Problemer med personnummer i Sverige

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Problemer med personnummer i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 13.02.2012 17:04:56

Mange ÆUG-medlemmer har siden november 2011 oplevet problemer med, at Skatteverket i Malmø har forlangt dokumentation for, at deres ægtefælle er dækket af en sygesikring fra Danmark, før ægtefællen kan få udstedt et svensk personnummer. Og ingen er tilsyneladende i stand til at give en anvisning på, hvordan man kan opfylde dette krav, idet Skatteverket mener, at det er de danske myndigheder, der skal skrive ægtefællens navn på den blanket E106, der kan udstedes til formålet, hvorimod de danske myndigheder mener, at dette er en opgave for de svenske myndigheder selv.

Blanket E106 handler om en forordning i EU om koordinering af naturalydelser for grænsegængere, og skal udstedes af den danske grænsegængers tidligere bopælskommune i Danmark. Det svenske krav om aflevering af denne blanket betyder teoretisk set, at Sverige så kan sende regninger for evt. leverede sundhedsydelser videre til Danmark. Der eksisterer imidlertid en aftale mellem de nordiske lande om ikke at gøre dette, hvorfor man umiddelbart må opfatte det nye svenske krav som ren og skær obstruktion. Og tilsyneladende er forskellige svenske myndigheder ikke enige om dette, idet Patientankenævnet angiveligt ifølge Københavns Kommune skulle være voldsomt utilfreds med Skatteverkets nye praksis. Når der er skabt en afklaring omkring denne noget specielle og besynderlige situation, vil det vil blive offentliggjort i forum og i vejledningsteksten "flytte til Sverige/EU-land".

Majbritt
Indlæg: 98
Tilmeldt: 30.11.2010 17:27:19

Re: Problemer med personnummer i Sverige

Indlæg af Majbritt » 13.02.2012 17:55:49

Kære alle,

Jeg kan i tillæg hertil tilføje, at min mand i dag har fået svensk opholdskort uden fremlæggelse af en påtegnet blanket E 106 (i relation til min mand), så Migrationsverket anlægger tilsyneladende ikke samme fortolkning som Skatteverket i relation til blanket E 106.


Majbritt

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Problemer med personnummer i Sverige

Indlæg af closed1 » 13.02.2012 21:19:52

Kunne man forestille sig at svenskerene er blevet trætte af alle de danskere der flytter til sverige for at flytte tilbage til dk , at det måske er starten på at gøre oprør, mod den danske måde at agere på i forhold til fs ? Hvis Svenskerne er trætte af det så er det da forståeligt :D

MSH
Indlæg: 273
Tilmeldt: 02.10.2010 12:23:07

Re: Problemer med personnummer i Sverige

Indlæg af MSH » 14.02.2012 14:31:13

closed1 skrev:Kunne man forestille sig at svenskerene er blevet trætte af alle de danskere der flytter til sverige for at flytte tilbage til dk , at det måske er starten på at gøre oprør, mod den danske måde at agere på i forhold til fs ? Hvis Svenskerne er trætte af det så er det da forståeligt :D
Hvis de svenske myndigheder ikke gider finde sig i Danmarks modbydelige behandling af egne statsborgere, så synes jeg da virkelig at de skulle tage sagen op på EU-plan, men det er svinsk at tage de stakkels familier, som er flygtet fra Danmark, for at kunne lever i fred og ro sammen, som gidsler.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Problemer med personnummer i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 14.02.2012 14:38:22

Myndigheder skal jo bare følge loven og i dette tilfælde EU´s regler om fri bevægelighed. Og så er den sådan set ikke længere. "Motivtolkning" synes jeg er en smule uinteressant her, da det vigtige må være at få problemet løst. Og som sagt har jeg noget svært ved at se, hvad svenskerne skulle få ud af det her, da standardrådet fra skatteverket jo er at søge opholdstilladelse efter de svenske regler, hvilket stiller folk bedre end EU-reglerne.

jaz
Indlæg: 41
Tilmeldt: 13.11.2010 14:44:32

Re: Problemer med personnummer i Sverige

Indlæg af jaz » 17.02.2012 19:58:09

Ja, vi er så også blandt dem som er ramt af Skatteverkets helt urimelige holdning.
Jeg har talt med SOLVIT, med Patientstyrelsen og med Försäkringskassen. Alle har klaget til Skatteverket over at de ikke overholder international lov og nordiske aftaler.
E106 kan udstedes fra Danmark, men familien må de ikke påføre, da de ikke har dokumentation for, at de rent faktisk bor i Sverige og ikke arbejder. Derfor har jeg også haft kontakt med Försäkringskassen i håb om, at de kunne hjælpe. Men de kan jo ikke udstede en E106, da det er min danske Sygesikring der skal dække.
Ergo beder Skatteverket om nogle papirer som ikke kan fås nogen steder.

