Side 1 af 1

Til sverige, amerikaner og dansker

: 13.11.2011 17:30:43
af sion
Hej,

Jeg er kommet her til siden mange gange for at finde information, men nu er jeg ved at nå til et sted hvor alt bare er forvirrende. Jeg håber at der er nogen her der kan hjælpe.

Min kone og jeg vil gerne flytte til Sverige til februar da vi begge er under 24 og hun ikke kan komme til Danmark.

Først vil jeg lige fortælle lidt om vores situation, da jeg går ud fra det har betydning.
Min kone er amerikaner og er lige blevet færdig med en bachelor til summer. Jeg er selv dansk statsborger og er færdig med min uddannelse til januar. Vi blev gift i sommers (i Danmark) hvorefter jeg var 3 måneder i praktik i USA og vi boede sammen. Nu venter vi bare på at jeg er færdig så vi kan flytte sammen igen.
Jeg vil være på dagpenge efter uddannelse til jeg finder job. Vi tænker at vi kan bo i Malmø og jeg kan søge job i København.
Hvis vi finder jobs vil vi måske gerne bo i Sverige i længere tid.

Nu til mine spørgsmål.
  • Kan vi godt vente med at søge opholdstilladelse i Sverige til efter vi er flyttet dertil eller skal hun søge noget inden hun tager fra USA?
  • Hvilke krav bliver der stillet for at vi kan få godkendt et ophold? (Forsørger krav eller lignende?)
  • Vi planlægger at flytte til Malmø da det er tæt på Danmark og København, men er der fordele ved at flytte til et andet land i stedet?
  • Er der ellers problemer i forhold til vores situation som vi ikke har tænkt på?
På forhånd tak

Re: Til sverige, amerikaner og dansker

: 14.11.2011 10:24:58
af Sara A
Jeg er selv amerikansk gift og bor i Malmö.

1. Nej, hun har ret til ophold ved at være gift med dig.
2. Ja, det er et krav for at hun kan få opholdstilladelse at du skal have mere end 6000 svenske kr. til overs om måneden efter at husleje og din transport er betalt. Det bedste og letteste i længden ville være at finde job i Malmö.
3. Nej.
4. Du skal lede under "Jeg vil..." og læse om proceduren ved flytning til Sverige.

Re: Til sverige, amerikaner og dansker

: 14.11.2011 10:31:23
af mh1
Jo, du skal være opmærksom på at du kun må tage dine dagpenge med til udlandet i højst 3 måneder. Derefter skal du vende tilbage til DK, hvis du vil bevare dagpengeretten.

Læs her: http://www.oresunddirekt.dk/Arbejde/Emn ... erige.aspx

Re: Til sverige, amerikaner og dansker

: 15.11.2011 10:46:52
af sion
Mange tak for svarende.
Sara A skrev:1. Nej, hun har ret til ophold ved at være gift med dig.
Det lyder godt, var lidt bekymret for at vi ikke kunne nå det hvis hun skulle søge fra USA.
mh skrev:Jo, du skal være opmærksom på at du kun må tage dine dagpenge med til udlandet i højst 3 måneder. Derefter skal du vende tilbage til DK, hvis du vil bevare dagpengeretten.
Tak, det er lige sådan noget som jeg tænkte at kunne have overset.

Re: Til sverige, amerikaner og dansker

: 19.11.2011 16:51:11
af sion
Hej igen,

Jeg har lige et par spørgsmål til.

Hvis min kone kommer til Danmark i midten af januar og vi flutter til Sverige i slutningen af februar, vil vi så have 3 måneder til at søge om opholdskort til hende fra midten af januar eller slutningen af februar?

Hvis jeg for problemer med at søge job, vil dagpenge så være nok midler til at jeg "råder over tilstrækkelige midler"?

Kunne mine forældre fx "påtage sig at understøtte os økonomisk"? Og hvordan gør man det?

mvh