Side 1 af 1
oversættelse af dokumentation
: 07.09.2011 16:46:38
af solskinsglad
Min mand og jeg er flyttet til Spanien, når vi vender hjem igen, påtænker vi at søge om ophold efter EU-reglerne til ham.
Hvor meget dokumentation skal oversættes? Vi har jo alt på spansk. Lejekontrakt, bankkonti, telefonkontrakt, kvitteringer på køb...
Det virker jo lidt uoverskueligt, hvis vi skal oversætte mange hundrede sider til dansk.
Re: oversættelse af dokumentation
: 13.09.2011 11:39:43
af fundiver199
I er ikke forpligtet til at oversætte noget som helst. Hvis jeres sagsbehandler ikke forstår spansk, så er det US eget problem og ansvar at finde nogen, der gør. Desuden kan mange dokumenter jo godt forstås, selvom man ikke kan sproget. Der findes f.eks. danske firmaer, der har outsourcet deres kreditorbogholderi til Indien, hvor der så sidder medarbejdere, som ikke taler dansk, og bogfører dansksprogede fakturaer.
Og så forskellig er spansk jo heller ikke fra de sprog, som en dansker taler, at man ikke kan genkende og forstå hovedindholdet i f.eks. en lønseddel eller en lejekontrakt, bare fordi den er skrevet på spansk. Og som sagt: Hvis US er i tvivl om, hvad der står i et dokument, og hvis det er vigtigt for sagen, så må de selv sørge for at få det oversat. Det er ikke jeres problem.
Re: oversættelse af dokumentation
: 18.09.2011 08:37:18
af solskinsglad
Tak for svar, så vil jeg blot sende dem det hele på spansk, når den tid kommer. Jeg har nu tænkt mig at hjælpe US lidt på vej ved selv at skrive på dansk, hvad tingene er, men da vi for to år siden søgte om ophold via danske regler, betalte vi i dyre domme for at få alle papirer, der beviste vores reelle samliv efter vielsen, oversat til engelsk. (Selvfølgelig er en vielsesattest også mere officiel end diverse dokumentation, men den er heldigvis allerede registreret i Danmark).
Re: oversættelse af dokumentation
: 18.09.2011 10:41:02
af mh1
Kontoudtog fra bank vil nok være til at forstå uden videre, og ligeså telefonkontrakt, men lejekontrakt er nok lidt sværere. Hvis den er forholdsvis kort (danske kan jo være temmelig omfattende), kan den måske oversættes? Eller du kan vedhæfte en fotokopi fra en ordbog, for ordet: lejekontrakt.
Der er jo ikke krav til at US's sagsbehandlere skal kunne andet end engelsk som fremmedsprog, sært nok. I 'gamle dage' skulle en universitetsuddannet helst kunne mindst to og gerne 3 fremmedsprog.
Re: oversættelse af dokumentation
: 20.09.2011 07:04:48
af solskinsglad
Kopi af ordbog er da en god ide, det vil jeg gøre, hvis jeg får noget dokumentation, hvor de engelske ord ikke ligger umiddelbart opad. Tak for det.