Ægteskabudengrænser.dk

Hejsa, jeg er en dansk pige på 25, jeg blev gift med min tyrkiske mand for 1,5 år siden i tyrkiet, og bor nu på 4 måned i sverige hvor min mand lige har fået opholdskort og personnummer osv. Men hele den her lange process har taget hårdt på vores forhold og ægteskab, og jeg overvejer stærkt skilsmisse, da jeg ser det bedst for vores datter på 1 år. Men hvad sker der med hende hvis vi lader os skille??????
JEG FÅR HENDE VEL????
Jeg er under uddannelse i Danmark, og får derfra fast månedlig indtægt, min mand arbejder sort i sverige, og har intet at rejse tilbage til, andet end hans forældres (der har dårlig økonomi) lejlighed. Min mand har skiftet Èn lorteble siden hun blev født, grundet at jeg lå på hospitalet og var blevet opereret. Jeg mener manden er totalt ukompetent som alene far, og er ingen hjælp over hovedet i dagligdagen. Han er ikke tilstede og er evigt i dårligt humør efter vi er kommet til danmark/sverige, og jeg tåler ham efterhånden ikke længere. Men vores datter er dansk statsborger og født her (uden sin far iøvrigt), så skal hun vel bo hos mig???
Hvis vi lader os skille, vil jeg rejse hjem til Danmark og bo hos mine forældre eller fremleje en lejlighed så jeg kan koncentrere mig om min datter og passe min uddannelse, men hva sker der så med min mand? Han bliver vel udvist hvis jeg flytter min adresse? og hvilket samvær vil han så få til sin datter? Kan han så rejse herop og besøge hende? Og skal han betale børnepenge (det kan man jo ikke på max 800 lira md løn) JEg har ingen ond plan om at skille min datter og hendes far ad, men jeg var til møde med en advokat før vi blev gift og hun blev født, der sagde at min mand vil kunne nægte hende udrejse af tyrkiet som hendes far. Og hun har fået kimlik i tyrkiet, så jeg har altså ikke tænkt mig at rejse derned med hende for at de skal have samvær. Jeg vil ikke miste hende, hun er mit alt. Jeg har håber i kan hjælpe mig, og evt henvise til en side med regler?? Hilsen Karla

Jeg vil på det kraftigste råde dig til at gå til en advokat.
INGEN af jer har lov til at rejse ud af det land, I bor i nu med jeres barn, uden den anden forældres accept. Hvis du bare rejser med jeres barn, begår du børnebortførelse, også selv om det er fra Sverige til Danmark. Det er noget, der vil veje tungt ved en evt. afgørelse om eneforældremyndighed - dvs. negativt for dig. Du kan blive tvunget til at udlevere jeres datter til faderen, der vil kunne få tilkendt midlertidig forældremyndighed, indtil retten finder ud af, hvem af jer der skal have den alene, eller bestemmer at I skal fortsætte med fælles forældremyndighed.

Der er ingen garanti for at det er dig, der for forældremyndigheden. Tværtimod er hovedreglen efter dansk lov nu for tiden, at den fælles forældremyndighed så vidt muligt skal fortsætte - helt uanset hvor uenige forældrene er om, hvordan barnet skal opdrages og hvor. Svensk lov forudsætter også, at fælles forældremyndighed fortsætter efter en skilsmisse, medmindre andet er bedst for barnet.

Indtægt har som udgangspunkt ingen betydning for, hvem af forældrene der får forældremyndigheden.

Jeres datter er godt nok dansk statsborger, men hun er OGSÅ tyrkisk statsborger, både efter dansk lov og efter tyrkisk lov, og dette respekteres også af Sverige.

Det er ikke sværere eller langsommere at blive skilt i Sverige end i Danmark (mindst 6 mdr.s ventetid i begge systemer), og du bør som sagt IKKE bare tage jeres datter og flytte til Danmark. Hvis din mand er opsat på at blive i Sverige/Danmark, vil han formodentlig også søge advokathjælp, bl.a. for at få forældremyndigheden, og så kan det blive til en rigtig hårdknude, hvis du har bortført jeres datter.

Både Danmark, Sverige og Tyrkiet er tilsluttet Børnebortførelseskonventionen.

Men hvis han underskriver skilsmisse papirer og/eller forlader landet, så har jeg vel ret til at rejse hjem ikke?

Og hvis han rejser tilbage til Tyrkiet og vi er sepereret så kan han ikkke have fælles forældre myndighed. Så kan jeg jo ikke foretage mig noget. Det kan ikke være rigtig. Hun kommer til at bo hos mig, og sådan er det!

Nu kan du ikke få omgående skilsmisse, når der ikke er anden grund end at du gerne vil skilles. Proceduren er anderledes i Sverige, end den er i Danmark, men der gælder det samme: du kommer til at vente mindst 6 mdr. på at blive skilt. I Sverige hedder det bare ikke separation, men betænkningstid.

Men ja, hvis din mand forlader Sverige uden at have til hensigt at vende tilbage, så kan du flytte til Danmark og tage jeres barn med. Så har du til gengæld et problem i forhold til at gennemføre skilsmissen, når ingen af jer længere har bopæl i Sverige, idet en svensk domstol så ikke længere kan behandle sagen. Du vil da formodentlig blive nødt til at starte forfra i statsforvaltningen i Danmark, og skal derfor påny bruge din mands underskrift.

MEN: Du ved ikke, om din mand vil skrive under, og du ved heller ikke, om han vil have del i forældremyndigheden eller have den alene. Han kan SAGTENS have del i forældremyndigheden, selv om han ikke bor i samme land som dig. Og du kan have del i forældremyndigheden, selv om jeres barn bor hos ham i fx Tyrkiet.

Den, der i Danmark har barnet boende, har den direkte daglige omsorg, og kan fx bestemme, hvor barnet skal gå i institution og har lov til at flytte fra en by til en anden indenfor Danmarks grænser uden at spørge den anden. Derfor kan man godt have delt forældremyndighed, selv om man bor i hvert sit land.

Hvis I ikke er enige om forældremyndigheden, så er det ikke dig, men domstolene, der bestemmer, hvem af jer der skal have den, eller om I skal have fælles, og de bestemmer også, hvem af jer jeres datter skal bo hos.

Du kan læse om, hvad der gælder i Danmark her: http://statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4613
http://www.familiestyrelsen.dk/boern/sa ... varsloven/

De svenske regler er ikke de samme, men der er et ret tæt samarbejde om familielovgivning i de skandinaviske lande, så de svenske regler ligner formodentlig meget de danske.

Du BØR ABSOLUT sørge for at få en advokat på.