Ægteskabudengrænser.dk

Min mand og jeg har boet i everige i 7 uger nu. Vi har ansoegt om opholdskort og personnummer for min mand for ca. 3 uger siden. I dag fik min mand et brev fra skattevaerket hvor der stod foelgende (Jeg har aendret navnet paa jobbet for egen sikkerheds skyld):

"Ang din anmälan om inflyttning till Sverige

Du har anmält flyttning till sverige. Du flyttar in till din fru som är dansk medborgare bosatt i Sverige.
För att du ska kunna bli folkbokförd i Sverige måste du styrka att din fru har uppehållsrätt i Sverige enligt de kriterier som nämns nedan i 3a kapitlet 3 § utlänningslagen. Uppehållsrätten ska styrkas för minst ett års bosättning i Sverige.
Din fru har uppvisat ett anställningskontrakt från ------- Hotel. Enligt anställningskontraktet har hon endast anställning från den 14 februari 2012 och för enstaka dagar. För att din fru ska anses ha uppehållsrätt som kan läggas till grund för att anse att du har uppehållsrätt som anslutande familjemedlem måste hon visa att hon är anställd i Sverige för minst 6 månader eller tills vidare.
Ni ges möjlighet att inkomma med handlingar som visar att din fru har uppehållsrätt och att du på grund av detta har folkbokföringsgrundande uppehållsrätt som anslutande familjemedlem till henne.
Kompletteringarna ska lämnas senast den 20 mars 2012. Skatteverket kommer därefter att fatta beslut i ditt ärende.

Utdrag ur 3a kapitlet 3 § Utlänningslagen
En EES-medborgare har uppehållsrätt om han eller hon
1. är arbetstagare eller egen företagare i Sverige,
2. har kommit till Sverige för att söka arbete och har en verklig möjlighet att få en anställning,
3. är inskriven som studerande vid en erkänd utbildningsanstalt i Sverige och enligt en försäkran till detta har tillräckliga tillgångar för sin och sina familjemedlemmars försörjning samt har en heltäckande sjuksförsäkring för sig och familjemedlemmarna som gäller i Sverige, eller,
4. har tillräckliga tillgångar för sin och sina familjemedlemmars försörjning och har en heltäckande sjuksförsäkring för sig och familjemedlemmarna som gäller i Sverige,
Även familjemedlemmar till en EES-medborgare som har uppehållsrätt enligt ovan har uppehållsrätt."


Siden dag 1 jeg kom til sverige har jeg soegt job, og endte til sidst med kontrakt paa dette hotel hvor jeg de sidste 3,5 uger har arbejdet minimum 20 timer om ugen. Jeg fik mit eget personnummer for 5 uger siden.
Er det lovligt at de kan naegte min mand et personnummer af disse grunde som han har skrevet i brevet? Er der noget vi kan goere?
Jeg troede at min opholdsret her i sverige var afhaengig af at jeg var en nordisk borger (fra danmark), men reglerne som han citerede til handlede om en EES-medborger. Under EES-reglerne virkede det til at han taenkte at min opholdsret ikke var staerk nok, uden en bedre arbejdskontrakt. Men som en Nordisk medborger har jeg da ikke et staerkt nok ophholdsret saa laenge jeg har en lejlighed, og er jobsoegende eller har en hvilken som helst form for kontrakt hvor jeg arbejder mindst 10-12 timer om ugen? Skulle disse facts med at jeg samtidig allerede har et svensk personnummer ikke vaere nok til at min mand ogsaa kan faa et personnummer, flytte til og registrere sig i sverige?
For 2 dage siden snakkede vi med manden i telefonen, som skrev brevet. Han spurgte min mand om han havde ansoegt om opholdsret igennem de svenske regler eller igennem Eu-reglerne. Vi fortalte ham at vi havde ansoegt igennem EU-reglerne. Kunne dette vaere hvorfor at han ser paa min opholdsret igennem EES-reglerne istedet for de nordiske regler? Ville det goere nogen forskel hvis vi gik tilbage til migrationsvaerket og soegte ophold via de svenske regler?

