Fuldstændig gennemgang af domme i AO1-sager

Her kan du skrive om/søge information om ophold i DK på andre grundlag end familiesammenføring eller EU-regler, f.eks. au-pair, studier og arbejde m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Kim P. Nyberg
Indlæg: 3462
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Fuldstændig gennemgang af domme i AO1-sager

Indlæg af Kim P. Nyberg » 07.07.2026 10:08:32

Udlændinge- og Integrationsministeriet indsendte på et tidspunkt et såkaldt indlæg til EU-Domstolen (herefter blot "Domstolen") i en sag, der er blevet døbt Stadt Wuppertal-sagen. I det indlæg skriver ministeriet, at de mener, at en opholdstilladelse på baggrund af fælles barn med dansk statsborgerskab (altså en AO1-sag) er retsstiftende. Retsstiftende vil sige, at personen først har rettigheder fra det tidspunkt, hvor Udlændingestyrelsen eller SIRI udsteder en opholdstilladelse eller EU-opholdskort. I dommens præmisser 32-35 hælder Domstolen den danske regerings argumenter ned ad brættet. Domstolen gør gældende, at når der er tale om sager, der har sin rod i EU's traktater, er opholdstilladelsen altid deklaratorisk. I AO1-sager betyder det, at tredjelandsforælderen pr. definition har fuldt lovlig opholdsret fra det tidspunkt barnet er født, såfremt der er et afhængighedsforhold mellem denne forælder og barnet.

Dommen kom i maj måned sidste år, og på trods af flere henvendelser fra mig til både ministeriet og til Udlændingestyrelsen, fastholder Udlændingestyrelsen på sin hjemmeside stadig den dag i dag, at opholdstilladelsen er retsstiftende.

Jeg har derfor besluttet mig for, at give jer alle de "våben" i har brug for, når I møder den samme argumentation fra Udlændingestyrelsen, ved at jeg har samlet alle de EU-domme, der har relation til AO1-sagerne. Når skolerne er tilbage igen efter sommerferien, får I hele smøren i forklarende form i den her tråd. Der bliver noget at glæde jer til, kan jeg godt love.

Dette blot en "heads-up". Indtil da ønsker jeg jer alle sammen en rigtig god sommerferie.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besvar