Problemer med den fri bevægelighed i Sverige
: 16.03.2012 08:46:25
Ifølge EU´s regler om fri bevægelighed, kan der stilles krav om, at studerende og personer med tilstrækkelige midler skal fremvise dokumentation for en heldækkende sygeforsikring i form af det, der på svensk hedder et S- eller E-intyg. Sverige har ikke tidligere stillet krav om dette over for familiemedlemmer til danske statsborgere, men siden 24. november 2011 har Skatteverket stillet et sådant krav, og Migrationsverket er tilsynladende også begyndt at stille det.
Kravet kan i princippet opfyldes ved, at den danske statsborgers fraflytningskommune udsteder en blanket E-106. Problemet er imidlertid, at det er Forsäkringskassen i Sverige, som skal påføre familiemedlemmernes (f.eks. ægtefællens) navn(e) og registrere blanketten. Og det vil Forsäkringskassen ikke, da det ifølge Forsäkringskassen strider imod den nordiske konvention.
Konsekvensen er, at man hverken kan få opholdskort eller personnummer i Sverige, hvis man er familiemedlem til f.eks. en grænsegænger, der arbejder eller studerer i Danmark. Indtil problemet evt. er løst, må det anbefales at gøre et af følgende:
1) Søge FS efter Sveriges nationale regler, hvilket skal gøres fra hjemlandet.
2) Udnytte retten til fri bevægelighed som arbejdstager ved at finde et job i Sverige eller et hvilket som helst andet EU/EØS-land.
3) Indstille sig på at flytte hurtigt videre til Danmark uden, at ægtefællen har fået hverken svensk opholdskort eller svensk personnummer, og så undlade at bruge mere tid og energi på dette end højest nødvendigt.
Hvis man gerne vil bo "permanent" i Sverige, og den danske statsborger gerne vil arbejde eller studere i Danmark, skal man vælge løsning 1). Dette er sådan set bare den "gammeldags" måde at søge om FS på. Og selvom det tager længere tid, har det også mange fordele, som langt hen ad vejen kan siges at opveje dette:
a) Man behøver ikke være gift.
b) Ægtefællen/samleveren kan få permanent opholdstilladelse efter 2 år.
c) Der stilles ingen form for forsørgelseskrav.
d) Ægtefællen/samleveren kan modtage svensk SU.
e) Alt er på plads, når ægtefællen/samleveren ankommer til Sverige. Der er ikke nogen usikker ventetid med "tomgang".
f) Ægtefællen/samlederen kan rejse til Sverige på en enkeltbillet og behøver ikke tegne rejseforsikring.
Hvis man gerne vil hurtigt tilbage til Danmark, er der tilsvarende mange fordele ved at have været arbejdstager i det andet EU-land dvs. løsning 2) Så langt flere end hidtil bør nok overveje, om ikke det er muligt at finde et selv nok så marginalt job i et andet EU/EØS-land som weekendafløser på McDonald, rengøringshjælp på et hotel, vinplukker i Frankrig eller hvad, man nu kan finde på. Så stiller der nemlig ingen forsørgelseskrav efter hjemkomst til Danmark, og dette er en væsentlig fordel efter, at Danmarks nye regering afskaffede starthjælpen pr. 1. januar 2012.
Omkring afskaffelsen af den danske starthjælp pr. 1. januar 2012 skal man være opmærksom på, at dette givetvis betyder, at Justitsministriet er i gang med at lave en ny dansk tolkning af, hvad det vil sige at have ”tilstrækkelige midler” i Danmark. Og dette kan være ensbetydende med forsinkelse af afgørelser, hvis der kan herske tvivl om, hvorvidt den nye tolkning kan få betydning for en konkret sag. Og desuden er der også risiko for, at tolkningen kan blive mere restriktiv end den nuværende, hvor man med sikkerhed lever op til kravet, hvis man har en indtægt på størrelse med starthjælpen.
Løsning 3) er derfor indtil videre primært relevant for dem, der har en fast stilling med en god indtægt i Danmark, hvorimod studerende og andre med en usikker økonomi kraftigt bør overveje at gå efter løsning 1) eller 2).
Kravet kan i princippet opfyldes ved, at den danske statsborgers fraflytningskommune udsteder en blanket E-106. Problemet er imidlertid, at det er Forsäkringskassen i Sverige, som skal påføre familiemedlemmernes (f.eks. ægtefællens) navn(e) og registrere blanketten. Og det vil Forsäkringskassen ikke, da det ifølge Forsäkringskassen strider imod den nordiske konvention.
Konsekvensen er, at man hverken kan få opholdskort eller personnummer i Sverige, hvis man er familiemedlem til f.eks. en grænsegænger, der arbejder eller studerer i Danmark. Indtil problemet evt. er løst, må det anbefales at gøre et af følgende:
1) Søge FS efter Sveriges nationale regler, hvilket skal gøres fra hjemlandet.
2) Udnytte retten til fri bevægelighed som arbejdstager ved at finde et job i Sverige eller et hvilket som helst andet EU/EØS-land.
3) Indstille sig på at flytte hurtigt videre til Danmark uden, at ægtefællen har fået hverken svensk opholdskort eller svensk personnummer, og så undlade at bruge mere tid og energi på dette end højest nødvendigt.
Hvis man gerne vil bo "permanent" i Sverige, og den danske statsborger gerne vil arbejde eller studere i Danmark, skal man vælge løsning 1). Dette er sådan set bare den "gammeldags" måde at søge om FS på. Og selvom det tager længere tid, har det også mange fordele, som langt hen ad vejen kan siges at opveje dette:
a) Man behøver ikke være gift.
b) Ægtefællen/samleveren kan få permanent opholdstilladelse efter 2 år.
c) Der stilles ingen form for forsørgelseskrav.
d) Ægtefællen/samleveren kan modtage svensk SU.
e) Alt er på plads, når ægtefællen/samleveren ankommer til Sverige. Der er ikke nogen usikker ventetid med "tomgang".
f) Ægtefællen/samlederen kan rejse til Sverige på en enkeltbillet og behøver ikke tegne rejseforsikring.
Hvis man gerne vil hurtigt tilbage til Danmark, er der tilsvarende mange fordele ved at have været arbejdstager i det andet EU-land dvs. løsning 2) Så langt flere end hidtil bør nok overveje, om ikke det er muligt at finde et selv nok så marginalt job i et andet EU/EØS-land som weekendafløser på McDonald, rengøringshjælp på et hotel, vinplukker i Frankrig eller hvad, man nu kan finde på. Så stiller der nemlig ingen forsørgelseskrav efter hjemkomst til Danmark, og dette er en væsentlig fordel efter, at Danmarks nye regering afskaffede starthjælpen pr. 1. januar 2012.
Omkring afskaffelsen af den danske starthjælp pr. 1. januar 2012 skal man være opmærksom på, at dette givetvis betyder, at Justitsministriet er i gang med at lave en ny dansk tolkning af, hvad det vil sige at have ”tilstrækkelige midler” i Danmark. Og dette kan være ensbetydende med forsinkelse af afgørelser, hvis der kan herske tvivl om, hvorvidt den nye tolkning kan få betydning for en konkret sag. Og desuden er der også risiko for, at tolkningen kan blive mere restriktiv end den nuværende, hvor man med sikkerhed lever op til kravet, hvis man har en indtægt på størrelse med starthjælpen.
Løsning 3) er derfor indtil videre primært relevant for dem, der har en fast stilling med en god indtægt i Danmark, hvorimod studerende og andre med en usikker økonomi kraftigt bør overveje at gå efter løsning 1) eller 2).