Fra Sverige til DK - Hjælp!

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Aslo
Indlæg: 9
Tilmeldt: 06.09.2011 13:08:40

Fra Sverige til DK - Hjælp!

Indlæg af Aslo » 02.05.2012 13:53:10

Hej Alle,

Jeg er 23, Dansk Statsborger, gift og bosat i Sverige med min mand som er Tyrkisk Statsborger, vi har boet i Sverige i godt 1,5 år, og fået 1 barn her, som også er Dansk Statsborger. Min mand har forresten et EU opholdskort på 5 år.
Pga. en del modgang har vi besluttet os for at vende tilbage til DK, derfor er jeg igang med at undersøge hvad der kræves af mig, og i det hele taget.

Jeg er studerende, p.t. på barsel, min mand har været fastansat men er desværre blevet ledig - vil det kunne påvirke vores tilbagevenden? Der er et arbejde til ham i DK, men jeg er stadig på barsel et godt stykke tid, vil US kræve dokumentation på at min mand har et arbejde der venter på ham?
Og vil US kræve dokumentation på at jeg kan forsørge min mand? (Hvilket er jo lidt svært når man er på SU).

Jeg har været inde på US hjemmeside, og så vidt jeg kan se skal jeg bruge ansøgning EU FA1, hvis jeg ikke tager fejl?
Får min mand et Dansk opholds hvis ansøgningen godkendes? Eller får han noget andet?
Og så er der noget med at man kan ansøge efter de nye regler, hvis man vil - men er de bedre og hvad går de ud på?

Og så mht. dokumentation på at vi reelt har opholdt os i Sverige - jeg har ingen kvitteringe fra 1,5 år siden, men jeg har leje kontrakten (Vi bor i den samme lejlighed som da vi kom til), ingen egentlige kvitteringer da jeg betaler via Netbank, er det et problem?
Min mands løndsedler, breve fra SFI (Svensk for Indvandre), anbefalinger fra min frivillig arbejde, nreve fra vores tilmelding til Forsikringskassan.
Hvad er ellers godt at have?

Hvor lang tid tager sagsbehandlingen? Og skal man aflevere ansøgningen personligt?
Er der nogle ting i kan anbefale, eller advarer os om, som i har været igennem?

Al hjælp værdsættes :)
Tusind tak for en rigtig god side!

solskinsglad
Indlæg: 154
Tilmeldt: 16.07.2009 20:00:11

Re: Fra Sverige til DK - Hjælp!

Indlæg af solskinsglad » 02.05.2012 20:25:56

Så længe du kan bevise, at du har haft 'faktisk og reelt' ophold i et andet EU-land, så betyder det ikke noget, om din mand har arbejde eller ej.

US har i år indført et standard bre, som udsendes til alle ansøgere unde EU-reglerne. I det står der, at har man ikke allerede gjort det, vil de opfordre til, at man indgiver information om sit ophold. De opfordrer til lejekontrakter+forbrugsudgifter (el, varme, vand, telefon), forsikringer, registreringspapirer fra udlændingemyndighederne, kvitteringer for forbrug, kontoudskrifter, daglige aktiviteter (skole, børnehave, træningscenter). På listen står der, at der er tale om eksempler.

Du kan sikkert finde kontoudskrifter fra netbank, der går helt tilbage til da du flyttede, og mobiludskrift af samtaler kan sikkert også findes, uden at du selv har gemt det. Selvom du ikke har kvitteringer, så viser disse to ting jo, hvor du har handlet, at du har betalt forbugsudgifter, og hvor du har snakket i telefon.

De opfordrer også til, at du viser dokumentation for dit opholdsgrundlag (dvs. som studerende).

Sagsbehandlingen tager ifølge US' servicemål 3 måneder, men det er et skud i tågen, der kan betyde 3 uger såvel som et halvt år. Fordelen ved at I henvender jer sammen i København for at indgive ansøgning er, at I da kan modtage godkendelsen med posten, da din mand allerede har identificeret sig. Ellers skal man hente svaret i København, når det kommer.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fra Sverige til DK - Hjælp!

Indlæg af fundiver199 » 03.05.2012 06:41:59

Aslo skrev:Er der nogle ting i kan anbefale, eller advarer os om, som i har været igennem?
Jeg vil advare en lille smule mod at flytte, før I har fået et positivt svar fra Udlændingestyrelsen. Dels er der, som du selv er inde på, tvivl om jeres økonomi, og dels mister din mand jo sin svenske arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis I flytter til Danmark. Og i praksis er det meget svært for ham at begynde at arbejde, før han har fået et dansk CPR-nummer, hvilket kræver, at Udlændingestyrelsen har godkendt hans ansøgning. Så søge først og flytte senere må være løsningen for jer.

Hvis du tjener for lidt til at være "person med tilstrækkelige midler", kan I evt. overveje at søge efter de danske regler i stedet for EU-reglerne, når disse bliver lempet 15. maj 2012. Her er der ingen krav til din indtægt men kun til, at du skal stille 50.000 i garanti, og dem kan der jo være forskellige måder at skaffe på f.eks. et familielån. Pga. 24-års reglen kan I dog naturligvis først søge, når du er fyldt 23½, og I kan tidligst flytte til Danmark, når du er fyldt 24.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fra Sverige til DK - Hjælp!

Indlæg af fundiver199 » 03.05.2012 06:51:23

Aslo skrev:Og vil US kræve dokumentation på at jeg kan forsørge min mand? (Hvilket er jo lidt svært når man er på SU).
Ja det vil de, med mindre du har været arbejdstager i Sverige, og det lyder ikke sådan, når du taler om SU. Og desuden er starthjælpen forsvundet pr. 1. januar 2012, hvilket betyder, at der hersker en vis uklarhed over, hvad der i dag er "den laveste sociale ydelse" i Danmark, navnlig for en børnefamilie.

Man kan faktisk argumentere for, at den laveste sociale ydelse for en børnefamilie nu er kontanthjælpen, og at Danmark derfor kan kræve, at du har en indtægt på mindst cirka 27.500 kroner om måneden før skat. I ÆUG har vi endnu ikke hørt om nogen, der har fået afslag, fordi de tjente for lidt, men omvendt synes mange EU-sager at være blevet sat på "hold", siden starthjælpen trådte i kraft.

Så mit gæt er, at hvis I søger efter EU-reglerne, vil jeres ansøgning komme til at ligge og vente på, at den nye juridiske sitaution bliver afklaret, og udfaldet af ansøgningen vil være usikkert.

ÆUG´s holdning er, at hvis du læser i Danmark, så bør det være nok, at du skriver under på en erklæring om, at du vil forsørge dig mand, og at du så herefter også rent faktisk gør det, dvs. at han ikke modtager kontanthjælp. Men det er ikke sådan, de danske myndigheder hidtil har tolket reglerne.

Besvar