Bevis for samliv

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

KarinJ
Indlæg: 32
Tilmeldt: 10.06.2011 04:56:24

Bevis for samliv

Indlæg af KarinJ » 26.04.2012 11:15:40

Hej derude,
Jeg har et spørgsmål vedrørende at søge hjem igen, efter at have boet i Sverige i 5 måneder. Min mand kommer snart, og med alt det rod med sygesikringen, ror vi det ville være nemmest at flytte tilbage til Dk igen. Her er mit spørgsmål så, hvordan skal jeg bevise at min mand har boet sammen med mig i Sverige inden vi søger. Skal vi virkelig søge på migrationsverket i Malmö også, for at få en kvittering, eller er der en anden måde at gøre det på?
Jeg har købt en lejlighed i Malmö, så det er jo lidt noget rod at skulle flytte igen, men ser bare ikke rigtig nogen anden udvej.

Håber der er nogen der kan hjælpe.
Hilsen
Karin

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Bevis for samliv

Indlæg af fundiver199 » 26.04.2012 11:54:08

Ja din mand bør da klart søge opholdskort på Migrationsverket og få en kvittering, for derved at sandsynliggøre en hensigt om at bo fast i Sverige sammen med dig, hvis I ønsker at anvende EU-reglerne i Danmark.

Men med hensyn til "anden udvej", så er der da den meget oplagte anden udvej, at din mand bare kan søge familiesammenføring efter Sveriges nationale regler. Så bliver ansøgningen behandlet på fuldstændig lige vilkår med en ansøgning fra en, der er gift med en svensk statsborger, og din mand bliver bedre stillet, end han ville være efter EU-reglerne.

Og endelig er der jo også den "anden udvej", at mindst en af jer kan finde et arbejde i Sverige. For så skal din mand jo ikke dækkes af en sygeforsikring fra Danmark.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Bevis for samliv

Indlæg af fundiver199 » 26.04.2012 12:05:13

Omkring at søge efter de svenske regler, har svenskerne i øvrigt indført en procedure, hvor man kan gøre dette online, og i så fald angives den forventede sagsbehandlingstid til at være blot 3 måneder:

http://www.migrationsverket.se/info/4390.html

Det fremgår af teksten, at den, der bor i Sverige, skal være svensk statsborger eller have permanent opholdstilladelse i Sverige. Men måske var det en ide, om ÆUG`s medlemmer begyndte at trykke Migrationsverket lidt på maven mht. om ikke "svensk statsborger" kan og bør forstås som "svensk eller nordisk statsborger".

Når nu svenskerne er begyndt at gøre det så vanskeligt for borgere fra de andre nordiske lande at anvende EU-reglerne, må der jo påregnes en større interesse for at anvende Sveriges egne regler. Og pga. den nordiske konvention følger det vel, at nordiske borgere i alle forhold skal behandles som landets egne. Og i Danmark behandles ansøgninger om FS efter vores nationale regler til en nordisk statsborger da også på fuldstændig samme måde som ansøgninger om FS til en dansk statsborger.

Hele formålet med web-proceduren må vel være at effektivisere sagsbehandlingen, og det er lidt svært at se, hvorfor dette hensyn ikke skulle være væsentligt, bare fordi referencepersonen er nordisk statsborger i stedet for svensk.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Bevis for samliv

Indlæg af skaanebo » 26.04.2012 13:37:59

fundiver199 skrev:
Det fremgår af teksten, at den, der bor i Sverige, skal være svensk statsborger eller have permanent opholdstilladelse i Sverige. Men måske var det en ide, om ÆUG`s medlemmer begyndte at trykke Migrationsverket lidt på maven mht. om ikke "svensk statsborger" kan og bør forstås som "svensk eller nordisk statsborger".
Klart, det kunne stå tydligere, men en nordisk statsborger, som flytter til Sverige, har jo også permanent opholdstilladelse i Sverige i kraft af den nordiske konvention og skal faktisk slet ikke søge om nogen form for opholdstilladelse.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Bevis for samliv

Indlæg af fundiver199 » 26.04.2012 14:46:13

Ok men i så fald er konklusionen vel, at ægtefæller til danske statsborgere med bopæl i Sverige kan anvende online-ansøgningsproceduren. Og så er den forventede sagsbehandlingstid pt. 3 måneder og ikke de 9 måneder, som ofte er blevet angivet i debatten i forum. Og det synes jeg da ærlig talt er en meget væsentlig information at få frem, når nu så mange er i den sitaution, at de er nødt til at vælge, om de vil søge efter de svenske regler eller løbe ind i problemerne med sygesikring, hvis de forsøger at anvende EU-reglerne.