Tak for hjaelpen.. I er kanone.. Vi har kun faa dage til at faa alt det her i orden! alt hjaelp er paaskoent!!

Hvis I har søgt efter EU-regler, så er det dem, der bliver afgjort efter. I den forbindelse er det så lige meget, om du er nordisk eller anden EU-borger. Dvs. så skal du som udgangspunkt som EU-borger enten være selvforsørgende ved fx at have formue eller være grænsearbejder, eller være arbejdstager, dvs. du skal have et arbejde på 10-12 t/uge til normalløn.

Men I kan skifte til at søge efter nationale svenske regler. Gør du det, så er det dit nordiske statsborgerskab kommer til at få betydning, og du og din ægtefælle har bedre rettigheder end en tysk, spansk eller ugandisk statsborger.

Læs under dette og print gerne ud, så du får overblik over de to forskellige muligheder i Sverige: http://www.aegteskabudengraenser.dk/vej ... /sverigeeu

Tak for svaret, men jeg er stadig forvirret med hensyn til hvad jeg skal goere. Hvad er det naeste jeg skal goere for at faa problemet loest?
Skal min mand og jeg med det samme gaa ned til migrationsvaerket og ansoege om hans opholdsret under de svenske regler? Vil han faa et personnummer lettere da? Saa vidt som jeg ved er migrationsvaerket og skattevaerket 2 forskellige enheder. Hvordan vil dette kunne loese problemet ved skattevaerket? Hvordan ved de om min mand har soegt opholdstilladelse under svenske eller EU-regler?
Hvis vi soeger ophold efter de svenske regler vil det da have nogen indflydelse hvis vi f.eks. om 3 maaneder vaelger at soege FS i Danmark?

I kan slet ikke søge efter nationale svenske regler, mens din mand er i Sverige, medmindre I opfylder betingelserne for at for opholdskort efter EU-regler. Efter nationale regler, skal man søge om opholdstilladelse fra sit hjemland, og ikke mens man opholder sig i Sverige. De eneste undtagelser er, hvis man pga. sygdom eller humanitære årsager ikke har mulighed for at søge på den svenske ambassade i sit hjemland, eller hvis man allerede opholder sig i Sverige og har en form for opholdstilladelse eller opfylder betingelserne for at få et opholdskort efter EU-reglerne.

Problemet er, at Sverige har en generel lovgivning om, at de ikke vil udstede personnummer til folk, hvis de ikke forventes at skulle bo i Sverige i mindst 12 måneder. Dette er nok en smule svært at gøre noget ved, for man kan næppe sige, at EU-retten decideret giver en ret til at få udstedt et personnummer, hvis man f.eks. kun skal være i et EU-land i 3 eller 5 måneder. EU-retten giver ret til at opholde sig i landet og til at arbejde, men ikke nødvendigvis til at blive folkebogført. Så I har ikke rigtig nogen stærk sag, medmindre I kan dokumentere, at det manglende personnummer forhindrer din mand i at arbejde.

Men scan dog gerne brevet fra Skatteverket og din ansættelseskontrakt og send dem til vores rådgivningsmail. Så kan vi kigge på det og se, om vi kan finde på nogle argumenter, der kan anvendes over for Skatteverket.

raadgivning@aegteskabudengraenser.dk

Jeg synes dog også, at det afhænger lidt af jeres planer, om det er ulejligheden værd. Når du har arbejdet 10 uger i Sverige mindst 10-12 timer om ugen, så er du jo arbejdstager. Og så kan man argumentere for, at det vil være langt mere fordelagtigt for jer at flytte tilbage til Danmark. Så slipper I nemlig for forsørgelseskrav, og uden at det ligefrem skal ses som en opfordring til at blive socialklienter, så må det da være lidt fristende at komme i en situation, hvor I er ligestillet med danske statsborgere i Danmark og dermed sikret en minimums husstandsindtægt på cirka 20.000 før skat, hvis I er barnløse og 27.000 før skat, hvis I har et eller flere børn.

