Side 1 af 1
Tilsigelse fra US
: 28.12.2011 14:27:08
af anay
Så er der truffet en afgørelse i sagen! Vi bor i Malmø og jeg arbejder i København, så vi søgte efter EU-reglerne tilbage i starten af august. Den 21. december 2011 er der så sendt et brev afsted med titlen "Tilsigelse". Heri bedes min hustru møde op hos Udlændingeservice Servicecenter i København inden 14 dage fra datoen på dette brev. Hun bedes medbringe sit pas. I den anledning har jeg spørgsmål om dels afgørelsen og fristen for fremmødet:
1) Har vi fået en godkendelse eller et afslag? Det skal siges at US aldrig har set min hustru. Da vi ansøgte, så sendte vi papirerne som rekommenderet brev. Så de har ikke haft mulighed for at sætte et stempel i hendes pas eller notere et fremmøde da hun aldrig har sat sine ben i servicecentret. Det jeg har set andre skrive er at de ikke udsteder opholdskort før de bekræfter personens identitet gennem et personligt fremmøde. Da vi som sagt ikke bor i Danmark, men i Malmø, så er der vel ikke noget scenarie hvor det kunne være et afslag? Det ville da være mærkeligt at bede hende rejse til Danmark for at give et afslag. Vi kunne jo lige så godt have haft bopæl i Grækenland. Så beder de da forhåbentligt ikke folk møde personligt op i Ryesgade for at give dem et afslag? Jeg regner kraftigt med at det blot er at de vil se ansøgeren inden de udsteder opholdskort.
2) Er tidsfristen for fremmøde afgørende? Brevet er dateret den 21. december 2011 og har først været os i hænde i juleferien. Men US holder lukket indtil den 2. januar 2012, så reelt har vi kun mulighed for at møde op de sidste 3 dage af 14-dagsfristen. Problemet er at vi så skal afbryde vores ferie og købe flybilletter til 4000-5000 kr. fordi US afsender brevet lige før juleferien. Jeg spurgte sagsbehandleren om der var nogen tidsfrist hvis man fik et brev hvor man blev bedt om at møde op. Hun sagde at i princippet så skulle det bare gøres inden for 6 måneder, så man kunne nå at flytte til Danmark inden for denne frist også. Er der nogen der kan bekræfte at man godt kan aftale med US at komme efter fristen på de 14 dage?
Re: Tilsigelse fra US
: 28.12.2011 17:22:27
af closed1
Jeg er sikker på det er en godkendelse og tilsigelsen er for at se at din kone er den hun er . Derfor skal hun medbringe sit pas . Det med tidsfristen aner jeg ikke noget om , med du kan jo ringe til us og spørge .
Godt nytår
Re: Tilsigelse fra US
: 28.12.2011 18:33:45
af fundiver199
I princippet har danske myndigheder overhovedet ikke lov til at "tilsige" din kone, når hun bor og opholder sig i et andet land. Så det lyder lidt som en fejl, at I har fået et brev med den titel. Der er givetvis tale om et standardbrev, som er formuleret ud fra den forudsætning, at din kone opholder sig i Danmark.
Og da der er tale om udnyttelsen af rettigheder som unionsborger, kan US ikke tillade sig at opstille nogen tidsfrister som sådan. De kan give afslag og dermed tvinge jer til at indlevere en ny ansøgning om opholdskort, som de jo så vil skulle imødekomme, da alle betingelserne åbenbart er opfyldt.
Men det vil jo kun skabe ekstra arbejde for dem selv. Så mon ikke den sunde fornuft sejrer, hvis I skriver til sagsbehandleren, at I pt. holder juleferie i udlandet og derfor først har mulighed for at møde op efter den og den dato?
Re: Tilsigelse fra US
: 29.12.2011 09:30:37
af mh1
I øvrigt forlænges tidsfrister normalt med hellig- og lukkedage, således at en frist på 14 dage, hvori der indgår mindst 2 lukkedage vil være mindst 16 dage.
US vil formodentlig se din hustru netop fordi hun ikke selv har indleveret ansøgningen. De sender ikke gummistempler ud uden at kontrollere identitet.
Re: Tilsigelse fra US
: 29.12.2011 11:25:06
af Thomas T
mh skrev:US vil formodentlig se din hustru netop fordi hun ikke selv har indleveret ansøgningen. De sender ikke gummistempler ud uden at kontrollere identitet.
Min kone har EU-opholdskort i DK, og hun har aldrig sat sine ben i US. Saa enten goer de det nogle gange, eller ogsaa har de aendret praksis siden hun fik det.
Re: Tilsigelse fra US
: 29.12.2011 11:41:19
af Thomas T
Thomas T skrev:mh skrev:US vil formodentlig se din hustru netop fordi hun ikke selv har indleveret ansøgningen. De sender ikke gummistempler ud uden at kontrollere identitet.
Min kone har EU-opholdskort i DK, og hun har aldrig sat sine ben i US. Saa enten goer de det nogle gange, eller ogsaa har de aendret praksis siden hun fik det.
Nu jeg taenker over det, saa kunne det godt se ud som om de har indfoert denne praksis for nylig. Laes foelgende traad:
viewtopic.php?f=7&t=8259
Den omhandler ogsaa et par der bor i Sverige, og hvor ansoegeren om DK-opholdskort er blevet "tilsagt" at moede paa US, og da de moedte op var det for at faa et positivt svar paa ansoegningen, de ville godt lige se ham foerst.
