Hvilke muligheder har vi tilbage?

Her kan du skrive om/søge information om ophold i DK på andre grundlag end familiesammenføring eller EU-regler, f.eks. au-pair, studier og arbejde m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Spidermanden
Indlæg: 7
Tilmeldt: 07.10.2012 20:04:21

Hvilke muligheder har vi tilbage?

Indlæg af Spidermanden » 28.10.2012 02:14:54

Hej. :wink:

Jeg har også sendt dette brev til ÆUGs rådgivning-

Jeg har kendt en kineser i 5 år. Hun bor i Kina. Vi vil gerne leve sammen i Danmark. Jeg er dansker og har bopæl i Danmark. Derfor er vi ved at undersøge, hvordan vores drøm kan blive til virkelighed.

Vi er ikke interesseret i Sverige-ordningen.

Det hjælper ikke noget at gifte os. Her skal jeg nemlig have været selvforsørgende i 3 år. Og da jeg har fået fleksydelse under fleksjob-ordningen i en del af denne periode, har jeg ikke været selvforsørgende.

At hun tager en længerevarende uddannelse i DK er heller ingen mulighed. Det er nemlig alt for dyrt.

Derfor har vi valgt at se på, om hun kan få arbejdstilladelse i Danmark.

Hun har en bachelor-degree in business administration. Det lyder jo godt, da man mangler Businesscontroller under Positivlisten.

Men hendes uddannelse er kun på 2 år.

Da denne uddannelse ikke er på mindst 3 år, kan hun ikke få arbejde via Positivlisten eller Green Card ordningen.

Hun kan heller ikke få arbejde via Koncern-ordningen. Hendes arbejdsplads i Kina har nemlig ingen forbindelse til en virksomhed i Danmark.

Hun tjener heller ikke nok penge til at kunne gå ind under Beløbsordningen.

Hvilke muligheder har hun og jeg tilbage, når det gælder om at få opfyldt vores drøm om at leve sammen?

KAN JEG SENDE DETTE BREV TIL UDLÆNDINGESTYRELSEN?

Venlig hilsen
Spidermanden

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Hvilke muligheder har vi tilbage?

Indlæg af skaanebo » 28.10.2012 10:39:26

1. I kan jo vente med at søge, indtil du har været fri af socialhjælp i 3 år. Vær i øvrigt opmærksom på, at det ikke i sig selv er umuligt at få fs, bare pga. fleksjob. Det afhænger af de nærmere detaljer i måden, man har fået fleksjob. Prøv at søg her på forum, så kan du finde flere indlæg om fleksjob.

2. Din kæreste kan søge ophold som aupair, hvis hun opfylder betingelserne.

3. Højskoleophold kunne også være en mulighed. Det er som regel billigere end at betale for en videregående uddannelse i Danmark.

4. Din kæreste kunne søge job hos kinesiske virksomheder eller hos Kinas ambassade i Danmark.

Spidermanden
Indlæg: 7
Tilmeldt: 07.10.2012 20:04:21

Re: Hvilke muligheder har vi tilbage?

Indlæg af Spidermanden » 28.10.2012 14:16:00

Hej Skånebo. :wink:

Tak for dit hurtige og interessante svar. Det var spændende at læse.

Jeg har nu undersøgt nogle af de ting, som du nævner, nærmere.

1. AUPAIR:

Det er desværre ikke muligt for os at bruge aupair-ordningen.

2. HØJSKOLE:

Det var måske en ide. Men det koster immervæk lige over 1000 kr i gennemsnit pr. uge ifølge de kilder, som jeg har fundet idag.

3. KINESISKE VIRKSOMHEDER ELLER AMBASSADE:

Hører dette ikke til under koncern-ordningen? Hun kan da ikke få arbejde i kinesiske virksomheder eller på kinesisk ambassede i Danmark, dersom hendes nuværende arbejdsplads ikke har nogen forbindelser med disse.