Når nu den danske regering var været så venlig at fjerne starthjælpen, og når EU-domstolen har været så venlig at fjerne forsørgelseskrav for "hjemvendende" arbejdstagere i Eind-sagen, og når der er så mange problemet med papirarbejdet i Sverige, er der for mig at se ikke ret meget, der taler for at blive i Sverige et sekund længere end de 10 uger, det tager at opnå status som arbejdstager.

Tusind tusind TAK!!!! Vi vil scanne papirene ind saa snart vi har mulighed. Imellemtiden har vi lige et par spoergsmaal flere. Med hensyn til arbejde.. Jeg har indtil videre de sidste 3 uger arbejdet mindst 20 timer pr uge. Denne uge ser det ud til at jeg kun kommer op paa 9 timer.. Vil det paavirke min tilstand som arbejdstager, eller ses de 10-12 timer som et gennemsnitligt timeantal pr uge?
Du har ret vi vil proeve at tage hjem saa hurtigt som muligt efter de 10 uger jeg har arbejdet, vil jeg skulle bevise de ti ugers arbejde paa loensedler eller kan jeg sende en ansoegning hjem efter jeg har opnaaet 10 ugers arbejde, selvom loensedlen ikke er kommet frem endnu?

Grunden til at vi er lidt stresset med det hele er fordi at vi vil proeve at faa min mand til at starte sin uddannelse i Danmark til september, efter at han har modtaget endten dansk eller svensk opholdskort.. Vi forsoeger at faa et personnummer til ham saa hurtigt fordi at deadlinen til ansoegning til skolen er den 15. marts, og det ville hjaelpe en del hvis han havde et personnummer.

Nogle der ved om for at blive betragtet som arbejdstager, om det kræver et ugentlig gennemsnit på 10-12 timer, eller om hver eneste uge mindst skal have 10-12 timer.. Jeg er nemlig i situationen hvor jeg de sidste par uger har arbejdet ca. 20 timer om ugen her i Sverige, men det ser ud til at de næste par uger muligvis bliver lidt mindre end 10 timer :S

Arbejdstagerbegrebet er ikke noget, der er regelbundet, og de 10-12 timers ugentligt arbejde er blot det, der gjorde sig gældende i en konkret sag, som EU-domstolen tog stilling til. Det eneste, der gør sig gældende, er at det er et skøn fra sag til sag, og at arbejdet ikke blot må udgøre et "ubetydeligt supplement". Så f.eks. kan man godt være arbejdstager med 5 timers ugentligt arbejde, hvis timelønnen er 1.000 kroner i timen. Men hvis man (angiveligt) arbejder 30 timer om ugen i sin virksomhed, men dette kun kaster en løn af sig på 1.000 kroner om måneden, og man beder socialkontoret om at dække resten af ens leveomkostninger, så bliver svaret nok, at man kan få hjælp til rejsen hjem.

Det er et generelt princip, at reglerne om fri bevægelighed ikke må tolkes indsnævrende, og at fokus skal ligge på det, der er formålet med de begrænsninger, der findes, som f.eks. at beskytte de sociale kasser imod misbrug og belastning. Så det ville da se noget mærkeligt ud, hvis man hæftede sig ved, om du arbejder 20 timer den ene uge og 8 timer den anden, eller om du arbejder 14 timer begge uger. Socialhjælp beregnes vel således næppe ud fra folks indtægt i den enkelte uge men som minimum ud fra deres indtægt i den enkelte måned og måske endda over en længere periode. Man kan vel således næppe få socialhjælp, fordi man kun tjener 2.000 kroner i juni måned, hvis man i maj måned havde en indtægt på 50.000, men skyndte sig at bruge alle pengene på at gå i byen eller købe nye møbler.

