Kære alle ÆUG medlemmer
Så lykkedes det også for os.
Efter ophold i Sverige i knap 3½ måneder afleverede vi ansøgningen EU/FA1 til Udlændingeservice. Vi boede fortsat i Sverige for at være sikker på at vores ansøgning blev godkendt inden vi tog hjem til Danmark.
Vi har i alt boet 7 måneder i Sverige, men det er nu dejligt at kunne flytte hjem til Danmark igen.
Det føles lidt mærkeligt lige nu, men vi er super glade og kan fortsætte vores liv sammen i Danmark.
Tanken om hele forløbet..... Ja hvad skal man sige. Det er svært at udtrykke det.
At man ikke kan være sammen med en person som man elsker og har et barn sammen med er rigtigt svært og at tanken om at man skal forlade hinanden pga. at man ikke få nok point er langt ude, synes jeg.
Vi er jo alle sammen mennesker med følelser.
Jeg har en forretning i KBH, hvor ham fra DF (ved ikke om det er så godt at nævne navne her) også handlede, en af de hovedpersoner, som var med til at lave pointsystemet. Han kom hos mig sammen med hans kone som var gravid. Jeg havde meget lyst til at spørge ham, hvordan han havde det,hvis han ikke kunne være sammen med sin kone og sit kommende barn. Men fik det aldrig gjort.
Selvfølgelig skal der være regler, så man bare ikke kommer til at Danmark for at være en byrde for samfundet. Men man skulle vel kunne finde en mere menneskelig måde at gøre det på i stedet for at skille folk ad. Nu håber jeg bare for alle der var ulykkelige over pointsystemet, at det lykkes for jer, at kunne være sammen med jeres elskede.
Mange tak for ÆUG og medlemmer. Jeg har ikke brugt et Forum så meget i mit liv, som jeg har brug ÆUG's forum. Jeg vil jævnligt logge ind her og se om jeg kan hjælpe andre.
Så længe man har viljen, så skal alt nok løses.
Så lykkedes det også for os
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Så lykkedes det også for os
Tillykke med, at det lykkedes for jer
Og det er altså lidt svært at se, hvordan dette skal kunne forenes med et ønske om ikke at ”skille folk ad”. For enten giver man opholdstilladelse til danskernes udenlandske ægtefæller, eller også gør man ikke. Der findes ikke nogen mellemvej, hvor man kan nøjes med at give sådan en slags halv opholdstilladelse og dermed på samme tid begrænse indvandringen og alligevel undgå at skille familier ad.
Helt enig. Det er meget langt ude, at det ikke betragtes som en fuldstændig selvfølge, at et barn og dets forældre skal have lov til at være sammen, hvis de selv ønsker det, og der ikke er meget tungtvejende samfundshensyn, der taler imod det.Pandaball skrev:At man ikke kan være sammen med en person som man elsker og har et barn sammen med er rigtigt svært og at tanken om at man skal forlade hinanden pga. at man ikke få nok point er langt ude, synes jeg.
Det skal nu så kun være af hensyn til din egen anonymitet, at du ikke nævner hans navn. Det er ikke så velset at omtale bestemte sagsbehandlere i ÆUG`s forum, fordi vi ønsker at respektere, at de bare passer deres arbejde og ikke er personligt ansvarlige for den lovgivning, de skal administrere efter. Men politikere har omvendt selv valgt at gøre sig til offentlige personer, og de må naturligvis fuldt ud stå på mål for den lovgivning, de har været med til at lave, såvel som for deres udtalelser mm.Pandaball skrev:Jeg har en forretning i KBH, hvor ham fra DF (ved ikke om det er så godt at nævne navne her) også handlede, en af de hovedpersoner, som var med til at lave pointsystemet. Han kom hos mig sammen med hans kone som var gravid. Jeg havde meget lyst til at spørge ham, hvordan han havde det,hvis han ikke kunne være sammen med sin kone og sit kommende barn. Men fik det aldrig gjort.
Familiesammenførte kommer ikke til Danmark for at "være en byrde" men for at leve sammen med deres familie. At selv du, som lige har været igennem hele møllen, anvender sådanne udtryk, viser for mig at se, i hvor høj grad danskerne er blevet hjernevasket af højrefløjens propaganda de sidste mindst 10 år.Pandaball skrev:Selvfølgelig skal der være regler, så man bare ikke kommer til at Danmark for at være en byrde for samfundet.
Jeg er bange for, at der ikke rigtig er så mange muligheder for kompromis her. Jeg var på et tidspunkt tilhører ved en debataften, hvor DF`s udlændingepolitiske ordfører Martin Henriksen deltog. Og han var sådan set meget åben omkring, at familiesammenføringsreglerne selvfølgelig rammer nogle mennesker hårdt. Men han så det som et "nødvendigt offer" af hensyn til den overordnede samfundsmæssige udvikling, hvor det set med Martin Henriksens øjne er meget vigtigt at begrænse indvandringen fra lande, hvor kulturen ligger fjernt fra den danske.Pandaball skrev:Men man skulle vel kunne finde en mere menneskelig måde at gøre det på i stedet for at skille folk ad.
Og det er altså lidt svært at se, hvordan dette skal kunne forenes med et ønske om ikke at ”skille folk ad”. For enten giver man opholdstilladelse til danskernes udenlandske ægtefæller, eller også gør man ikke. Der findes ikke nogen mellemvej, hvor man kan nøjes med at give sådan en slags halv opholdstilladelse og dermed på samme tid begrænse indvandringen og alligevel undgå at skille familier ad.