Side 1 af 1

Familiesammenføring i sverige

: 13.11.2011 19:02:50
af mervh
Hej

Jeg skal lige være sikker på at jeg har forstået reglerne helt.
Hvis jeg vælger at flytte til sverige, og tage min tyrkiske kæreste med.
som værende arbejdstager i danmark, så skal jeg ikke opfylde kravet om at have 6000 svenske kr, efter at have betalt faste udgifter?


Hilsen Julie

Re: Familiesammenføring i sverige

: 14.11.2011 10:44:14
af mh1
Er det DIG, der er arbejdstager? Og har du og kæresten bevis for at have boet lovligt sammen (dvs. at kæresten har haft opholdstilladelse i DK/ du har haft i Tyrkiet) i mindst 18 mdr.?

I så fald kan I bruge EU-reglerne, ja. Hvis ikke I har boet sammen 18 mdr., bliver I nødt til at gifte jer for at kunne (stadig forudsat at det er dig, der er arbejdstager).

Re: Familiesammenføring i sverige

: 14.11.2011 11:29:05
af fundiver199
Den er den unionsborger, der udnytter retten til fri bevægelighed i et andet EU-land end sit eget, der skal leve op til kravet om at være enten arbejdstager, studerende eller person med tilstrækkelige midler. Hvis man er grænsependler, så er man arbejdstager i arbejdslandet men person med tilstrækkelige midler i bopælslandet.

Dvs. en dansk statsborger, som bor i Sverige og arbejder i Danmark (den mest typiske situation), er arbejdstager i Danmark men person med tilstrækkelige midler i Sverige. Og skal derfor som udgangspunkt helst råde over et beløb svarende til 3.000 SEK pr. voksen og 2.000 SEK pr. barn, som vedkommendes husstand består af, når skat og husleje og transportudgifter er betalt.

En polsk statsborger, der både bor og arbejder i Danmark, skal derimod ikke råde over noget bestemt beløb. Her er kravet i stedet, at jobbet ikke må være et ”ubetydeligt supplement”, hvilket normalt vil være opfyldt, hvis jobbet er på mindst 10-12 timer om ugen til sædvanlig timeløn. Det samme gælder selvfølgelig for en dansk statsborger, der både bor og arbejder i Sverige, Norge, Polen eller andre EU/EØS-lande.

Re: Familiesammenføring i sverige

: 15.11.2011 19:50:12
af mervh
det var jo det jeg frygtede lidt, pengemæssigt kan man ikke sige jeg har valgt den rigtige uddannelse eftersom jeg kommer til at tjene ca. 15.000 danske kr før skat. det bliver godt nok svært at finde en lejlighed til 3000 om måneden.

Re: Familiesammenføring i sverige

: 16.11.2011 05:45:10
af fundiver199
Det behøver du da heller ikke, med mindre du har astronomiske transportudgifter. Prøv nu at sæt dig ned med et stykke papir og en blyant eller alternativt et regneark og lav regnestykket ordentligt. Og husk at tage hensyn til de skattefradrag, du har ret til at få, når din ægtefælle ikke har nogen indtægt, og du har lang vej til arbejde. Husk også at 1 SEK = 0,8 DKK, så 6.000 SEK = 4.800 DKK.

Det er heller ikke sådan, at Migrationsverket bare må give "automatafslag", fordi din indtægt f.eks. er 200 kroner lavere end den laveste sociale ydelse i Sverige. De skal kigge på helheden i sagen, og har du en fast fuldtidsstilling, så vil jeg altså betragte det som noget nær utænkeligt, at I kan få afslag, også selvom det er en lavtlønsstilling. Sådan er det ikke meningen, at reglerne skal bruges, og det bliver de heller ikke.

Endelig er 4.800 DKK til at betale mad, tøj, tandlægebesøg, briller og alt muligt andet da ikke noget svimlende beløb for to voksne. Så hvis I har mindre end dette, så har I da et problem, der er meget større end, om Migrationsverket vil give din ægtefælle et opholdskort.

Re: Familiesammenføring i sverige

: 18.11.2011 18:44:20
af mervh
Jeg har lavet hele regnestykket. :)


Men et helt andet spørgsmål. Vi har haft snakket med en advokat som godt nok ikke vidste noget om de svenske regler. Men han sagde at eftersom vi ikke er gift endnu skulle vi bo sammen i 18 måneder inden vi kunne tage til Sverige. Mener bare at jeg har læst noget andet. Eller er det bare mig der har læst helt forkert ?

Re: Familiesammenføring i sverige

: 18.11.2011 18:48:13
af DBS
Prøv at læse mh´s indlæg igen :wink:

Enten have levet sammen i 18 måneder, eller gift

mvh DBS