Side 1 af 1
visa efter eu-regler og derefter opholdskort
: 28.04.2012 09:48:47
af cdg
Jeg har set at visum vejledningerne på nyidanmark er blevet opdateret siden jeg har studeret dem sidst. Jeg kan se at som ægtefælle til en dansk statsborger der udnytter retten til fri bevægelighed i et andet eu-land, der har man ret til at få en ansøgning om visa efter eu-reglerne hasteprocessueret. Det gælder vel også i det tilfælde hvor ens ægtefælle i forvejen er flyttet med til det andet eu-land, men hvor ægtefællens schengen visa/opholdstilladelse er udløbet?
Vores baggrund er den at jeg flyttede til sverige sidste sommer for at bo sammen med min kone mens hun færdiggjorde sit studie. Hun søgte i første omgang om forlængelse af studie-opholdstillladelse til sverige. Den blev afslået. Afslaget blev påklaget, og i samme forbindelse ansøgte vi om opholdskort til min kone pga at hun er gift med en eu-borger, der bruger sin ret til fri bevægelighed. Behandlingen af klagen og opholdskortet trækker ud og er nu på femte måned. Vi er så i mellemtiden nået frem til at det ikke er i sverige vi har vores fremtid, så vi vil gerne snarest flytte til Danmark.
Efter følgende information så burde vi vel hurtigt kunne få et visa til min kone. Derefter ansøge om opholdskort fra Danmark
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/v ... glerne.htm
Efter karantæne reglerne når man bruger et visa ophold til at ansøge om et længerevarende ophold, så kan en ansøgning om familiesammenføring ikke give karantæne. Det er formentlig når der bruges de nationale regler at retningslinierne er lavet, men det kan vel ikke være ’strammere’ efter eu-reglerne?
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/v ... aranti.htm
Re: visa efter eu-regler og derefter opholdskort
: 28.04.2012 10:44:07
af fundiver199
Ja din kone burde kunne få udstedt et korttids-visum på den danske ambassade i Stockholm. En anden og lidt enklere mulighed er, at hun ganske enkelt skider på, at hendes visum er udløbet, og bare rejser med dig til Danmark. Sådan er der også mange andre før jer, der har gjort. Men hvis du er en "by the book" kind of guy, så er den helt korrekte procedure at tage til Stockholm og søge om et visum.
En anden mulighed er at blive i Sverige, til Udlændingestyrelsen har behandlet hendes ansøgning om dansk opholdskort. Hun kan alligevel kun meget vanskeligt komme i gang med nogen form for liv, før hun har fået et opholdskort, så om I skal vente i Sverige eller Danmark kan vel i det store hele være hip som hap. Og fordelen ved at blive i Sverige er, at det giver jer en langt mere rubust situation, hvis det bliver et afslag i Danmark. Og hvem ved, måske når hun endda at få sit svenske opholdskort før det danske, så hun i det mindste kan komme i gang med at gå til svensk, medens I venter. Om det er vigtigt, hvis I vil videre til Danmark, er dog så noget helt andet. Men det kan jo også være, hun kan finde et job i Sverige og dermed tjene lidt klejner, medens I alligevel går og venter.
Så med mindre det af en eller anden grund er ekstremt vigtigt at komme til Danmark lige her og nu, så synes jeg ærlig talt, at alt taler for at blive i Sverige, til I har fået et "ja" fra Udlændingestyrelsen. Men hvis I står med en lejekontrakt, der er ved at udløbe, eller en anden lignende situation, så er det selvfølgelig noget andet. Men ud fra, hvad du skriver, så synes jeg nærmest, det lyder som om, at I er trætte af at stå i kø ved kassen i Irma, og derfor gerne vil forlade køen og stille jer op bagerst i en anden kø, der er præcis lige så lang. Hvilket jo blot har det resultat, at I kommer til at vente endnu længere. Og i dette tilfælde så endda med den ekstra krølle på halen, at der er risiko for, at den nye kasse viser sig at være lukket, når I endelig kommer frem til den.
Re: visa efter eu-regler og derefter opholdskort
: 28.04.2012 15:37:45
af cdg
Ja jeg kan godt se at det umiddelbart virker som at skifte kasse ligefør det er ens tur. Men jeg har på fornemmelsen at det kan tage yderligere tid for de svenske myndigheder end de 6 måneder de har sat som service-mål for opholdskort ansøgninger. I torsdag brugte jeg en time på at ringe mellem forskellige afdelinger og sagsbehandlere i migrationsverket. Den ene havde sendt sagen til den anden afdeling, og den afdeling sagde så at de havde ikke sagen. Ingen af den kunne hjælpe mig, og jeg kunne heller ikke få dem til at tale sammen.
Det der får dem til at kaste rundt med sagen er klagen over afgørelsen af ansøgning om forlængning af studie ophold. Den er sendt videre til migrationsdomstolen og nu virker det som om at de vil udskyde behandlingen af opholdskortet indtil domstolen har nået en beslutning.
Nu skal jeg så bruge tid på at forklare migrationsverket at opholdskortet er efter eu-regler og at det som sådant ikke skal afvente en beslutning efter nationale regler, men behandles selvstændigt. Og at en afgørelse omkring eu-opholdsretten til en hver tid vil stå over en national afgørelse.
Afslaget på forlængning af studie-tilladelse, gik på at da hun i første omgang fik tilladelse til at studere efter en fuldtidsnormering, og da hun ikke kunne vise at hun er tilmeldt kurser i efterårssemesteret så kunne hun ikke blive tildelt forlængning. Det eneste kursus hun manglede til sin master var at få lavet den afsluttende thesis, og det kan man efter universitetets regler kun tilmelde sig i forårssemesteret. Det var der også underskrevet papir på fra universitetet. Altså selvom hun var igang med at lave sin thesis så kunne det ikke bruges fordi der ikke var en officiel tilmeldning til et kursus på efterårssemesteret. Hun har sidenhen fået afsluttet sin master i januar måned.
Men ja det bedste for os vil nok være at få ansøgt om eu-visa til Danmark i første omgang, og så vente lidt med beslutning om endeligt at flytte til Danmark.
Re: visa efter eu-regler og derefter opholdskort
: 30.04.2012 09:41:53
af cdg
Jeg har lige været i kontakt med den danske ambassade i Stockholm. De sagde at hasteudstedelsen på visa til familiemedlemmer til personer omfattet af eu-rettens fri bevægelighed, specifikt er et visa, der er beregnet til at bruges een gang til indrejse i Danmark, hvorefter man hurtigt indleverer en ansøgning om opholdskort efter eu-reglerne.
De sagde også at de havde meget travlt for tiden, og vi kunne derfor først få en tid til at aflevere visaansøgningn i midten af juni. Så ja det er en hasteudstedelse, men der er stadig lang tids ventetid.
Re: visa efter eu-regler og derefter opholdskort
: 30.04.2012 09:46:25
af fundiver199
Det taler vel bare yderligere for at starte med at aflevere en ansøgning til Udlændingestyrelsen, og udsætte flytteplanerne på ubestemt tid.