Man kan læse om dette på :

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/a ... ningen.htm

Venlig hilsen Jan, Spidermanden

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Hvilke muligheder har vi tilbage?

Indlæg af soreng » 01.11.2012 11:22:24

Altså om hun ikke tjener penge nok til at komme under beløbsordningen ved hun jo ikke.
Der er jo tale om lønnen på det arbejde som hun vil have i Danmark...Ikke hvad hun tjener nu...Så umiddelbart er det "eneste" hun skal gøre at få lovning/kontrakt på et arbejde i Danmark til en månedsløn på minimum 31250 kr/mnd, og så kan hun søge efter den ordning.

Hvis hun ikke kan finde det er svaret på dit oprindelige spørgsmål nok, at rent realistisk set er der ikke nogen måde i kan være sammen i danmark på, hvis sverigesløsningen ikke kan komme på tale, og hvis det skal være gratis, og din kæreste ikke kan benytte aupair ordningen.

Hvis i brændende ønsker er være sammen, er en mulighed jo at du flytter til Kina indtil i kan søge efter Danske regler...Men der er jo selvfølglig ingen der kan forudse hvordan de danske regler ser ud om bare eet år.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hvilke muligheder har vi tilbage?

Indlæg af fundiver199 » 01.11.2012 12:52:48

Hvad angår kinesiske virksomheder og ambassade, så findes der stadig det, man kan kalde den ”oprindelige” ordning for arbejdstilladelser, hvor evalueringen sker på en helt individuel basis, og hvor kriteriet er, at der ikke må være egnet arbejdskraft at finde i Danmark eller EU.

I 2002 kom positivlisten til og i 2007 beløbsordningen og greencardordningen. Og alt dette var og er tænkt som en udvidelse og afbureaukratisering af mulighederne for at få arbejdstilladelse i Danmark. Men den oprindelige ordning findes skam stadig, og under boomet i 00`erne blev den blandt andet anvendt til at give opholdstilladelse til noget så banalt som et stort antal landbrugsmedhjælpere fra Ukraine.

Så hvis din kæreste har nogle sjældne kompetencer, en kinesisk virksomhed i Danmark kunne drage gavn af, kan den oprindelige ordning for arbejdstilladelser måske være en mulighed, og så behøver hun ikke at få en bestemt løn eller have en bestemt stillingsbetegnelse mm.

Men ellers må jeg sige, at når I på forhånd udelukker de fleste af de muligheder, der kan være, jamen så havner I meget let i den konklusion, at der ikke er nogle tilbage. Så måske er det tid til at tænke grundigt over følgende:

1) Hvor meget ønsker I faktisk at være sammen?
2) Er du den type, som elsker at finde forhindringer i stedet for løsninger?

Den sidste mulighed kunne være at håbe på, at regeringen vil ændre de regler, som giver 3 års karantæne efter modtagelse af ledighedsydelse for flexjobbere. Men det synes regeringen indtil videre at være fuldstændig uvillig til at gøre, formentlig fordi den ikke ønsker at åbne udlændingedebatten og rokke ved de kompromiser og aftaler, der blev indgået i Tårnet mellem de 3 regeringspartier.

EL har faktisk lige fået svar på et spørgsmål om netop ledighedsydelse til flexjobbere, og helt som forventet var svaret en gang snik-snak afsluttet med, at ”regeringen har ingen planer om at ændre….” Så I skal nok ikke håbe på, at der kommer en god eller fair løsning fra den kant, hverken i dag eller i morgen.

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Hvilke muligheder har vi tilbage?

Indlæg af soreng » 01.11.2012 13:09:58

fundiver199 skrev:Så hvis din kæreste har nogle sjældne kompetencer, en kinesisk virksomhed i Danmark kunne drage gavn af, kan den oprindelige ordning for arbejdstilladelser måske være en mulighed, og så behøver hun ikke at få en bestemt løn eller have en bestemt stillingsbetegnelse mm.
Virksomheden behøver nu altså ikke at være kinesisk...En hvilken som helst virksomhed der søger kompetencer, som hun er i besiddelse af, og som ikke kan findes i Danmark eller EU kan gøre det.

