Ægteskabudengrænser.dk

Jeg laeste lige at starthjaelpen er afskaffet, og kom til at taenke paa:

Hvad er nu det laveste beloeb man skal tjene naar man er FS via EU-reglerne, som selvforsoergende i det andet EU-land? Som aegtepar, eller som i mit tilfaelde, aegtepar og et barn? Min kone og jeg er begge over 30.

Er lidt nervoes for at jeg pludselig ikke opfylder kravet laengere.

Og et relateret spoergsmaal: Naar ens aegtefaelle har faaet EU-opholdskort da starthjaelpen stadig fandtes, og den saa bliver afskaffet, skal man saa pludselig have en hoejere indtaegt? Eller gaelder det kun for folk der faar opholdskortet efter starthjaelpens afskaffelse?

Hvad angår nye tilflyttere til Danmark, er der desværre mulighed for, at Danmark nu kan vurdere spørgsmålet om ”tilstrækkelige midler” mere restriktivt, end man har gjort hidtil. Men formentlig er en ny vurderingspraksis ikke udarbejdet endnu, så vi må i første omgang vente og se, hvilken linie man vil lægge.

Hvad angår personer, der allerede har fået opholdskort, vil jeg betragte det som helt utænkeligt, at man kan udvise disse, hvis de i praksis klarer sig uden social bistand. Formålet med bestemmelsen er jo således udelukkende at undgå ”urimelig belastning” af det sociale system i værtslandet og absolut ikke at begrænse retten til fri bevægelighed.

Så derfor ville det være et fuldstændig uproportionalt og dermed ulovligt indgreb at udvise folk, der allerede har vist, at de kan klare sig for whatever indtægt de nu engang har, også selvom den evt. er lavere end den danske kontanthjælp.

Kontanthjælpen for et par med et barn er i øvrigt på cirka 27.000 DKK om måneden før skat. Så det er et ganske anseeligt beløb, at folk fremover kan risikere at blive bedt om at dokumentere, at de råder over, hvis de har børn. Men dog naturligvis kun hvis Danmark vælger at gå helt til grænsen. Og her skal man jo huske, at beløbet skal forstås sådan, at hvis man råder over dette beløb, så er kravet om ”tilstrækkelige midler” med sikkerhed opfyldt. Hvorimod man ikke automatisk kan drage den modsatte konklusion. Så Danmark må altså ikke give ”automatafslag”, bare fordi en familie f.eks. kun råder over 25.000 eller 22.000 før skat. Danmark skal i så fald foretage en konkret og individuel vurdering af risikoen for, at familien bliver en ”urimelig byrde” for det sociale system.

Endelig skal man huske, at kravet jo kun gælder for ”personer med tilstrækkelige midler” og ikke for arbejdstagere eller studerende. Så hvis man arbejder eller studerer i Danmark, kan man under ingen omstændigheder stilles over for et sådant krav, uanset om man er dansk eller f.eks. polsk statsborger.

Det har dansk praksis muligvis ikke taget hensyn til hidtil, når det drejede sig om danske statsborgere. Men konsekvenserne heraf har jo været minimale, fordi kravet til ”tilstrækkelige midler” var så lavt, at det generelt var opfyldt af alle, som på nogen måde kunne klare sig uden sociale ydelser. Det vil blive anderledes nu, og derfor må man forudse, at praksis på området skal revideres ret grundlæggende.

Som en tilføjelse findes der stadig en særlig lav ”ungeydelse” i Aktivloven, som for unge uden børn ikke er ret meget højere end starthjælpen var. Og da EU-reglerne taler om ”laveste sociale ydelse” må man antage, at det sætter et loft over, hvor højt Danmark kan tillade sig at hæve bommen, når det drejer sig om personer uden børn.

Men for personer med børn er den laveste sociale ydelse i Danmark nu meget højere, end den var før. Og det kan i princippet skabe problemer for f.eks. førtidspensionister med børn, eller for personer med børn, som gerne vil bo i Danmark og arbejde i et andet EU-land. Eller for personer med børn, som gerne vil lade sig ”sponsorere” af en anden. Altså f.eks. en polsk statsborger med et barn, som gerne vil lade sig ”sponsorere” af sin danske ægtefælle, der måske samtidig er far eller mor til barnet.

For det typiske ”sverigesløsningspar”, hvor en dansk statsborger har boet i Sverige og pendlet til studie eller job i Danmark, vil der derimod ikke være nogen forskel, idet den danske statsborger jo efter sin flytning til Danmark vil være at betragte som enten arbejdstager eller studerende.

Man kan endda sågar argumentere for, at parret i den situation, hvor den danske statsborger er arbejdstager i Danmark, vil være berettiget til supplerende kontanthjælp, hvis den danske statsborger tjener mindre end cirka 27.000 om måneden før skat, og parret har børn. Hvis parret ikke har børn, udgør kontanthjælpen dog kun cirka 20.000 om måneden før skat, og så vil det i givet fald være det beløb, man kan få suppleret op til, hvis den danske statsborger f.eks. er deltidsansat og kun tjener 15.000 om måneden før skat.