Re: Tilsigelse fra US
: 29.12.2011 11:56:04
af fundiver199
Det er vel ganske fornuftigt og rimeligt, at man gerne vil se den person, hvis ret til at bo og arbejde i Danmark de næste 5 år, man lige har bekræftet ved at udstede et opholdskort til ham/hende. At få udstedt et pas eller en straffeattest eller et visum kræver jo f.eks. også altid personligt fremmøde.
Men som sagt er der ingen grund til, at anay og konen skal afbryde deres ferie og haste hjem til Danmark bare for det. Det kan udmærket vente, indtil ferien alligevel er slut. Men det vil dog være en god ide at kontakte sagsbehandleren og gøre opmærksom på, hvorfor de først kommer senere.
Re: Tilsigelse fra US
: 29.01.2012 01:17:18
af anay
Fredag den 20. januar 2012 fik vi familiesammenføring efter EU-reglerne. Som sagt fik vi et brev mellem jul og nytår hvor US bad os møde op indenfor 14. dage. Jeg ringede og snakkede med sagsbehandleren om denne frist og det var ikke noget problem at udsætte den. Den eneste "hårde" frist var sådan set at vi skal flytte til Danmark indenfor 6 måneder efter afgørelsen i sagen er truffet. En anden praktisk detalje er at vi skulle ringe ind ugen før og gøre dem opmærksom på at vi ville møde op sådan at sagen kunne flyttes ned i Servicecenteret. Jeg går ud fra at der er tale om det fysiske papir med afgørelsen som sagsbehandleren har sat sin underskrift på. Men ellers var det ganske ukompliceret. Vi trækker et nummer. Da det bliver vores tur, så gør vi opmærksom på at der er truffet en afgørelse i vores sag og min hustru viser sit pas. Servicemedarbejderen henter afgørelsen og gør os opmærksom på at vi skal registrere adresseflytningen indenfor 5 dage efter vi er flyttet til Danmark.
Det undrer mig stadig at US ikke vil skrive hvad afgørelsen er i brevet. De kunne jo godt skrive at man har fået en godkendelse, men det er på betingelse af at man møder op i Servicecentret indenfor 14 dage og identificerer sig selv. Men jeg kan nu stadig ikke forestille mig at de kunne finde på at få folk til at rejse fra udlandet til Servicecentret for at give dem et afslag. Det skal lige siges at der ikke stod i brevet at der var truffet en afgørelse i sagen. Brevet var blot en tilsigelse - altså et krav om fremmøde og at min hustru skulle medbringe pas. Jeg fandt ud af at der var truffet en afgørelse i sagen da jeg snakkede med dem i telefonen, men de måtte ikke sige hvad afgørelsen var. Det kunne vi først få at vide da vi mødte frem. Ret flabet opførsel synes jeg.
Re: Tilsigelse fra US
: 29.01.2012 07:09:15
af fundiver199
Jeg synes, at I skal vælge at glæde jer over, at I nu kan bo i Danmark under de gunstige og fordelagtige vilkår, der er fastlagt i EU-retten, og at I derfor bla. ikke behøver have mere med Udlændingestyrelsen at gøre, før din kone skal søge om permanent opholdskort om 5 år. De stakler, som har opholdstilladelse efter de danske regler, skal jo både skrive under på integrationskontrakter og søge forlængelse med udfyldelse af en masse papirer og frem-og-tilbage allerede efter to år. Hvorefter adgangen til permanent opholdstilladelse desuden er brolagt med en masse forhindringer i form af krav, der ustandselig bliver lavet om.
Tillykke med det

Re: Tilsigelse fra US
: 07.02.2012 09:25:36
af skaanebo
Man vil aldrig kunne få afgørelser af den karakter fortalt over telefonen, da det kræver personligt fremmøde, hvor man viser pas eller id-kort. Hvis det desuden havde været et afslag, og I havde fået det at vide på forhånd, så kunne det jo være, I valgte slet ikke at møde op, og så ville din ægtefælle jo ikke få noget stempel i sit pas om afvist ansøgning og en udrejsefrist. Så jeg synes, det er ret logisk, at man først kan få afgørelsen at vide, når man tropper personligt op.
Re: Tilsigelse fra US
: 09.02.2012 01:07:47
af Thomas T
skaanebo skrev:Man vil aldrig kunne få afgørelser af den karakter fortalt over telefonen, da det kræver personligt fremmøde, hvor man viser pas eller id-kort. Hvis det desuden havde været et afslag, og I havde fået det at vide på forhånd, så kunne det jo være, I valgte slet ikke at møde op, og så ville din ægtefælle jo ikke få noget stempel i sit pas om afvist ansøgning og en udrejsefrist. Så jeg synes, det er ret logisk, at man først kan få afgørelsen at vide, når man tropper personligt op.
Det er en ny praksis som er blevet indført tidligst i midten af april sidste år. Min kone, som i midten af april 2011 blev tildelt et 5-årigt EU-opholdskort i DK, har til dato aldrig sat sine ben i US. Afgørelsen kom med posten, og efterfølgende kommunikation er foregået med postdk og via telefon og email.
I det tilfælde at man allerede er flyttet til DK, giver det mening hvad du siger om hvis det er et afslag. Men når man bor i Sverige skal de jo ikke stemple i passet.