Jeg har nu tænkt mig, at sende et brev/mail til diverse svenske medier, politiske udvalg og ministerier omkring Skatteverkets måde at agere på.
Desuden kunne det nok også være formålstjenstligt, at få involveret nogle danske politiske udvalg og medier.

Er der andre som vil med i vognen, så synes jeg vi skal slå os sammen, og give dem kamp til stregen.

Lad høre, om der er interesse for sagen :twisted:

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Problemer med personnummer i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 18.02.2012 07:42:45

jaz skrev:E106 kan udstedes fra Danmark, men familien må de ikke påføre, da de ikke har dokumentation for, at de rent faktisk bor i Sverige og ikke arbejder. Derfor har jeg også haft kontakt med Försäkringskassen i håb om, at de kunne hjælpe. Men de kan jo ikke udstede en E106, da det er min danske Sygesikring der skal dække. Ergo beder Skatteverket om nogle papirer som ikke kan fås nogen steder.
Det er ikke helt rigtigt. Som jeg læser blanket E106 skal den danske kommune udfylde del A, og herefter skal Försäkringskassen udfylde del B, hvor familiemedlemmernes navn og personnummer skal påføres. Og det er den sidste del af processen, der går i fisk.

Som jeg forstår det, holder Skatteverket og Försäkringskassen til samme sted, så i princippet giver Skatteverket afslag, fordi den ansøgende ikke har været i stand til at fremvise nogle papirer, som Skatteverket - eller i hvert fald en nært beslægtet anden svensk myndighed - selv har pligt til at udfylde.

Jeg har nu set et konkret afslag, og i dette gives der en yderst tåget begrundelse med, at det er værtslandets regler, der bestemmer, hvem der kan modtage ydelser, og "de regler opfylder din mand ikke". Der er derimod ingen som helst gengivelse af relevant lovtekst eller blot en henvisning til de lovparagraffer, der anvendes.

Jeg har tidligere set en emailkorrespondence fra den samme medarbejder på Skatteverket, som har underskrevet dette afslag, og både emailkorrespondence og afslaget er noget af det mest uprofessionelle, jeg nogensinde har set fra en myndighedsperson.

Jeg er selv sagsbehandler for en offentlig myndighed, og det er naturligvis "børnelærdom", at man altid skal henvise til og evt. gengive de lovparagraffer, man anvender, når man giver afslag eller stiller krav til en sagspart. Og jeg kan næppe forestille mig, at svensk forvaltningslov er meget anderledes end den danske på det punkt. Så ud over alle de andre ting, så overtræder Skatteverket også den svenske Forvaltningslov, så det driver ned af væggene.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Problemer med personnummer i Sverige

Indlæg af mh1 » 18.02.2012 07:52:07

@ fundiver, den svenske forvaltningslov ligner den danske ganske meget, og der er ganske rigtigt vejledningspligt. Det lyder som om der sidder en person, der laver sine helt egne regler at give afslag efter, og måske er det på tide at skrive til øverste ansvarlige, ministeren.
mh
Rådgiver for ÆUG

jaz
Indlæg: 41
Tilmeldt: 13.11.2010 14:44:32

Re: Problemer med personnummer i Sverige

Indlæg af jaz » 18.02.2012 09:57:38

mh skrev:@ fundiver, den svenske forvaltningslov ligner den danske ganske meget, og der er ganske rigtigt vejledningspligt. Det lyder som om der sidder en person, der laver sine helt egne regler at give afslag efter, og måske er det på tide at skrive til øverste ansvarlige, ministeren.
Præcis hvad jeg mener, vi bør kontakte nogle myndigheder, medier m.v. Hvis vi "bare" skriver om vores fustrationer her i forummet, så er der nok ikke de store chancer for, at det påvirker Skatteverket.