Og i begge tilfælde selvfølgelig forudsat, at den udenlandske ægtefælle ikke har nogen indtægt, og at parret ikke har formue.

fundiver199 skrev:Man kan endda sågar argumentere for, at parret i den situation, hvor den danske statsborger er arbejdstager i Danmark, vil være berettiget til supplerende kontanthjælp, hvis den danske statsborger tjener mindre end cirka 27.000 om måneden før skat, og parret har børn. Hvis parret ikke har børn, udgør kontanthjælpen dog kun cirka 20.000 om måneden før skat, og så vil det i givet fald være det beløb, man kan få suppleret op til, hvis den danske statsborger f.eks. er deltidsansat og kun tjener 15.000 om måneden før skat.

Jeg er i praecis denne situation. Jeg tjener ca. 19.000 om maaneden foer skat, og derudover faar vi boernepenge og boligsikring. Min kone har ingen indtaegt. Det kunne vaere ganske interessant hvis hun kunne faa op til 8.000 i supplerende kontanthjaelp.

Naar du siger "man kan argumentere for", mener du saa at det sandsynligvis er gangbart, eller mener du at det i teorien burde gaa hvis man tolker reglerne meget positivt?

Jeg mener, at det sandsynligvis er gangbart, men at det evt. kan komme til at kræve lidt tid og energi at få både kommunen og US overbevist om, at det forholder sig sådan. De 8.000 vil naturligvis være før skat og vil føre til nedsættelse af jeres boligsikring og evt. andre indtægtsafhængige tilskud, men derfor kan det da bestemt være interessant alligevel. I lever jo sådan set under det, som den ny regering mener bør være minimumsniveauet for en børnefamilie i Danmark, og i den situation vil f.eks. 3.000 DKK ekstra om måneden udbetalt netto da givetvis kunne mærkes meget klart på budgettet.

https://www.retsinformation.dk/forms/R0 ... ?id=137179

§ 3. En EU-statsborger, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, herunder tjenesteyder, her i landet, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens § 2, stk. 1.

§ 8. Familiemedlemmer til en EU-statsborger, der er omfattet af § 3, stk. 1 eller 2, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens § 2, stk. 1 og 2, når de ledsager eller slutter sig til den pågældende, der har etableret et reelt og faktisk ophold i Danmark.

......................................

Det eneste mulige diskussionspunkt er sådan set, om en dansk statsborger, der bor og arbejder i Danmark efter at have boet i et andet EU-land, skal sidesættes med en arbejdstager fra et andet EU-land. Men det mener jeg følger af helt generelle ligebehandlingsprincipper samt flere tidligere domme fra EU-domstolen.

Og ud fra teksten i EU-opholdsbekendtgørelsen, er der sådan set ingen som helst tvivl om, at din kone ville have ret til ophold i Danmark, uanset om hun modtog 8.000 i supplerende kontanthjælp, hvis du var polsk statsborger og tjente 19.000 om måneden før skat ved at arbejde i Danmark. Det er der også dom for i konkrete sager fra EU-domstolen, som handlede om to græske arbejdstagere i Tyskland.

Så jeg mener egentlig, at juraen er fuldstændig klar på området, men det vil ikke overraske mig, hvis de danske myndigheder forsøger at slå sig i tøjret pga. den relativt vidtrækkende præcedens, som der ligger i en sag som jeres. Med afskaffelsen af starthjælpen er EU-løsningen jo således pludselig blevet en vej uden om det danske selvforsørgelseskrav for mange par, hvor den herboende er i samme situation som dig dvs. arbejder til en relativt lav løn.

Jeg forstaar bare ikke... Naar jeg har vaeret selvforsoergende i Sverige fordi jeg har arbejdet i DK, saa stilles der krav om en mindste indtaegt naar jeg kommer tilbage. Hvordan kan det saa haenge samme som du siger der? Der er noget der skurrer i mine oerer, nu hvor jeg har taenkt lidt over det.

Den danske tolkning, som den er beskrevet på nyidanmark og i praksisnotater fra Ministeriet, har ganske enkelt været forkert hidtil. Der kan ikke lovligt stilles noget krav om, at en dansk statsborger, der vender hjem efter et ophold i et andet EU-land med det formål at arbejde i Danmark, skal råde over "tilstrækkelige midler" til sin egen og familiens forsørgelse.

Det har bare ikke været noget problem i praksis, fordi starthjælpen er så lav, at man stort set altid råder over et beløb, der svarer til den, hvis man arbejder. Og i ÆUG har vi da heller aldrig hørt om nogen, der har fået afslag efter EU-reglerne på baggrund af denne regel, i en situation hvor den danske statsborger arbejdede i Danmark.

Men nu hvor starthjælpen er afskaffet, skal praksisnotatet jo alligevel laves om, så jeg tror, at ÆUG benytter lejligheden til at gøre Folketinget og Justitsministeriet opmærksomme på fejlen, så den kan blive rettet op.