Jobbet skal også slåes op både i Danmark og i en EU job database (jeg kan ikke lige huske navnet på den), før end at virksomheden kan komme til den konklusion at hun er den eneste mulighed for at få besat jobbet.

Så det er ikke nok at hun f.eks snakker Mandarin, da det nok ikke er det store problem at finde den kompetence i Danmark eller EU, hvis man laver et jobopslag.

Samtidigt er der så den ekstra udfordring at man skal finde en virksomhed, der
1) Er villig til at lave en del benarbejde og udfyldelse af skemaer til US, til brug for ansøgningen.
2) Er villig til at vente de par måneder som det tager før end at us har taget stilling til ansøgningen, på at ansøgeren kan starte, med den risiko at ansøgeren jo kan få afslag, og derfor slet ikke må starte i stillingen.

I en økonomi som vi har lige pt, og med den arbejdsløshed som man oplever også i Danmark, er sådanne virksomheder ikke blevet lettere at finde de seneste par år.

Men ja...Det er en mulighed.
fundiver199 skrev:Den sidste mulighed kunne være at håbe på, at regeringen vil ændre de regler, som giver 3 års karantæne efter modtagelse af ledighedsydelse for flexjobbere. Men det synes regeringen indtil videre at være fuldstændig uvillig til at gøre, formentlig fordi den ikke ønsker at åbne udlændingedebatten og rokke ved de kompromiser og aftaler, der blev indgået i Tårnet mellem de 3 regeringspartier.
Chancerne for at det sker indenfor en overskuelig fremtid, er jo så til at overse.
[USERIØST FORSLAG START]
Man kan også sætte sig ned og håbe på at Kina invaderer danmark, og gør Danmark til en del af Kina. Så er problemet løst :lol: Chancerne for at det sker, er nok omtrent de
samme, som at de regler bliver ændret til noget løsere, indenfor det næste års tid. 8)
[USERIØST FORSLAG SLUT]

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Hvilke muligheder har vi tilbage?

Indlæg af skaanebo » 01.11.2012 14:55:23

Hvis man elsker hinanden, kan man vel godt overleve med at leve adskilt i 3 år, indtil Spidermanden ikke har været i fleksjob i den 3 års periode, der kræves.

Og ellers må parret seriøst overveje, om deres fælles fremtid måske ligger et andet sted end i Danmark.

Spidermanden
Indlæg: 7
Tilmeldt: 07.10.2012 20:04:21

Re: Hvilke muligheder har vi tilbage?

Indlæg af Spidermanden » 05.11.2012 19:31:45

Hej. :wink:

Tak for de mange svar. Jeg har tænkt over svarene indtil nu.

Jeg ved ikke med hende. Men personligt er jeg ikke afvisende for, at vi kan flytte sammen og leve sammen, når jeg har haft 3 års arbejde under fleksjob-ordningen. Der kan selvfølgelig ske mange ting på 3 år. Men jeg vil ihvertfald lade muligheden være åben.

Derimod er jeg afvisende m.h.t. at flytte til Sverige eller andre steder i udlandet. Fleksjob-ordningen fungerer mig bekendt nemlig kun i Danmark. Og jeg vil og tør ikke opgive fleksjob-ordningen, da jeg vil få svært ved at klare mig på det almindelige arbejdsmarked.

Soreng. Indtil fornylig troede jeg, at det høje beløb m.h.t. løn galdt det job, som hun har i Kina. Men jeg er siden blevet klar over, at det drejer sig om det nye job i danmark.

Det hele ville da løse sig, hvis Kina invaderede Danmark, som du skrev om, Soreng. Hi Hi.

Fundiver 199. Jeg vil se på, om hun har specielle kompetencer, som stort set kun hun har. Det kan jo godt være.

Venlig hilsen
Jan, Spidermanden

Besvar