Nu kan det jo være lidt svært at samles via dette forum, da vi jo er mere eller mindre anonyme. Men hvis du er interesseret i, at vi står sammen, så har jeg oprettet en mailkonto til formålet: bank.skatteverket@gmail.com

Skriv hertil, så kan vi sammen finde ud af hvordan vi kommer videre. Jeg har et oplæg klar for vores egen sag, som jeg havde tænkt at sende til gud-og-hver-mand i Rigsdagen, de Skånske aviser, Svensk Television m.v.
Det vil dog uden tvivl virke stærkere hvis vi er flere som står sammen om dette.

Mvh
j@z

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Problemer med personnummer i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 18.02.2012 10:53:34

Jeg har et andet forslag. Forum indeholder et lukket forum, hvor kun medlemmer af gruppen AUG board har adgang til at læse og skrive. Deltagerne i denne tråd er allerede gjort til medlemmer af gruppen AUG Board og burde dermed kunne se og skrive i det lukkede forum. Hvis andre ønsker at medvirke, kan de sende mig en PB.

Fordelen ved at anvende et lukket forum fremfor email er, at kommunikationen dermed bliver lettere at overskue. Det lukkede forum er egentlig lavet til ÆUG´s bestyrelse, men da vi alligevel aldrig har anvendt det, kan det jo lige så godt bruges til et andet fornuftigt formål.

Et AUG board medlem har også administratorrettigheder og kan dermed slette og flytte indlæg mm., men de rettigheder vil jeg dog bede folk om ikke at benytte sig af uden efter forudgående aftale med mig.

Majbritt
Indlæg: 98
Tilmeldt: 30.11.2010 17:27:19

Re: Problemer med personnummer i Sverige

Indlæg af Majbritt » 18.02.2012 16:41:04

Vi har også fået den største gang ævl i vores afslag.

Afslaget er begrundet med, at vi ved at undlade at indlevere blanket E 106/blanket S1 med min mands navn på ikke har dokumenteret, at:

- Jeg som hans EU-ægtefælle har opholdsret.

- Min mand er sygeforsikret.

Og da min mand ikke har uppehållstillstånd, er der ikke grundlag for udstedelse af personnummer.

Jeg har endda forud for afslaget opfordret sagsbehandleren til at forholde sig specifikt til de "ømtåelige forhold", men hvorfor skulle man det, når man åbenlyst er hævet over loven...


Majbritt

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Problemer med personnummer i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 18.02.2012 19:43:23

I det afslag, som jeg har set, står der også, at "hvis du havde boet i Danmark, ville vurderingen have været en anden".

Dette må også siges at være fuldstændig sort, idet afslaget jo officielt gives med den begrundelse, at der ikke er vist dokumentation for dækkende sygeforsikring. Og det krav er jo ikke afhængigt af, hvor man har boet, før man flyttede til Sverige.

Måske mener sagsbehandleren, at hvis man havde boet i Danmark, så ville den danske kommune have været villige til at skrive ens navn på blanketten. Men det er jo spekulativt og dermed sagen uvedkommende.

Og uanset om det er tilsigtet eller ej, kommer formuleringen dermed til at give det indtryk, at Skatteverket forsøger at sætte EU-domstolens kendelse i Metocksagen ud af kraft. I den sag blev det jo således netop udtrykkeligt slået fast, at opholdsretten for et medfølgende familiemedlem ikke kan gøres betinget af, at familiemedlemmet havde lovlig bopæl i et andet EU-land før flytningen til værtslandet.

Og det er jo netop et sådant krav, der de-facto synes at være resultatet af Skatteverkets nye praksis. Så det mener jeg også, at man bør påpege, når man naturligvis klager over disse vanvittige afslag.

buddy76
Indlæg: 8
Tilmeldt: 10.07.2011 19:44:06

Re: Problemer med personnummer i Sverige

Indlæg af buddy76 » 26.02.2012 13:29:25

Hej

Ja jeg synes også det er ved at blive noget indviklet. Men helt urimelig fra de svenske myndigheder. Jeg selv er også ved at ansøge om opholdskort og svensk personnr til min kone på turisvisum og har forberedt mine dokumenter men nu ser det ud til at der er en del komplikationer, da jeg ikke har det omtalte dokument E106!

Jeg skal til Migrationsverket i morgen med min kone 27.02.2012 og jeg vil også prøve lykken hos Skatteverket. Jeg vil nævne at de ikke følger loven om EU´s fri bevægelighed for Skatteverket og ifølge Opholdsdirektivet skal familiemedlemmer ikke fremvise nogen form for sygesikring og håber de kommer til fornuft.