En sagsbehandlingstid på 3 måneder må vel være til at leve med for de fleste, og så er det da bare med at få søgt efter de svenske regler, hvis man f.eks. har etableret sig i Sverige ved at købe en bolig og derfor ikke er særlig interesseret i at flytte tilbage til Danmark. Det tager jo også et par uger at få udstedt et visum, og med opholdstilladelse er det hele jo så på plads, når ægtefællen ankommer til Sverige. Så det er da bestemt den løsning, jeg selv ville vælge, hvis jeg stod for at skulle flytte til Sverige i morgen, eller allerede var flyttet og ventede på at få min ægtefæller dertil.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Bevis for samliv

Indlæg af skaanebo » 26.04.2012 16:01:36

Ja, så er spørgsmålet jo bare, om et servicemål på 3 måneder også overholdes i praksis? Fx er der jo stadig ventetid på ambassaden for at komme til interview, og der kan være stor variation mellem de enkelte ambassader, alt efter hvor mange som søger opholdstilladelse fra de pågældende lande.

Men jo, den nye praksis med online-ansøgninger er da positivt og en forbedring.

KarinJ
Indlæg: 32
Tilmeldt: 10.06.2011 04:56:24

Re: Bevis for samliv

Indlæg af KarinJ » 26.04.2012 16:31:02

Altså nu er det sådan at min mand kommer hertil om 2 uger, han har allerede turist visa, og har jo derfor opsagt sit job, sin bolig osv. i sit hjemland, så at skulle sende ham tilbage igen, og være væk fra hinanden igen igen, ville ikke være så hensigtsmæssigt i vores situation, så foretrækker jeg at flytte tilbage til Dk.
Men konklusionen er altså så at vi bliver nødt til at ansøge i Sverige, kan man godt det selvom man ikke har sygesikringen? Altså indgive en ukomplet ansøgning og så stadig få en kvittering?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Bevis for samliv

Indlæg af skaanebo » 26.04.2012 16:33:53

Du kan altid insistere på at få en kvittering for afleveret ansøgning, men din mand får intet opholdskort i Sverige, når du ikke opfylder betingelserne.

KarinJ
Indlæg: 32
Tilmeldt: 10.06.2011 04:56:24

Re: Bevis for samliv

Indlæg af KarinJ » 26.04.2012 18:37:15

Det ved jeg godt, men kan de så udvise ham med det samme? Og det er vel ikke et krav at han skal have opholdskort i Sverige inden vi søger i Dk?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Bevis for samliv

Indlæg af skaanebo » 26.04.2012 20:12:05

Nej, der er intet krav om at svensk opholdskort er en forudsætning for at få et dansk. Og nej, han vil ikke blive sendt ud af Sverige.

KarinJ
Indlæg: 32
Tilmeldt: 10.06.2011 04:56:24

Re: Bevis for samliv

Indlæg af KarinJ » 27.04.2012 08:46:08

Tak for svar :-) Altid så dejligt så hjælpsomme folk er herinde!

KarinJ
Indlæg: 32
Tilmeldt: 10.06.2011 04:56:24

Re: Bevis for samliv

Indlæg af KarinJ » 30.04.2012 14:40:24

Et spørgsmål mere, er der nogen specifikke krav om hvor længe min mand skal have boet sammen med mig i Sverige før vi kan søge opholdskort i Danmark. Eller er det vigtige bare hvor længe jeg har boet der?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Bevis for samliv

Indlæg af skaanebo » 04.05.2012 08:10:09

skaanebo skrev:
fundiver199 skrev:
Det fremgår af teksten, at den, der bor i Sverige, skal være svensk statsborger eller have permanent opholdstilladelse i Sverige. Men måske var det en ide, om ÆUG`s medlemmer begyndte at trykke Migrationsverket lidt på maven mht. om ikke "svensk statsborger" kan og bør forstås som "svensk eller nordisk statsborger".
Klart, det kunne stå tydligere, men en nordisk statsborger, som flytter til Sverige, har jo også permanent opholdstilladelse i Sverige i kraft af den nordiske konvention og skal faktisk slet ikke søge om nogen form for opholdstilladelse.
Migrationsverket har faktisk opdateret sin hjemmeside har jeg lige observeret. Nu står der også et særskilt afsnit for ansøgning om ophold på baggrund af tilknytning til en nordisk statsborger:

http://www.migrationsverket.se/info/4360.html

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Bevis for samliv

Indlæg af skaanebo » 04.05.2012 08:11:05

KarinJ skrev:Et spørgsmål mere, er der nogen specifikke krav om hvor længe min mand skal have boet sammen med mig i Sverige før vi kan søge opholdskort i Danmark. Eller er det vigtige bare hvor længe jeg har boet der?
Det vigtige er, hvor længe du som EU-borger, der har benyttet den frie bevægelighed, har opholdt dig i Sverige, ikke om din ægtefælle kun har været i Sverige 3 dage eller 30 dage.

KarinJ
Indlæg: 32
Tilmeldt: 10.06.2011 04:56:24

Re: Bevis for samliv

Indlæg af KarinJ » 08.05.2012 08:55:10

Det vigtige er, hvor længe du som EU-borger, der har benyttet den frie bevægelighed, har opholdt dig i Sverige, ikke om din ægtefælle kun har været i Sverige 3 dage eller 30 dage.[/quote]

Så det vil sige at vi i princippet kan ansøge i Danmark ligeså snart vi har fået en kvittering fra migrationsverket i Sverige om at vi har ansøg der? Selvom han måske kun har været her i 2 uger?

Besvar