Ægteskabudengrænser.dk

Min indiske kæreste og jeg, har kigget rigtig meget på de forskellige muligehder for, at bo og leve i Dk. Vi har umiddelbart 2 løsninger, men kan ikke se, hvad der er mest fordelagtigt?

Han har mulighed for, at få portugisisk pas, da Goa, hvor han kommer fra, har været under portugisisk styre. Det kræver lidt papir arbejde, men er muligt.
Hvordan er mulighederne for os med denne løsning? Kan vi bo sammen her med denne løsning uden at blive gift med det samme eller hvordan? Han har ikke job i EU/ Dk, og det er jo ikke givet, at han kan få det på 3 mdr..

Vi kan også vælge, at blive gift og søge familiesammenføring (særbarn)...

Og et bonus spørgsmål Jeg har et særbarn, og får pt dobbelt SU. Når min kæreste kommer her, ryger jeg tilbage på alm. SU. Kan han, da vi skal forsørge min søn, efter nogle af mulighederne får kontanthjælp indtil han starter udd. eller får job? Det er nærmest umuligt, at få økonomien til at hænge sammen med SU til 2 voksne og 1 barn...

Mvh.
Karina

Hvis der er mulighed for, at I kan få dispensation, så er det givetvis bedst for jer at søge efter de danske regler. Din mand vil så være berettiget til at modtage kontanthjælp på lige fod med alle andre borgere i Danmark, hvis jeres økonomiske situation berettiger til det. Og det gør den givetvis, hvis du er studerende, og I endda har et barn at forsørge.

Ophold efter EU-reglerne forudsætter jo, at din mand er enten arbejdstager, studerende eller person med tilstrækkelige midler, og det er han selvfølgelig ikke, hvis han lever af dansk kontanthjælp.

fundiver199 skrev:Hvis der er mulighed for, at I kan få dispensation, så er det givetvis bedst for jer at søge efter de danske regler. Din mand vil så være berettiget til at modtage kontanthjælp på lige fod med alle andre borgere i Danmark, hvis jeres økonomiske situation berettiger til det. Og det gør den givetvis, hvis du er studerende, og I endda har et barn at forsørge.

Ophold efter EU-reglerne forudsætter jo, at din mand er enten arbejdstager, studerende eller person med tilstrækkelige midler, og det er han selvfølgelig ikke, hvis han lever af dansk kontanthjælp.

Super - tak for svar

Jeg ringede fluks til Borgerservice, for at finde ud af, hvad vi skal gøre, hvis det bliver nødvendigt med økonomisk støtte indtil han får job eller starter uddannelse. Jeg talte med en fra immigrationsservice, og hun mente umiddelbart ikke, at vi var berettigede til noget, og kunne slet ikke forstå, hvordan forsørgelseskravet kunne frafaldes. Hun bad mig ringe til US, for at høre, hvad de mente. Ved US bekræftede de det, som jeg allerede mente, at vide - nemlig at alle krav frafaldes, når jeg har min søn her.
Jeg ringede tilbage til immigrationsservice, men nu kunne hun ikke udtale sig om noget, førend hun havde et stykke papir fra US, hvor der står, at kravene er frafaldet - dvs. før der er søgt familiesammenføring og truffet afgørelse. Hun ville slet ikke give mig et hint om hvorvidt det var muligt eller ej...det var mere en chance vi måtte tage, mente hun, når jeg nu vælger, at gifte mig med en inder... Hun manglede, at se tingene på skrift, og evt en lov, som der kunne henvises til. Jeg forsøgte, at forklare, at det blot var for at kende vores muligheder i en given situation, men hun mente, at jeg skulle forberede mig på det værste; nemlig at vi skal leve for en SU på 5400 kr før skat

