Fuldstændig gennemgang af domme i AO1-sager

[Kim P. Nyberg]

Det må siges, at Belgien stadig har sit hyr med at forstå de her regler om beskyttelsen af barnets tarv. I hvert fald skal vi nu kigge nærmere på en sag, hvor de belgiske domstole mener, at barnets tarv kun kommer ind i billedet, hvis barnet er på anklagebænken i en sag som denne, hvor far har fået besked på at udrejse samt fået et indrejseforbud med i baglommen. Der står intet om, hvad der har gjort, at han har fået ordre til at forlade landet med et indrejseforbud oveni, men man må formode, at det har været alvorlige sager, han er anklaget eller dømt for.

Han har en belgisk ægtefælle og de to har et mindreårigt fællesbarn sammen. Barnet er belgisk statsborger. Den belgiske domstol i udlændingeretlige sager mener, at det er HAM, der er den anklagede, ikke barnet. At domstolen kun skal tage hensyn til barnets tarv, hvis sagen specifikt handlede om barnet og barnet sad på anklagebænken, tiltalt sammen med sin far. Så længe barnet ikke er det, er der ikke noget hensyn at tage til barnets tarv.

Den idé er Domstolen ikke med på. Læs bare svarene i præmisserne 27, 31, 32 og 36 isoleret. Den belgiske argumentation bliver pillet fuldstændig fra hinanden. Dels skal barnets tarv vægtes FØR der træffes afgørelse om udsendelse, ikke bagefter, dels er vægtningen af barnets tarv PLIGT, ikke noget eventuelt, i alle sager, hvor der er det mindste lille flig af børn involveret på den ene eller anden måde, og dels kan man ikke opsætte en fortælling om, at barnets tarv kun er relevant, hvis barnet i egen høje person er subjektet for en udvisning.

Det i dommen omtalte direktiv 2008/115 er gældende i Danmark, da den udgør en del af Schengensamarbejdet. Direktivet går under betegnelsen ”Udsendelsesdirektivet”, og handler om, hvordan medlemsstaterne skal gebærde sig i sager om udvisning af uønskede personer.

I dommens præmis 27 står der direkte, at den blotte omstændighed, at den forælder, der er statsborger i landet, godt kan tage vare på barnet alene, kan indgå i den samlede vurdering af sagen, men den kan ikke stå alene. På trods af denne formaning, brugte Danmark lige præcis kun det ene punkt til at retfærdiggøre udsendelse af adskillige fædre og mødre til mindreårige fællesbørn med dansk statsborgerskab helt frem til oktober 2022. Hvor det var eneste fokuspunkt, og intet andet blev taget i betragtning. Domstolens ord gjorde ikke indtryk på den danske praksis.

Link til dommen i sag C-112/20, M.A. mod Etat Belge:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... 2020CJ0112

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... 32008L0115

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - AFSNIT III - LIGESTILLING - Artikel 24 - Børns rettigheder:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content ... :12007P024