Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde behov for - en henvisning til en afgørelse fra domstolen.
Da du nu havde hjulpet mig videre - fandt jeg
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/Lex ... 27:DA:HTML
Det er lidt kringlet, da min mand og jeg allerede bor sammen i Sverige. Han kommer oprindelig til Sverige på visum - søger og får afslag på asyl og skal forlade Sverige (dette sker inden vi mødes). Migrationsverket beslutter efterfølgende at afbryde hans hjemrejse, da der udbryder væbnet konflikt i Libyen. Vi mødes i denne periode, hvor han venter på at kunne rejse hjem. Han har sammenlagt været snart 3 år i Sverige.
Jeg faldt specielt over disse:
90 Det må derfor fastslås, at tredjelandsstatsborgere, som er familiemedlemmer til en unionsborger, i medfør af direktiv 2004/38 har ret til at slutte sig til denne unionsborger i værtsmedlemsstaten, uanset om sidstnævnte har bosat sig dér før eller efter at have stiftet familie.
Denne må omhandle at det også er gældende selvom jeg har boet 8 år i Sverige
92 Det har ingen betydning, om tredjelandsstatsborgerne, som er familiemedlemmer til en unionsborger, er indrejst i værtsmedlemsstaten før eller efter, at de er blevet medlemmer af unionsborgerens familie, idet værtsmedlemsstatens nægtelse af at give dem opholdsret ligeledes kan afholde den nævnte unionsborger fra fortsat at opholde sig i denne medlemsstat.
98 For det tredje indeholder hverken artikel 3, stk. 1, eller nogen anden bestemmelse i direktiv 2004/38 krav med hensyn til, hvor ægteskabet mellem denne unionsborger og tredjelandsstatsborgeren er indgået.
Denne tolker jeg som om det er uden betydning, at vi er blevet gift i Sverige
99 Det andet spørgsmål skal derfor besvares med, at artikel 3, stk. 1, i direktiv 2004/38 skal fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger, som er ægtefælle til en unionsborger, som opholder sig i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, som ledsager eller slutter sig til denne unionsborger, kan drage fordel af dette direktivs bestemmelser, uanset hvor og hvornår deres ægteskab blev indgået, og uanset hvorledes tredjelandsstatsborgeren er indrejst i værtsmedlemsstaten.
Denne tolker jeg som om det er uden betydning, at min mand er indrejst i Sverige på visum, har søgt og fået afslag på afsyl og stadig opholder sig i Sverige
Hvis du har tid hører jeg meget gerne om du er enig i mine tolkninger, da du tydeligvis er godt inde i afgørelsen.
Tusind tak fordi du brugte tid på at svare.