Kommunalt ansatte er ikke eksperter i udlændingelovgivningen, da det slet ikke er deres ansvarsområde. Så derfor kan du selvfølgelig trygt regne med den enslydende information, du har fået af dem, der faktisk er eksperter i udlændingelovgivningen, nemlig US og ÆUG. Du ringer jo heller ikke til en blikkenslager, hvis du gerne vil vide noget om kontaktlinser

fundiver199 skrev:Kommunalt ansatte er ikke eksperter i udlændingelovgivningen, da det slet ikke er deres ansvarsområde. Så derfor kan du selvfølgelig trygt regne med den enslydende information, du har fået af dem, der faktisk er eksperter i udlændingelovgivningen, nemlig US og ÆUG. Du ringer jo heller ikke til en blikkenslager, hvis du gerne vil vide noget om kontaktlinser

I know, men US bad mig om, at ringe tilbage til kommunen, idet det er dem der sidder med udbetalingerne. Ved US sagde hun , hvilket hun jo også har ret i, at de ikke som sådan kan udtale sig om sociale ydelser - det er kommunens område. Jeg ringede netop kun til kommunen, for,
at høre om kontanthjælp, og ikke om familiesammenføring - dvs. blot om vores muligheder; og for ikke at komme i problemer, når vi endelig skal til at ansøge

Så jo, selvfølgelig tager jeg dine/ ÆUG's ord for gode varer, men blev lige en anelse...lidt æv-agtig, når ingen på kommunen kunne svare på, hvordan vi skulle søge. Havde lige håbet, at der var en, der vidste noget, så vi ikke skal til at bøvle i det, når/ hvis det bliver aktuelt:)

Alle, der bor fast i Danmark, kan søge om ydelser efter Aktivloven. Det er derfor, at man normalt skal stille bankgaranti ved familiesammenføring. Så spørgsmålet er ikke, om eller hvordan din mand kan søge om kontanthjælp, for der hersker der ikke nogen som helst tvivl om. Spørgsmålet er alene, om modtagelse af kontanthjælp vil medføre, at US inddrager hans opholdstilladelse eller nægter at forlænge den.

Og det er det selvfølgelig kun US, der kan tage stilling til. Og det kan de ikke gøre, før de har behandlet jeres ansøgning om FS og taget stilling til, om der skal dispenseres fra forsørgelseskravet eller ej. Så når I engang får jeres tilladelse til FS, vil I vide præcis, hvordan I står. Men indtil da kan man kun komme med et kvalificeret gæt på det.

Det er også sådan, at der i princippet tages stilling til spørgsmålet om dispensation, hver gang en OT skal forlænges. Så hvis dit særbarn f.eks. (gud forbyde det) er afgået ved døden, når opholdstilladelsen skal forlænges efter 2 år, eller måske er udrejst af Danmark sammen med sin far, eller der ikke længere er samkvem med barnets far, og barnet stadig kun er 4 år gammelt, så vil man måske vurdere, at der ikke er nogen grund til at opretholde dispensationen.

Og så er det teoretisk set muligt, at din mand ikke kan få forlænget sin opholdstilladelse, hvis han modtager sociale ydelser. I ÆUG har vi dog aldrig i praksis hørt om sager af denne type, hvor en opholdstilladelse er nægtet forlænget pga. modtagelse af sociale ydelser, så det er formentlig en ret teoretisk problemstilling.

Jeg kan godt forstå dit ønske om at kende din økonomiske fremtid i detaljer, men jeg er bange for, at det ikke er muligt at fjerne den usikkerhed, der er, mere end jeg allerede har forsøgt med mine svar i denne tråd. Det er desværre et lidt kompliceret emne, hvor der ikke findes nogle klare "ja" eller "nej" svar.

fundiver199 skrev:
Og det er det selvfølgelig kun US, der kan tage stilling til. Og det kan de ikke gøre, før de har behandlet jeres ansøgning om FS og taget stilling til, om der skal dispenseres fra forsørgelseskravet eller ej. Så når I engang får jeres tilladelse til FS, vil I vide præcis, hvordan I står. Men indtil da kan man kun komme med et kvalificeret gæt på det.



