Side 1 af 1

Sagsbehandler!

: 11.10.2011 09:18:47
af Hita
Vi har været så heldige at få den berømte S.H. som sagsbehandler. Det er ikke just noget der gør mig henrykt - efter hvad jeg har hørt herinde i dette forum - suk, hvor uheldig kan man være :( ..

Hun har bedt om ekstra dokumentation fra os, som jeg også har skrevet herinde tidligere. I dag ringede jeg så og snakkede med hende, fordi det er dokumentation vi ikke kan fremskaffe! - og hun forklarede mig, at der manglede "beviser" for at jeg har haft reelt ophold i Sverige. Jeg har gjort ALT der kunne gøres. Kvitteringer, kontoudskrifter, jojo-kort, vuggestue til min søn, sundhedsplejerske til min søn osv. Derudover alle min mands skolepapirer, huslejekvitt., flytteattest osv. osv. Hvad mere kan hun kræve?? - jeg kan jo ikke skaffe dokumenter jeg ikke har - fx medlem af sportscentre ell. lign. jeg er på barsel og det er ganske enkelt ikke en mulighed!!

Nu må vi bare vente og se!

Re: Sagsbehandler!

: 11.10.2011 09:41:22
af mh1
Paragrafryttere af den slags kan man ikke gøre noget ved, andet end at klage, hvis de træffer en urimelig afgørelse. Ud fra, hvad jeg har læst om sh, så er hun en særdeles usikker person, der ikke vover at tænke selv, men klamrer sig til en intern 'huskeseddel', som hun tillægger lovkraft. Jeg krydser fingre for, at hun på baggrund af de klager, der åbenbart har været, skal forelægge sine afgørelser for en anden, før hun får lov at sende dem ud, og at der således er filter på for de værste urimeligheder.

Re: Sagsbehandler!

: 11.10.2011 10:33:17
af fundiver199
Jeg har to råd i denne forbindelse:

1) Lad være med at tro, at det har afgørende betydning, om man har den ene eller anden sagsbehandler. Det er rigtigt, at flere ÆUG`er har fået afslag af den samme sagsbehandler med initialerne S.H., og to af vores medlemmer har pt. klagesager under behandling i Justitsministeriet. Men så mange sagsbehandlere er der altså heller ikke, der behandler ansøgninger om FS til en dansk statsborger efter EU-reglerne. Så min personlige opfattelse er, at den historie har fået lidt mere i forum, end den reelt kan bære. De forskellige sagsbehandlere administrerer jo ud fra de samme vejledninger, og man må gå ud fra, at US har interne procedurer, der skal sikre ensartethed i afgørelserne.

2) Hvis det ender med et afslag, så lad ÆUG`s rådgivning kigge på sagen og hjælpe med at formulere et klagebrev. Vi har som sagt erfaringer hermed fra flere andre sager.

Re: Sagsbehandler!

: 11.10.2011 11:01:14
af Hita
Mange tak mh og fundiver!

Jeg synes bare, at man mister modet - jeg var stensikker på, at vi havde afleveret alt tænkelig dokumentation! Jeg håber ikke vi skal ud i en større sag, men om det bliver nødvendigt, kontakter jeg jer :)

Skal nok lade høre fra mig, når der er kommet en afgørelse!

Mvh. Hita

Re: Sagsbehandler!

: 11.11.2011 11:22:20
af erdal
Hita skrev:Vi har været så heldige at få den berømte S.H. som sagsbehandler. Det er ikke just noget der gør mig henrykt - efter hvad jeg har hørt herinde i dette forum - suk, hvor uheldig kan man være :( ..

Hun har bedt om ekstra dokumentation fra os, som jeg også har skrevet herinde tidligere. I dag ringede jeg så og snakkede med hende, fordi det er dokumentation vi ikke kan fremskaffe! - og hun forklarede mig, at der manglede "beviser" for at jeg har haft reelt ophold i Sverige. Jeg har gjort ALT der kunne gøres. Kvitteringer, kontoudskrifter, jojo-kort, vuggestue til min søn, sundhedsplejerske til min søn osv. Derudover alle min mands skolepapirer, huslejekvitt., flytteattest osv. osv. Hvad mere kan hun kræve?? - jeg kan jo ikke skaffe dokumenter jeg ikke har - fx medlem af sportscentre ell. lign. jeg er på barsel og det er ganske enkelt ikke en mulighed!!

Nu må vi bare vente og se!
ØØØØVv..Jeg har lige ringet til US, og fået oplyst at min sagsbehandler hedder S.M..Det er forhåbentligt ikke den samme som S.H???? :( :( :(

Please skriv, hvis der er nogle der ved mere om dette???

Re: Sagsbehandler!

: 11.11.2011 16:46:47
af fundiver199
Siden marts 2011 har ÆUG´s rådgivning ikke set nogen afslag på ansøgninger om FS efter EU-reglerne, som vi mener er forkerte. Tilbage i foråret 2011 var der 2-3 forumskribenter, der fik afslag af den samme sagsbehandler, men dette skal jo ses i lyset af, at der altså ikke sidder særlig mange sagsbehandlere med denne type sager. Så det var formentlig bare et tilfældigt sammentræf.

Hvis man i øvrigt har en god sag, så er der efter min mening ingen grund til at være nervøs for, om man nu har fået den ene eller anden sagsbehandler. Det bør ikke have betydning for afgørelsen, og det tror jeg faktisk heller ikke, at det har.

Re: Sagsbehandler!

: 11.11.2011 17:00:36
af Hita
S.M og S.H er altså ikke det samme? Men derudover tillader jeg mig lige at tilføje, at vi altså fik GODKENDT vores ansøgning - så tag du det bare roligt :) Har du rent mel i posen, og dokumentation dertil, så går det hele nok!