Forskellige spørgsmål ang. Au pair

Her kan du skrive om/søge information om ophold i DK på andre grundlag end familiesammenføring eller EU-regler, f.eks. au-pair, studier og arbejde m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Ulrik
Indlæg: 29
Tilmeldt: 11.06.2007 07:40:57

Indlæg af Ulrik » 21.04.2008 15:11:41

Jeg finder det helt iorden at bøje reglerne nu når de fratager en de grundlæggende menneskerettigheder.
Det kan jo ikke være rigtigt at de på den måde skal bestemme over ens liv på nogle af de mest vigtige og grundlæggende ting. Jeg havde ingen problemer med det.
I mit eget tilfælde kostede det mig også en del penge at flytte midlertidigt til Sverige. Havde lige købt hus osv.
Jeg vil næppe have dårlig samvigtighed hvis jeg en dag skulle arbejde lidt sort for at få nogle af de penge igen.

Sjovt er det at Bertel anbefalede au pair løsningen - da regeringen mente der var for mange der fuldte det råd
strammede de reglerne så man ikke måtte være gift. De efterfølgende ministre har ikke ville kommentere Bertels
råd.

fundiver198

Indlæg af fundiver198 » 21.04.2008 17:09:16

Ulrik skrev:Sjovt er det at Bertel anbefalede au pair løsningen - da regeringen mente der var for mange der fuldte det råd
strammede de reglerne så man ikke måtte være gift. De efterfølgende ministre har ikke ville kommentere Bertels
råd.
Man kan jo gætte på, at man ved at forbyde au-pairs at være gift håber på at kunne afholde dem, "man ikke kan lide", fra at benytte sig af au-pair ordningen. I de kredse har man jo typisk nogle lidt mere gammeldags moralbegreber, så man er f.eks. ikke så begejstret for, at de unge mennesker lever på polsk....

Grundlæggende er hele lovpakken fra 2002 noget af det værste lovsjusk og "hovsa-løsning", der nogensinde er set i dansk politik. Med det oprindelige forslag landsforviste man f.eks. en hel del "særlige danskere", som havde arbejdet rundt omkring i Verden i Danmarks tjeneste hele deres liv for Maersk, ØK, ambassaderne og lign. Disse måtte nu pludselig ikke vende hjem til Danmark med deres udenlandske hustruer og fælles børn p.g.a. "tilknytningskravet".

Det problem fik man så løst v.h.a. en 28-års regel, men der er jo stadig masser af problemer med hele dette latterlige regelsæt, som i øvrigt utvivlsomt medfører utallige tilfælde af krænkelser af danske statsborgeres menneskerettigheder.

Hele problemet er jo, at man åh så inderligt gerne ville lave en rascistisk lovgivning, men det tør man bare ikke af hensyn til Danmarks omdømme i udlandet. Så i stedet er vi endt med besynderligheder, som at begge parter i et forhold skal være fyldt 24 år, før de må bo sammen i Danmark. Men dog ikke, hvis den danske part er f.eks. ingeniør eller læge.

Tankegangen må åbenbart være, at en ingeniør eller læge godt kan finde ud af at behandle sin unge udenlandske kone på en anstændig måde, hvorimod f.eks. en folkeskolelærer, en lagerarbejder eller et pizzabud nærmest pr. automatik må betragtes som en potentiel kvindemishandler. Sådan må det jo være, for 24-års reglen er jo indført for at "hjælpe" og "beskytte" folk. Var der nogen, der nævnte ordet "hykleri"? :evil:

Besvar