Jeg kan godt forstå dit ønske om at kende din økonomiske fremtid i detaljer, men jeg er bange for, at det ikke er muligt at fjerne den usikkerhed, der er, mere end jeg allerede har forsøgt med mine svar i denne tråd. Det er desværre et lidt kompliceret emne, hvor der ikke findes nogle klare "ja" eller "nej" svar.

Tusinde tak for dit svar. Jeg er ganske klar over, at der ikke findes klare svar, så kvalificerede gæt er også det eneste, jeg håber på Og det eneste, som jeg håbede på,at kommunen også kunne give mig; dvs hvis vi antager, at situationen er således, hvad så...

Jeg er blevet mange gange klogere, så rigtig mange tak for det

Du bliver nødt til at gå ud fra at kommunen som altovervejende hovedregel vil sig 'NEJ' som svar til et spørgsmål om, hvorvidt man i denne eller hin teoretiske situation kan få udbetaling af en eller anden art.

Hvis man vil have et konkret og brugbart svar, er man nødt til at indgive en formel ansøgning. Den er kommunen nødt til at realitetsbehandle, og afgøre i henhold til lovgivningen. Er svaret negativt, skal det begrundes med henvisning til lovgrundlaget, og det skal gøres skriftligt.

Omkring dispensationer er det også sådan, at der – så vidt jeg ved – rutinemæssigt dispenseres for alle andre krav end reglen om proformaægteskaber, hvis der skal tages hensyn til særbørn. Men i princippet er det et udtryk for noget, man har valgt at gøre.

Man kunne således også alternativt have valgt kun at dispensere fra de krav, som folk ikke har mulighed for at leve op til inden for en realistisk tidshorisont som f.eks. 24-års reglen eller tilknytningskravet. Og måske er det også derfor, at man officielt fastholder den meget upræcise formulering, at US ”kan dispensere fra et eller flere krav”. For på den måde forbeholder man sig jo retten til på et tidspunkt at ”skifte mening” og tolke menneskerettighedskonventionen mere ”stramt”, end man pt. gør på netop det område.

Og i grunden virker det jo umiddelbart underligt, at man siger, at en administrerende direktør med en årsløn på den rigtige side af en million ikke skal betale 8.000 kroner i ansøgningsgebyr eller stille 100.000 i garanti, fordi det ville forhindre ham i at leve sit familieliv i Danmark.

ÆUG er blevet oplyst om, at det er juristerne i Justitsministeriet (før resortomlægningen) der har sagt, at man skal tolke sådan, men at der har været divergerende meninger om det i administrationen. Nogle har således haft det synspunkt, at Danmark kun er forpligtet til at dispensere fra de krav, som folk efter en konkret vurdering ikke har mulighed for at opfylde.

Set med ÆUG-øjne er det jo fint nok, at nogle slipper for alle de krav, vi som organisation er imod og mener burde fjernes helt. Men i betragtning af hvor stramt man har valgt at tolke alt muligt andet, så forekommer det i grunden lidt underligt, at man tolker så ”slapt” på lige netop det område.

Og med henvisning til K-indias situation, så kunne Danmark formentlig også godt vælge at sige, at der ikke er noget, der forhindrer parret i at bo i Danmark uden at modtage kontanthjælp, idet parret godt kan leve af K-indias (beskedne) indtægt, og i modsat fald er der ikke noget, der forhindrer K-india i at øge sin indtægt ved at tage et fritidsjob ved siden af studiet.

Så man KUNNE formentlig godt stille forsørgelseskravet til herboende med særbørn uden at overtræde nogle konventioner, med mindre den herboende decideret er syg eller på anden vis ude af stand til at arbejde. Men af en eller anden grund har man altså valgt ikke at gøre det.

Og at der er tale om et valg, der principielt kan gøres om, er selvfølgelig også medvirkende til at gøre usikkerheden på området endnu større. På den positive side er det dog sådan, at hvis der først er givet en opholdstilladelse, hvor der ikke er stillet forsørgelseskrav, så kan man næppe ændre på dette med tilbagevirkende kraft. Man ville allerhøjest kunne forestille sig, at man ved en forlængelse kunne meddele, at nu stilles kravet fremadrettet, således at fortsat modtagelse af kontanthjælp efter en eller anden dato vil medføre bortfald af opholdstilladelsen.

