Side 1 af 1

EU ophold i Dk help needed guys

: 05.11.2011 02:06:01
af sohail
hey alle.. jeg har et spørgsmål. jeg har en kusine som er britisk statsborger hun er født og opvokset i danmark, hendes mand er i dk på turist visum(3 måneders schengen visum) situation er at hun har søgt opholds kort til sin mand via statsforvaltning for 2 måneder siden, idag ringede hun og fik svar at de har sendt hendes papir vidre til Udlænding styrelsen fordi de mener at Eu regler gælder ikke for henne da hun er født og opvokset i danmark. kan det virkelig passe? en af mine venners kone har fået opholdstilladse via Eu regler han er også født og opvokset i dk, han er også britisk statsborger.. håber i ville hjælpe lidt

Re: EU ophold i Dk help needed guys

: 05.11.2011 06:48:24
af mh1
Nej, det passer ikke. Jeg syntes også, jeg havde hørt/læst den regel, men fundiver undersøgte det, og fandt frem til at det ikke passer.

Re: EU ophold i Dk help needed guys

: 05.11.2011 07:11:12
af fundiver199
Det er nok ikke hver dag, at Statsforvaltningerne ser sådan en sag, så vel egentlig meget naturligt og udmærket, at de søger vejledning hos eksperterne i US. Som mh fortæller, så spurgte ÆUG efter dommen i McCarthy sagen US, hvad der gælder for personer som din kusine, og svaret var, at de er omfattet af EU-rettens regler.

Dog naturligvis forudsat, at din kusine alene er britisk statsborger. Hvis hun både er dansk og britisk statsborger, altså har dobbelt statsborgerskab, er hun som følge af dommen i McCarthy sagen ikke omfattet af EU-rettens regler, når hun har boet hele sit liv i Danmark.

Nedenfor er gengivet spørgsmål til EU-enheden i US 17. maj 2011 og EU-enhedens svar 7. juni 2011. Hvis din venindes mand får afslag på sin ansøgning om opholdskort, vil jeg opfordre til, at de kontakter ÆUG`s rådgivning, så vi kan holde EU-enheden op på, hvad de skrev til os 7. juni 2011. Det kræver da i det mindste en rigtig god forklaring, hvis EU-enheden i US vil skifte mening uden, at der i mellemtiden er faldet nye domme ved EU-domstolen, der kan begrunde dette :wink:

.............................

Kære EU-enhed

Ægteskab Uden Grænser driver en frivillig rådgivning for binationale par. I lyset af EU-domstolens kendelse i McCarthysagen (C434/09) vil vi gerne spørge om, hvordan man i Danmark vurderer den situation, at en ikke-dansk unionsborger er født i Danmark og har levet hele sit liv her. Altså f.eks. en person, som er født at to tyske forældre og som derfor er tysk statsborger, og som ikke har ansøgt om dansk statsborgerskab via naturalisation.

Er denne person omfattet af Opholdsdirektivet (2004/38 EF) og i benægtende fald, hvad er da det juridiske grundlag for denne persons fortsatte ophold i Danmark som voksen?

På forhånd mange tak for hjælpen.

Med venlig hilsen,

(navn)

Kære Ægteskab Uden Grænser

Idet det oplyses, at der er tale om en tysk statsborger, vilpersonen i kraft af sit EU-statsborgerskab være omfattet af Opholdsdirektivet(2004/38 EF).

Såfremt personen ønsker bevis for ret til ophold i form af et registreringsbevis, kan personen rette henvendelse til Statsforvaltningen. For yderligere information om EU-ophold kan I finde yderligere information på http://www.nyidanmark.dk samt http://www.statsforvaltning.dk.

Med venlig hilsen

(Navn)

EU-Enheden