Men hvis du arbejder 80 timer i januar og februar og herefter kun 15 timer i marts og april, og du arbejder til noget, der ligner mindstelønnen, så er det da meget muligt, at man vil sige, at du kun var arbejdstager i januar og februar, fordi dit arbejde i marts og april var et ubetydeligt supplement. Men det vil stadig være et konkret skøn fra sag til sag, og da man bevarer sin status som arbejdstager i 6 måneder, hvis man bliver ufrivilligt ledig, har det ikke nødvendigvis nogen praktisk betydning. Som ledig (eller ansat 15 timer om måneden), skal man dog tilmelde sig arbejdsformidlingen og søge aktivt efter et nyt (eller mere omfangsrigt) job.

Så svaret på dit spørgsmål er, at nej man vil ikke sidde og opgøre minutiøst, hvor mange timer du nu lige arbejdede den eller anden uge. Det vil være helheden i dit arbejdsforhold, man kigger på. Men ud fra en konkret sag i ÆUG`s rådgivning, der ved vi, at man faktsik kigger på længden af dit arbejdsforhold, og at der derfor kan opstå problemer, hvis dette ligger lige på grænsen, og du pga. en fejl først fik udbetalt lønnen for den første måned på næsten måneds lønseddel.

Hvis du angiver at have arbejdet fra 1. januar 2012 til 15. marts 2012 men kun har lønsedler fra februar og marts 2012, fordi januarlønnen først blev udbetalt i februar, så vil Udlændingestyrelsen stille spørgsmål ved det og sige, at du nok kun arbejdede i 6 uger og ikke i 10. Og så bliver det umiddelbart et "nej", hvis du ikke kan redegøre for, at du faktisk arbejdede i januar også. Den slags problemer kan selvfølgelig også undgås ved at lade være med at teste grænserne af og kun netop arbejde f.eks. 10 uger.

Som et andet eksempel på noget, US måske kunne finde på at underkende, kan nævnes hvis du arbejder 20 timer om ugen i 6 uger og så herefter 4 timer om ugen i 4 uger. Uanset at dette tilsammen giver mere end 10 timer om ugen i 10 uger, kunne US således nok godt finde på at sige, at du kun var arbejdstager i 6 uger, fordi arbejdet i de sidste 4 uger samlet set udgjorde et ubetydeligt supplement. Så hvis du får en sådan arbejdsprofil, så er det nok en god ide at arbejde nogle flere uger, hvor du så igen har et ugentligt timetal på f.eks. 20.

Man kan således ikke bare sige, at fordi 10 uger x 10-12 timer giver 100-120 timer, så er det også i orden, hvis man lægger næsten alle disse 100-120 timer i løbet af f.eks. 2 eller 3 uger. Det vil US formentlig underkende, og så bliver man nødt til at gå til EU-domstolen, hvis man vil have ændret en sådan tolkning. Tolkningen af de her ting er jo således alene baseret på domstolskendelser og ikke på nedskrevne regler.

inloveforever skrev:Grunden til at vi er lidt stresset med det hele er fordi at vi vil proeve at faa min mand til at starte sin uddannelse i Danmark til september, efter at han har modtaget endten dansk eller svensk opholdskort.. Vi forsoeger at faa et personnummer til ham saa hurtigt fordi at deadlinen til ansoegning til skolen er den 15. marts, og det ville hjaelpe en del hvis han havde et personnummer.

Det tror jeg godt, at I kan glemme alt om. Og desuden er en dansk uddannelsesinstitution vel også fuldstændig ligeglad med, om din mand har et svensk personnummer. Omkring 1. maj 2012 har du forhåbentlig arbejdet nok til, at du har status som arbejdstager. Så kan I søge opholdskort i Danmark, og det får I så nok efter 4-5 måneder dvs. september-oktober 2012. Og så er der jo god tid til næste optagelsesrunde, hvor deadline er 15. marts 2013.

Man kan ikke forvente, at alt det her med ophold efter EU-regler er noget, der går meget hurtigt. Det tager den tid, det tager

Så tag det nu et skridt ad gangen og start med at bring dig i en situation, hvor du uden for enhver rimelig tvivl kan siges at have været arbejdstager i Sverige, dvs. mindst 10-12 timers arbejde om ugen i mindst 10 uger og med en fordeling, hvor hovedparten af arbejdet ikke er klumpet sammen i den ene ende eller på midten af perioden.