K-india skrev:Min indiske kæreste og jeg, har kigget rigtig meget på de forskellige muligehder for, at bo og leve i Dk. Vi har umiddelbart 2 løsninger, men kan ikke se, hvad der er mest fordelagtigt?

Han har mulighed for, at få portugisisk pas, da Goa, hvor han kommer fra, har været under portugisisk styre. Det kræver lidt papir arbejde, men er muligt.
Hvordan er mulighederne for os med denne løsning? Kan vi bo sammen her med denne løsning uden at blive gift med det samme eller hvordan? Han har ikke job i EU/ Dk, og det er jo ikke givet, at han kan få det på 3 mdr..

Umiddelbart vil din kæreste da stå bedst, hvis han først skaffer sig et portugisisk statsborgerskab, således at hans opholdsgrundlag er helt uafhængigt af dig, og så I heller ikke tvinges til at gifte jer, hvis det nu ikke er det, I ønsker. En EU-borger kan således bosætte sig i DK, når blot man kan forsørge sig selv, leve af opsparende midler - eller hvis man får et job af bare 10-12 timers varighed om ugen, kan man søge om supplerende kontanthjælp. Men det er klart, at det nok tager noget tid at få et portugisisk pas.

Ja et portugisisk statsborgerskab kan aldrig skade, og der er jo heller intet i vejen for, at parret kan søge om FS efter de danske regler (og dermed formentlig opnå ret til dansk kontanthjælp), uanset at manden er portugisisk statsborger. Det portugisiske statsborgerskab vil så ikke umiddelbart have nogen betydning. Men det vil få betydning senere, hvis manden er begyndt at arbejde, idet han da vil have en selvstændig ret til ophold efter EU-reglerne. Og det giver da om ikke andet en langt højere grad af tryghed.

F.eks. vil parret så kunne gå hver til sit efter 1½ eller 2 år, hvis det viser sig, at forholdet ikke holder, uden at skulle sidde og tænke på, at manden dermed også kommer til at opgive sit liv og sit arbejde i Danmark. Og manden vil være sikker på at kunne få permanent opholdsret i Danmark, når han i 5 år har opfyldt betingelserne for at have ret til ophold efter EU-reglerne. Der vil ikke kunne stilles nogen krav om, at han skal have "100 point", eller hvad vores nye regering nu end finder på at erstatte dette system med.

Jeg har før spurgt om , om man kunne søge fs på de danske regler efter man har søgt og fået fs på eu reglerne . Men hvis man har positivt svar først på eu reglerne og derfeter dk reglerne . Kan man så vælge hvilke man så vil bruge ? eller er der et sæt fs der smider de andre fs ud ?

Hvis man har rettigheder efter EU´s opholdsdirektiv, så påvirkes disse rettigheder ikke af, at man også har en opholdstilladelse efter et lands nationale regler. Dette kan nok virke noget forvirrende, men det hænger sammen med, at rettighederne efter EU-direktivet netop er det: Rettigheder. Så derfor er det ikke nogen, man skal "søge" om at få. Og ergo kan man heller ikke miste dem ved at søge om noget helt andet. Det svarer til, at man ikke kan miste sin ret til folkepension ved at søge om kørekort eller om optagelse på musikkonservatoriet.

Mange tak

Dvs. at hvis man har opholds efter begge sæt regler så kan man " bruge " det bedste fra hver regelsæt ? feks .5 års opholdskort ved eu regler . og disp. ved fs ved danske regler pga. sær børn .

Feks . ens mand kan få su ved studier og ret til kontanthjælp ved dårlig økonomi pga disp ved fs pga særbørn . men have et opholdskort på 5 år som kan søge put efter de 5 år.