Ægteskabudengrænser.dk

Hej
Jeg vil høre om nogen herinde kender reglerne for at flytte til uk på ubestemt tid (evt for at blive) - når vi har fået familiesammenføring i dk (min mand har fået 2 års opholdstilladelse til en start) Jeg har særbørn - hvis det har en betydning.. Hvis vi vælger at flytte skal min mand så søge arbejds-/opholdstilladelse i uk, eller er han (som mig) allerede godkendt pga eu reglerne? Går udfra at familiesammenføringen bliver "overført" til uk - og så søger man om forlængelse efter 2 år som man normalt ville gøre?
Håber nogen kan hjælpe.
Vh Tanya

nej, intet ved jeres danske fs kan 'overføres' til uk. i skal søge helt forfra men da du formodentligt er dansk og dermed unionsborger, har i ret til ophold og fs i uk efter eu-reglerne.

du kan læse om proceduren på ukba's website.

i skal i øvrigt være opmærksomme på, at uk ikke er med i schengen-samarbejdet så din mand skal søge om indrejsevisum på den britiske ambassade.

Den fri bevægelighed i EU er beskrevet under "jeg vil... flytte til Sverige/EU-land". Da Storbritannien er et EU-land, så gælder reglerne selvfølgelig også der.

"Hvordan" søger man så forfra? Kan vi søge fs i uk mens vi bor sammen her i dk (før vi flytter?) Hvor kan jeg læse mere om selve ansøgningsprocessen/gebyrer/dispensation/krav/regler/ansøgningsblanket osv omkring fs i uk? Har læst afsnittet om jeg vil... men synes ikke det hjælper mig..

I skal ikke søge om "familiesammenføring" i UK. Din mand skal være i besiddelse af et gyldigt visum ved sin indrejse. Det søger I om på den britiske ambassade i Danmark. Herefter har I pligt til at fortælle det til de britiske myndigheder, hvis I forventer at blive i UK i mere end 3 måneder. Og det gør I så ved at søge om registreringsbevis (dig) og opholdskort (din mand).

Betingelserne for at have ret til ophold i UK i mere end 3 måneder er beskrevet under "jeg vil... flytte til Sverige/EU-land".

Om det er muligt at starte processen med at søge om registreringsbevis og opholdskort allerede før, I flytter til UK, ved jeg ikke. Men det vil jo i hvert fald kræve, at du allerede før din flytning kan dokumentere, at du opfylder betingelsen om at være f.eks. arbejdstager, studerende eller person med tilstrækkelige midler. Så det vil jo som minimum kræve, at du f.eks. kan fremvise en ansættelseskontrakt fra en britisk arbejdsgiver.

Tanya skrev:Hvor kan jeg læse mere om selve ansøgningsprocessen/gebyrer/dispensation/krav/regler/ansøgningsblanket osv omkring fs i uk?

Jeg citerer herunder fra teksten "jeg vil.... flytte til Sverige/EU-land"

.......................................

Ret til ophold i mere end 3 måneder

Retten til ophold i mere end 3 måneder kan betragtes som en ret til at bo i et andet EU/EØS-land frem for kun at være på ferie eller andet midlertidigt besøg i landet. Det er normalt denne rettighed, som man tænker på, når man taler om retten til fri bevægelighed. Har man ret til ophold i mere end 3 måneder, har man også ret til ligebehandling med landets egne borgere på alle andre områder end:

• modtagelse af sociale ydelser de første 3 måneder
• modtagelse af uddannelsesstøtte de første 5 år, hvis man ikke er arbejdstager eller familiemedlem til en arbejdstager

For at både du selv og din nærmeste familie kan have ret til ophold i mere end 3 måneder, dvs. at "bo" fast i det andet EU/EØS-land, skal du være et af følgende:

• Arbejdstager
• Selvstændig erhvervsdrivende
• Tjenesteyder
• Pensioneret arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder
• Studerende
• Person med tilstrækkelige midler

Du er arbejdstager, hvis du arbejder i det EU/EØS-land, hvor du er bosat, og hvis dit arbejde ikke kun udgør et "ubetydeligt supplement". Som tommelfingerregel kan du regne med, at 10-12 timers ugenligt arbejde i mindst 10 uger til sædvanlig timeløn er nok til, at du er arbejdstager. Hvis du bliver fyret, så bevarer du din status som arbejdstager i mindst 6 måneder, hvis du har arbejdet i under 12 måneder og på ubestemt tid, hvis du har arbejdet i mere end 12 måneder. Det er dog en forudsætning, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt søger nyt arbejde.

Du er selvstændig erhvervsdrivende, hvis du ejer en virksomhed i det EU/EØS-land, hvor du er bosat. Virksomheden må ikke være et "ubetydeligt supplement" men skal give dig en reel indtægt.

Du er tjenesteyder, hvis du sælger tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, og dette ikke udgør et "ubetydeligt supplement".

Du er studerende, hvis du er indskrevet ved en anerkendt uddannelse i det EU/EØS-land, hvor du bor. Du skal råde over en sygeforsikring og skrive under på, at du vil forsørge dig selv og din familie under jeres ophold. Dette giver lidt sig selv, da studerende normalt ikke er berettigede til sociale ydelser.

Hvis du ikke lever op til noget af det ovenstående, så har du stadig ret til at bo i et andet EU/EØS-land, hvis I tegner en sygeforsikring, og hvis du kan dokumentere, at du råder over tilstrækkelige midler til dig selv og din familie, så I ikke kan antages at blive en byrde for det sociale system.

Bemærk: Hvis du arbejder i Danmark, er du selv og din familie dækket af den danske sygeforsikring.