Jeg vil lige sige tak for alle de gode råd dette forum giver og jeg er også med i kampen mod urimelige holdninger og restriktioner.

Mvh
Buddy76 :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Problemer med personnummer i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 26.02.2012 18:46:54

Jeg tror, at I skal starte med Migrationsverket og så "gemme" Skatteverket, til din kone har fået opholdskort. Siden der sidst var aktivitet i denne tråd, er vi kommet en smule videre i sagen. Og for at gøre en lang historie kort er det sådan, at det er Forsäkringskassen i Sverige, som skal udfylde del B af blanket E106. Men det vil Forsäkringskassen ikke, fordi Forsäkringskassen ved at gøre det ville overtræde den nordiske konvention.

Og det hele udspringer tilsyneladende af en vejledning, der blev udarbejdet af Skatteverkets juridiske afdeling 24. november 2011, og som desværre er lidt uklart formuleret, således at den kan give indtryk af, at der ikke skal kræves S- eller E-intyg af en unionsborger, der flytter internordisk, men at kravet skal stilles over for hans evt. familiemedlemmer. Og den vejledning følger Skatteverket i Malmø så åbenbart meget "bogstaveligt" uden at tænke over, hvad formålet med det hele er.

Formålet med E106 er således, at Sverige kan sende regninger for sundhedsydelser videre til det land, som unionsborgeren kom fra, og hvor han er forsikret. Men den nordiske aftale betyder, at Sverige ikke må sende sådanne regninger til de andre nordiske lande. Og derfor giver det selvfølgelig ingen mening at forlange disse blanketter af folk, hvis de selv - eller den unionsborger de er i familie med - er flyttet til Sverige fra et andet nordisk land.

Det prøver ÆUG - og sikkert mange andre - pt. at få banket ind i knolden på Skatteverket i Malmø. Og indtil det forhåbentlig lykkes, er der nok ingen grund til, at flere medlemmer bruger tid og energi på at besøge Skatteverket i Malmø for at diskutere det samme emne med dem.

Der findes ingen anden åbenlys løsning på problemet end, at Skatteverket i Malmø må holde op med at afkræve disse blanketter af nogen, som er i familie med en unionsborger, der er flyttet til Sverige fra et andet nordisk land. Så der er ingen grund til at rende fra Herodes til Pilatus for at få en dansk kommune til at udfylde sin del af blanketten. For det strander alligevel i, at Forsäkringskassen i Sverige - fuldt korrekt - nægter at registrere den.

Hvis man virkelig skal bruge et svensk personnummer her og nu, så må man søge om det uden at gøre noget forsøg på at opfylde Skatteverkets krav om S- eller E-intyg. I stedet må man bare skrive, at:

"Jeg kan desværre ikke vedlægge S- eller E-intyg, da min ægtefælle (den danske statsborgers navn) er flyttet til Sverige fra et andet nordisk land, og S- eller E-intyg finder ikke anvendelse mellem de nordiske lande pga. den nordiske konvention. Kombinationen af den nordiske konvention og EU´s opholdsdirektiv betyder, at jeg har opholdsret i Sverige, og at denne ret ikke kan gøres betinget af, at jeg fremviser et S- eller E-intyg. Et sådant S- eller E-intyg ville kunne kræves, hvis (den danske statsborgers navn) var flyttet til Sverige fra et EU-land, som ikke er et nordisk land, men ikke når han er flyttet til Sverige fra et EU-land, som samtidig er et nordisk land."

Og hvis man så får afslag, må man bare klage over det. Det har man 3 uger til at gøre. Men som sagt: Før din kone har fået sit opholdskort fra Migrationsverket - eller måske står med et jobtilbud på hånden - er der næppe nogen grund til, at I spilder jeres tid med ovenstående.

buddy76
Indlæg: 8
Tilmeldt: 10.07.2011 19:44:06

Re: Problemer med personnummer i Sverige

Indlæg af buddy76 » 27.02.2012 08:27:03

Hej fundiver199

Tak for rådet. Ok jeg venter lidt med Skatteverket til det bliver afklaret, håber det bliver snart. Det er noget værre bureaukratisk rod.

Tak :)

Mvh
Buddy76

Besvar