Og det eneste, I bør gøre mht. din mand i denne periode, er at overholde pligten til, at han skal søge om et opholdskort senest 3 måneder efter sin ankomst til Sverige. At få udstedt nogen form for papirer til ham, andet end en kvittering for modtaget ansøgning om opholdskort, bør I derimod glemme alt om.

Tusind tak!!! Det hjalp meget med alt den oplysning du havde. Jeg har 2 spørgsmål til, som er opstået.. Da jeg arbejdede i Danmark på diverse vikarbureaer stod der bare det samlede timeantal for en måned, og ikke hvordan det var fordelt ugemæssigt. Hvis jeg modtager en lønseddel fra mit arbejde her med blot det samlede timeantal, vil det gøre min sag dårligere - for kan det jo ikke bevise hvor mange timer jeg har arbejdet pr. uge. Jeg vil modtage min første lønseddel om 14 dage.

Et andet spørgsmål handler om skolegang. Før jeg drog til sverige, stoppede jeg min uddannelse i slutningen af januar. (Jeg har brev på dette som jeg vil give til US i Danmark, når vi vil søge om fs i DK) men min plan er at starte igen til septemper.. Vil det forringe min sag hvis jeg melder mig på uddannelsen igen, og vil US kunne finde ud af det, hvis jeg ikke fortæller dem? Deadlinen er 5 juli, så jeg vil søge efter vi har søgt om opholdskort i DK, men de vil jo sikkert stadig arbejde på det. Håber mine spørgsmål gav mening

Tusind TAK!

Send du bare den lønseddel som den er , hvis us vil vide hvordan du har arbejdet så spørger de sikkert til det . Og der er da ikke forbudt at søge optagelse på en uddannelse , du kan da søge optagelse både i Las vegas og Aalborg .Det står da enhver frit for Us ringer da ikke rundt til alle uddannelses steder og spørger hvem der har ansøgt optagelse , så ville det flere år at få fs .

Det er selvfølgelig ikke en betingelse for at være arbejdstager, at man har lønsedler, hvor timetallet er opgjort uge for uge. Men hvis det ikke er tilfældet, kan der jo opstå tvivl om, hvorvidt den sidste arbejdsdag f.eks. var 7. april eller 29. april, hvis man kun har arbejdet 35 timer i april. Så løsningen kan jo også være at arbejde så længe og så meget, at det ikke er nødvendigt at studere lønsedlerne med en lup for at finde ud af, at arbejdet varede mindst 10 uger og var af et ”signifikant” omfang. Som vi mange gange har skrevet her i forum, er der jo generelt ingen grund til at teste grænserne for regelsættet. Man kan lige så godt bare lægge sig på sikker afstand af grænserne, så der ikke er så meget at diskutere eller være i tvivl om.

Tusind tak. I er kanone med jeres hurtige svar!!! Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden denne her side!

Hvis man har arbejdet i sverige fungerer det ligesom i Danmark. Hvis man bliver arbejdslös, eller stopper i sin ansättelse, melder man sig oftest ledig hos sit jobcenter og akasse. I den forbindelse skal akassen have "präcise" opgörelser over hvor lang tid man har arbejdet. Og det löser man typisk ved at ens arbejdsgiver i Sverige ved ansättelsens ophör giver dig et såkaldt "arbetsgivarintyg" som udförligt beskriver din ansättelse. Hvis ellers din ansättelseskontrakt fölger overenskomst, så har arbejdsgiver pligt til at give dig dette "intyg".

Du kan se eksempel hvordan et sådant standardbevis kan se ud her; "http://www.a-kassa.nu/docs/w3/arbetsgivarintyg.pdf"

Dette kan du, hvis du finder det brugbart, vedlägge din ansögning hos US.

Personligt gjorde jeg det ikke da mine lönsedler udförligt beskriver det der behöves.