Side 1 af 1

Kan EU regler bruges i dette tilfælde?

: 17.03.2012 16:48:56
af Yanuz
Hej
Jeg har mødt en kvinde fra Phillippinerne som arbejder på Cypern over internettet.
Hvis jeg tager til Cypern og gifter mig med hende og bosætter mig nogle mdr. i Cypern, Kan jeg så søge om familie sammenføring efter EU regler.
Jeg forstår at der ikke skal stilles bankgaranti efter EU model, er det muligt at gøre det sådan? Jeg er førtidspensionist.
Nogle ting jeg skal være opmærksom på?
Tak på forhånd

Re: Kan EU regler bruges i dette tilfælde?

: 17.03.2012 17:54:49
af skaanebo
Ja, se mere om at flytte til et EU-land under vejledninger. Dit ophold må bare ikke have karakter af ferie, og I bør flytte videre til danmark sammen og ikke separat

Re: Kan EU regler bruges i dette tilfælde?

: 17.03.2012 18:03:13
af Yanuz
Mange tak for svar.
Nogen der har erfaring med hvor lang tid man skal bo der?

Re: Kan EU regler bruges i dette tilfælde?

: 17.03.2012 20:33:23
af fundiver199
Det er ikke bøjet i neon, men når du er førtidspensionist, skal opholdet jo nok have en vis varighed for, at det ikke ligner en ferie. Og det er vel ingen straf at være på Cypern med sin kone, så nyd dog livet og tag det stille og roligt. Og sørg for at indrette jer, som om det var hensigten at blive på Cypern "til døden jer skiller".

Hvis det hele bærer præg af, at du har blikket stift rettet imod Danmark allerede før du dårligt er landet, styrer I mod et afslag. Du skal have haft det, der juridisk hedder "centrum for dine livsinteresser" på Cypern, og hvad det helt præcist vil sige, kan man ikke slå op i en bog. Det er en konkret og ikke mindst samlet vurdering af din livsførelse.

Re: Kan EU regler bruges i dette tilfælde?

: 17.03.2012 22:35:51
af fundiver199
Noget andet er så, at starthjælpen er blevet afskaffet pr. 1. januar 2012, og at det endnu ikke er afklaret, hvad det kommer til at betyde for den danske tolkning af "tilstrækkelige midler". Så det skal man måske lige følge med i, navnlig hvis man er førtidspensionist og derfor utvivlsomt kommer under denne kategori både i det andet EU-land og i Danmark.

Re: Kan EU regler bruges i dette tilfælde?

: 17.03.2012 23:15:31
af Yanuz
Nu har hun arbejds tilladelse på Cypern og har en kontrakt. Tæller det ikke?
Vil det ikke være legalt at bo sammen med hende på Cypern så længe hendes kontrakt løber og når den udløber at søge mod Danmark?
centrum for dine livsinteresser må vel være at at være sammen med sin hustru hvor hun arbejder?

Re: Kan EU regler bruges i dette tilfælde?

: 18.03.2012 06:48:20
af fundiver199
Yanuz skrev:Nu har hun arbejds tilladelse på Cypern og har en kontrakt. Tæller det ikke?
Nej.
Yanuz skrev:Vil det ikke være legalt at bo sammen med hende på Cypern så længe hendes kontrakt løber og når den udløber at søge mod Danmark?
Jo. Men hvis I må antages at blive en byrde for det sociale system i Danmark, så vil din hustru ikke have ret til ophold efter EU-reglerne. Og så må I søge efter de nationale danske regler med bankgaranti og "stopprøve" og så videre.
Yanuz skrev:centrum for dine livsinteresser må vel være at at være sammen med sin hustru hvor hun arbejder?
Måske men ikke nødvendigvis. Hvis du besøger hende i 3-4 uger, og I herefter bosætter jer sammen i den bolig, du hele tiden har haft i Danmark, så har centrum for dine livsinteresser hele tiden været Danmark.

Re: Kan EU regler bruges i dette tilfælde?

: 18.03.2012 11:54:51
af Yanuz
Jeg har tænkt mig at sælge bil og opsige hvor jeg bor. Så på den måde vil der ikke være noget i Danmark at komme tilbage til. Det nye sted vil jeg lede efter et sted at bo som ikke er tidsbestemt med en leje kontrakt.

Re: Kan EU regler bruges i dette tilfælde?

: 18.03.2012 16:34:07
af closed1
Den nemmeste måde at tænke på at du nu bestemmer dig for at ville bo på på Cypern de næste 30 år og så agere efter det . At du måske så fortryder før de 30 år er gået og vil flytte tilbage er så noget andet .

Re: Kan EU regler bruges i dette tilfælde?

: 18.03.2012 16:35:05
af closed1
Og så gemmer du alle opsigelser og salg af bil osv . til senere brug !