik givet et bedre billede af hvordan vores situation ser ud :)
I har været til stor hjælp allerede :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ansøgning om Greencard

Indlæg af fundiver199 » 13.12.2013 07:21:05

Jeg synes da bestemt, at jeres overvejelser er vældig fornuftige. Hvad jeg mente er bare, at fordi greencard-ordningen jo ikke er det mest oplagte eller almindelige valg for dansk-udenlandske par, så ved vi i ÆUG ikke noget om detaljer som den, du spørger om. Og derfor bør du rette spørgsmålet til den kompetente myndighed.

I det hele taget er det også sådan, at spørgsmål om hvad en myndighed kræver eller godtager, dem er den pågældende myndighed selv nærmest og mest oplagt til at svare på.

Styrken i en organisation som ÆUG og et forum som dette er, at man kan få information og rådgivning, der hjælper en til at træffe de rigtige valg. For en offentlig myndighed har nemlig ikke pligt til at rådgive. Men de har pligt til at svare korrekt og fyldestgørende på et spørgsmål som det, du stiller her, om en garanti fra dine forældre kan godtages som dokumentation.

Sandesundt
Indlæg: 4
Tilmeldt: 12.12.2013 19:45:08

Re: Ansøgning om Greencard

Indlæg af Sandesundt » 13.12.2013 07:25:40

Ja, det er en god pointe du har, jeg vil rette kontakt til de relevante myndigheder i stedet. Mange tak :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ansøgning om Greencard

Indlæg af fundiver199 » 13.12.2013 09:21:44

En anden løsning kunne jo være, at dine forældre låner ham pengene, så de står på hans konto, når han søger. Og at han så betaler lånet tilbage, når US har fået den dokumentation, som de har brug for, i form af et kontoudtog. Det er nok en lettere og mere gangbar løsning. Og I kan jo lave en skriftlig låneaftale, så der er helt klare linier.

Sandesundt
Indlæg: 4
Tilmeldt: 12.12.2013 19:45:08

Re: Ansøgning om Greencard

Indlæg af Sandesundt » 13.12.2013 20:19:03

Ja, det tror jeg bliver den løsning vi kommer til at bruge.
Jeg ringede til Styrelsen i dag og de fortalte at de ikke godtager en bankgaranti som dokumentation, så det var rigtig godt at få det afklaret. Det havde været så ærgeligt at få afslag på det grundlag.

God weekend :)

Besvar