Dokumentation for ophold
: 20.03.2012 06:14:19
Hej alle sammen
Jeg har netop fået udfyldt blanketten om familiesammenføring efter EU-reglerne og samlet al min dokumentation for reelt ophold, og er nu næsten klar til at indgive ansøgningen. Jeg har dog lige et par spørgsmål inden da.
Jeg har kunnet læse her i forummet, at det brev som US nogle gange sender ud til ansøgerne, har en liste over foreslået dokumentation, hvor der blandt andet står at man kan vedlægge kvitteringer for dagligvareindkøb. Jeg var ellers af den opfattelse, at det var overflødigt at medsende alle kvitteringer, men det er måske alligevel en god idé?
Derudover kan man også vedlægge telefoniudskrift, forsikring og bankudskrift.
Men netop disse 3 former for dokumentation kan jeg ikke vedlægge.
Jeg var grænsegænger, da jeg boede i Sverige, og rejste derfor hver dag mellem Malmö og København. Mit daværende teleselskab, 3, havde samme opkaldspriser og datapriser i både Sverige og Danmark, hvorfor jeg uden problemer kunne rejse over grænsen uden at skulle bekymre mig om priser eller om at skifte sim-kort. Derfor ville det have været meget uhensigtsmæssigt for mig at oprette et svenskt telefonnummer, da jeg jo ikke kender en sjæl i Sverige.
I min danske bank havde jeg lån og regninger der stadig skulle betales, så her var det heller ikke hensigtsmæssigt at oprette svenskt kontonummer, da jeg i så fald skulle overføre penge til min svenske konto for at betale et par få regninger. I stedet betalte jeg mine svenske regninger på det nærmeste posthus og betalte min husleje via en udenlandsk overførsel fra min danske konto; meget nemt via netbank.
Lejligheden lejede vi på en andrahandskontrakt, og da den var møbleret og vi derfor stort set kun havde vores tøj og en laptop med, var det heller ikke "nødvendigt" med en forsikring.
At jeg ikke har denne dokumentation, kan jeg naturligvis ikke gøre noget ved nu.
Men vil I mene, at det vil være en fordel/god idé, at vedlægge et brev til ansøgningen, hvor jeg forklarer hvorfor jeg ikke har denne dokumentation, eller vil det i stedet fremstå "forkert"?
Ja, man kan bekymre sig til døde, men hellere være sikker på, at man har gjort alt, hvad man kan, end at modtage et afslag, og føle at man burde have gjort mere.
På forhånd tak...
... og tak for et fantastisk forum. Jeg har tidligere været i retshjælpen, talt med US utallige gange og endog opsøgt et eller andet rådgivningscenter på Nørrebro. Men i alle tilfælde har jeg fået MEGET bedre information ved blot at følge med på dette forum. Fantastisk arbejde