Side 1 af 1

Tør man flytte tilbage

: 17.11.2011 08:35:53
af fortvivletDK
Hej alle

min mand og jeg vil meget gerne flytte tilbage til danmark efter at have boet i sverige så længe som det nu er nødvendigt. Vi overvejer at søge om familiesammenføring efter eu reglerne her midt i januar, hvor vi har boet i sverige i 4 måneder (siden september).
Det som jeg ikke helt kan overskue er hvorvidt vi tør flytte mens de stadig behandler vores ansøgning. Vi får nemlig tilbud om lejligheder fra boligselskaber hvor der f.eks. er indflytning 1. feb, som vi godt kunne tænke os, men synes i, at det er for risikabelt? (hvis nu afgørelsen skulle falde ud til den forkerte side) :?
Vi har alle tænkelige beviser på at vi har boet her, med bankkonto, pendlerkort, el regninger, forsikringer, fitness abonnement, frisør besøg, internet abonnement osv osv.

Jeg har brug for at høre andres meninger :)

Re: Tør man flytte tilbage

: 17.11.2011 13:37:24
af fundiver199
Det er altså en helt personlig vurdering, om man foretrækker at gøre det på den ene eller anden måde, så vi andre kan ikke tage den beslutning for jer. Alt, hvad jeg kan sige, er, at US sagsbehandling er baseret på en kontrol af, om du er "flyttet" til et andet land og har haft det, der hedder centrum for dine livsinteresser i det land. Og herudover er der jo et par andre betingelser, der også skal være opfyldt.

I kan få afslag hvis:

1) Dit ophold i et andet land vurderes at være af en sådan karakter og varighed, at der ikke er tale om en flytning. Det, man kigger på her, er varigheden af opholdet, hvilken slags bolig du har haft, og om du efter opholdet igen har taget ophold i den samme bolig i Danmark. 10 uger i en møbleret lejlighed i Alperne i skisæsonen er f.eks. næppe en flytning men en ferie, med mindre du kan dokumentere, at du har arbejdet i de 10 uger.

2) Du ikke er i stand til at dokumentere, at du faktisk har boet det sted, hvor du påstår. Dette betyder reelt, at US siger, at du har haft proformaadresse.

3) Du ikke kan dokumentere, at din mand har boet sammen med dig i Sverige.

4) Din mand ikke er flyttet til Danmark samtidig med dig eller i naturlig forlængelse af din flytning.

5) Du ikke har været arbejdstager i Sverige og ikke har indtægt eller formue, så du kan forsørge din mand i Danmark.

Re: Tør man flytte tilbage

: 17.11.2011 13:59:19
af fortvivletDK
tak for svaret fundiver

jeg kan personligt ikke se noget forhold der skulle kunne retfærdiggøre et afslag i vores sag. men man kan jo aldrig vide sig sikker (eller kan man).
Vi har boet til fremleje. Vi har en andrahandskontrakt, samt godkendelse fra bestyrelsen(boligselskabet). Herudover har vi som tidligere nævnt dokumentation for diverse aktiviteter herunder dagligvare indkøb, andet større køb, lægebesøg, køb af receptpligtig medicin, fitness osv osv. Min mand har fået opholdskort, og er registreret hos arbetsförmidlingen. Jeg har fast arbejde i danmark og har haft det siden feb. 2011, og kan forsørge os begge. Vi har desuden dokumentation for elforbrug der har stået i mit navn med regninger som er betalt.
Udfra disse ting synes jeg at vi overholder alle 5 punkter...

Re: Tør man flytte tilbage

: 17.11.2011 14:36:37
af mh1
Det lyder fornuftigt, og jeg tror du måske er lidt overnervøs. Ikke mindst i betragtning af, at der vel er en påtvunget holdningsændring hos US, som ikke længere skal finkæmme EU-borgernes ansøgninger for at finde flest mulige par, de kan udsætte for inkvisition i håb om at finde en lillebitte grund til afslag, men som nu blot skal give opholdskort, når de kan konstatere at der foreligger de få nødvendige beviser for at et par har haft reelt ophold i et andet EU-land.

Re: Tør man flytte tilbage

: 17.11.2011 15:56:33
af fundiver199
I sidste uge var ÆUG til dialogmøde hos US, og det viser sig, at vi faktisk har misforstået noget af det, der foregår på området. Den "ekstra kontrol" med 50% af alle ansøgninger om FS efter EU-reglerne til en dansk statsborger, som der blev afsat penge til på finansloven for 2010, er ikke en kontrol over for ansøgerne. Det er i stedet en kontrol af det arbejde, som US har udført.

Dvs. i 50% af de ansøgninger, hvor US har givet opholdskort, der sidder nogle andre (formentlig i Ministeriet) bagefter og kigger dem over skuldrene for at se, om de er enige. Det er altså ikke noget, som ansøgererne har mærket til, men det kan nok godt antages at have lagt et vist pres på US for at administrere restriktivt, så måske har der været en indirekte effekt af det.

Men det korte af det lange er, at der ikke kommer til at ske ændringer i den måde, som US behandler en sådan ansøgning på. Det har hele tiden været sådan, at US har bedt om yderligere dokumentation, hvis de vurderede, at der kunne herske tvivl i sagen, og ellers ikke.

ÆUG`s rådgivning har ikke siden marts 2011 set nogle afslag på dette område, som vi mener er forkerte. Så derfor er jeg enig med dig i, at der blandt brugerne af forum hersker noget mere bekymring, end der egentlig er grund til. Hvis man opfylder de 5 betingelser, der er gengivet ovenstående, så er det også muligt at få FS efter EU-reglerne i Danmark.