Laveste sociale ydelse i Sverige er desuden beskrevet i dette "faste" indlæg (dvs. et indlæg der står som bekendtgørelse):
viewtopic.php?f=7&t=9108
I nævnte indlæg finder du et link til en beregner, hvor du kan taste dine oplysninger ind og finde det præcise beløb, som er gældende for lige netop jer. Der er tre ting at bemærke hertil:
1) Efter EU-domstolens praksis må der ikke lægges vægt på, hvor midlerne kommer fra, så ja det er helt ok, at dine forældre støtter jer, hvis de ellers har råd til det.
2) Hvis indtægten ligger over den laveste sociale ydelse, har man ret til ophold uden diskussion, og hvis den ligger under, skal der foretages en konkret vurdering fra sag til sag. Der må altså ikke gives "automatafslag", bare fordi der mangler f.eks. 250 SEK om måneden.
3) Hvis du finder et job i Sverige, er du jo arbejdstager, og så gælder kravet om at råde over tilstrækkelige midler ikke. Så er kravet i stedet, at dit job skal være et "reelt" job og ikke blot et ubetydeligt supplement, hvilket som tommelfingerregel er opfyldt, hvis du arbejder mindst 10-12 timer om ugen til en sædvanlig timeløn.
Endelig er der jo så også en helt fjerde ting at bemærke, nemlig alle problemerne med at få udstedt opholdskort og især personnummer i Sverige, som du også kan læse om i de "faste" indlæg. Men hvis du finder et job i Sverige, er de problemer selvfølgelig løst. Men ellers - hvis du f.eks. skal arbejde i DK - var det nok smartere at vælge at søge efter de svenske nationale regler fra start af. Så er der heller ingen krav af nogen som helst art til din økonomi, og det gør jo det hele meget mere simpelt, og I kan undgå at involvere dine forældre og ligge dem til byrde.