Om du råder over tilstrækkelige midler afhænger af en konkret vurdering fra sag til sag. Men du opfylder den med sikkerhed, hvis du har en løbende indtægt, som svarer til den laveste sociale ydelse i det pågældende land.

I Sverige er den laveste sociale ydelse 3.000 SEK for en voksen og 2.000 SEK for et barn, efter at skat, husleje og transport mellem hjem og arbejdsplads er betalt. Et par uden børn skal således råde over 6.000 SEK om måneden efter skat, husleje og transport, og en familie med 3 børn skal råde over 12.000 SEK efter skat, husleje og transport. I andre EU/EØS-lande kan beløbet være både højere og lavere, men generelt er de sociale ydelser såvel som leveomkostninger højest i de nordiske lande.

Du kan også råde over tilstrækkelige midler ved at have formue, eller ved at 3. part påtager sig at understøtte dig og din familie økonomisk. Der findes ingen retningslinier for, hvor stor din formue skal være, men forvent at den nok skal være tilstrækkelig til, at I kan klare sig selv i mindst 12 måneder.

Bemærk: Det er tilstrækkeligt at opfylde èn af de ovenstående betingelser. Du behøver altså ikke både at være f.eks. arbejdstager og "person med tilstrækkelige midler" på samme tid.

Du kan f.eks. udnytte den fri bevægelighed på følgende måder:

1) Du finder et job i et hvilket som helst andet EU/EØS-land mindst 10-12 timer om ugen og helst i mindst 8-10 uger. Er du studerende, så kan det f.eks. være i din sommerferie.

2) Du er studerende og tager et semester eller to ved et universitet i et andet EU/EØS-land. Du tager din danske SU med dig.

3) Du bosætter dig i Tyskland eller Sverige men beholder dit job i Danmark og pendler over grænsen. Gælder også for flexjobbere.

4) Du bosætter dig i Tyskland eller Sverige men fortsætter med at studere i Danmark og modtager dansk SU og SU-lån. Dette supplerer du, specielt hvis I skal bo i Sverige, med noget fritidsarbejde.

5) Du er arbejdsløs og forsikret i en dansk A-kasse og tager dine danske dagpenge med dig til et andet EU-land i 3 måneder. Husk at gemme dokumentation for din aktive jobsøgning i det pågældende land.

6) Du er (førtids)pensionist og tager din (førtids)pension med dig til et hvilket som helst andet EU/EØS-land.

......................................................

Dispensation/krav/regler går altså ud på, at du skal være en af de seks ting, der er nævnt øverst i teksten dvs. arbejdstager, studerende etc. Herudover er der nogle indlysende krav, såsom at I skal være lovligt gift, der må ikke være tale om et proformaægteskab, og I må ikke være til fare for den offentlige sikkerhed, sundhed eller orden.

Men andre krav er der ikke, og måske er det i virkeligheden det, der forvirrer dig mest? Mange har således svært ved at tro, at reglerne for udnyttelse af den fri bevægelighed i EU virkelig kan være så simple, når de forinden har stiftet bekendtskab med de danske FS-regler. Men det er de rent faktisk

Som en tilføjelse kan man derfor også sige, at det er det helt forkerte, du er startet med at bekymre dig om, nemlig "reglerne". Det vanskelige ved at flytte til et andet EU-land er at finde et sted at bo og at skabe sig et forsørgelsesgrundlag, hvis man da ikke er (førtids)pensionist og derfor bare kan tage sin indtægt med sig. Det vanskelige er hverken "reglerne" eller det papirarbejde, der er forbundet med flytningen. Sådanne bureaukratiske forhindringer har man netop gjort alt, hvad man kunne, for at fjerne. Det er derfor, at det hedder "fri bevægelighed".

Du har nok rigtig meget ret i at det forvirrer mig en del hvis der ikke er flere "regler" - især fordi MSH skriver at man ikke kan overføre fs til et andet land og vi derfor skal søge forfra..
Vi vil ikke få svært ved at finde et sted at bo i England, og jeg kan tage min akasse med mig i 3 mdr kan jeg se.. Men hvad så hvis jeg ikke finder et job indenfor de 3 mdr? Kan jeg så få sociale ydelser - så vi ikke behøver at opgive drømmen og flytte tilbage? Kan min mand arbejde i UK uden tilladelse når han har opholdstilladelse i DK?
Måske kører jeg dt hele for meget op og forvirrer mig selv.. Er bare så bange for at stå i England med 3 børn, en mand der bliver sendt hjem til Marokko - ingen indtægt og heller ikke noget at komme hjem til..

MSH mener bare, at det ikke kan bruges til noget som helst i Storbritannien, at din mand har opholdstilladelse i Danmark. I skal opfylde de krav, der er til unionsborgere, der udnytter den fri bevægelighed, på lige fod med alle andre.

Hvis du modtager sociale ydelser uden først at have arbejdet i mindst cirka 10 uger, så er du hverken:

• Arbejdstager
• Selvstændig erhvervsdrivende
• Tjenesteyder
• Pensioneret arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder
• Studerende eller
• Person med tilstrækkelige midler

Og dermed opfylder du ikke betingelserne for at have ret til fri bevægelighed. Så nej det kan ikke lade sig gøre. Og derfor skal I nok heller ikke droppe hele jeres liv i Danmark, før du evt. har fundet et job i UK. Det er nok bedst, at du rejser alene til UK med dine dagpenge i 3 måneder, og at mand og børn så kun følger efter, hvis det lykkes dig at finde et job. Og lykkes det ikke, kan du så bare tage tilbage til DK og melde dig hos den danske arbejdsformidling, hvorefter I fortsætter jeres liv som hidtil.