Side 1 af 1
eu- regler sygemelding
: 09.02.2012 08:15:11
af meisen
Hej.
Jeg håber at nogle kan hjælpe mig ang. reglerne for sygemelding.
Min mand har fået ophold efter EU reglerne. Vi boede i Sverige og jeg arbejdede i Danmark. Vi flyttede til Danmark i Oktober 2010 og min mand fik hans opholdkort nogle måneder efter. Han arbejder ca. 18 timer om ugen, med rengøring og jeg selv er elev.
Jeg står nu over for at skulle sygemeldes da jeg er kommet til skade med min ryg. Hvordan skal jeg forholde mig? Kan jeg få nogen form for økonomisk støtte eller? Og sker der noget med hans ophold?
På forhånd tak.
Re: eu- regler sygemelding
: 09.02.2012 11:12:05
af fundiver199
I første omgang får du jo sygedagpenge, og det er ikke en social ydelse, så det er lige så uproblematisk som løn eller dagpenge fra en A-kasse. Hvis du er syg i mere end 1 år, kan du ikke længere få sygedagpenge. Og til den tid kan det evt. tænkes, at modtagelse af kontanthjælp kan få betydning for din mands ret til ophold, hvis man vurderer, at I er en "urimelig byrde" for det danske samfund.
Dette er dog kun, hvis der er stillet et krav til dig om, at du skal råde over tilstrækkelige midler til at forsørge din mand. Og det er der ikke, hvis du var arbejdstager i det andet EU-land. Men jeg kan ikke vide, om det krav er stillet eller ej, med mindre jeg ser brevet fra US, hvor de skriver, at din mand har ret til ophold efter EU-reglerne. Så hvis du vil have mere hjælp med denne sag, må du scanne din mands brev fra US og sende det til vores rådgivning:
raadgivning@aegteskabudengraenser.dk
Man kan også se sådan på det, at du jo kan få sygedagpenge i et helt år, og i løbet af det år kan der jo nå at ske meget. Du kan blive rask igen, og/eller din mand kan finde et fuldtidsjob, så I kan leve alene af hans løn. Så måske er der ikke noget grund til at tage alt for mange sorger på forskud her.
Re: eu- regler sygemelding
: 09.02.2012 12:41:17
af meisen
okay, tusind tak for hjælpen

Re: eu- regler sygemelding
: 09.02.2012 15:18:03
af GitteK
Jeg kan supplere med, at der efter et år (52 uger) kan väre mulighed for at få sygedagpengene forlänget. Der er 7 muligheder - f.eks. hvis man forventer en raskmelding indenfor 2 år eller der er behov for at afklare arbejdsevnen gennem praktik. Hvis der verserer en arbejdsskadesag giver det også ret til forlängelse.
Lige nu bliver der kigget på, om varighedsbegränsningen på de 52 uger skal fjernes. Personligt håber jeg, at den bliver fjernet, således at det bliver en socialfaglig vurdering, hvornår man ikke längere er helt eller delvist uarbejdsdygtig.
Sygdagpengene udbetales til dig ... eller til din arbejdsgiver, hvis du får lön under sygdom.
Re: eu- regler sygemelding
: 20.06.2016 11:04:34
af Danskhmer
Min kone har ophold efter EU-reglerne og står til at blive sygemeldt, da hun skal opereres. Lægerne regner med at hun skal være sygemeldt i ca. 2 mdr. Hun har et rengøringsjob på ca. 15 timer om ugen. Vil hun kunne modtage sygedagpenge uden at det går ud over hendes mulighed for at søge permanent ophold efter EU-reglerne om et halvt års tid. På forhånd tak.
Re: eu- regler sygemelding
: 20.06.2016 11:42:48
af fundiver199
Der er ingen krav for at erhverve permanent EU-opholdsret andet end, at man skal have haft EU-opholdsret i 5 år. Så enten mister man sin EU-opholdsret og bliver bedt om at forlade Danmark. Eller også er den automatisk permanent, når man har boet her lovligt og sammenhængende i 5 år.
Sygedagpenge er som skrevet tidligere i tråden ikke at regne for en social ydelse. Og derfor kan det ikke føre til den vurdering, at du - og i forlængelse heraf din kone - ikke har EU-opholdsret, at hverken du selv eller din kone modtager sygedagpenge. Eller barselsdagpenge, dagpenge fra A-kassen ved ledighed, boligsikring, friplads i institution eller en hel masse andre ting.
Modtagelse af kontanthjælp, integrationsydelse og andre ydelser efter aktivloven kan derimod være et problem, med mindre du var arbejdstager i det andet EU-land, hvor I boede, før I flyttede til Danmark.
Re: eu- regler sygemelding
: 21.06.2016 14:19:48
af Danskhmer
Kære Fundiver,
Tak for dit venlige og udførlige svar.
