Side 1 af 1

Kan vi rejse tilbage nu??

: 26.06.2011 13:55:47
af TeamPlayer9
Hejsa.

Jeg har tidligere fået rigtig god hjælp herinde, så nu prøver jeg igen.
Min kone kommer fra Filippinerne, og har været i Danmark som Au Pair. Omkring d. 1. Marts flyttede vi til Sverige. Vi fik ret hurtigt personbevis eller to stykker papir med vores CPR.numre var det faktisk kun.

Så søgte vi selvfølgelig om opholdskort, men der var en masse problemer med mit arbejde, og med hvem der skulle give min arbejdsgiver tilskuddet tilbage da jeg er i fleksjob.
Nu har vi så endelig fået fat i alle papirerne i orden, og sidste mandag var jeg på Migrationsverket og aflevere de sidste papirer, så vi håber på svar næste uge, om hun kan få opholdskort eller ej.

Nu har vi lige fundet ud af at konen er gravid, og det er jätte dejligt :-D men jeg kunne godt tænke mig at være bosidende i Danmark når hun føder. Hvornår kan vi begynde at rejse hjem igen??

- Er det 3 måneder fra vi har opholdskortet? Eller 3 måneder fra vi er blevet registreret i Sverige?
- Er det dumt at rejse hjem og så søge om familiesammenføring eller vil det være bedst at søge fra Sverige nu, og så vente til vi at vi får et "Ja" hvor efter vi kan tage hjem???


M.v.h.

Paw Offersen

Re: Kan vi rejse tilbage nu??

: 26.06.2011 15:41:27
af fundiver199
I har boet snart 4 måneder i Sverige nu, og i princippet burde det jo være nok, hvis ellers dokumentationen for jeres "faktiske og reelle ophold" er i orden. Men der er dog det administrative problem, at din kones visum er udløbet. Og da hun heller ikke har fået et svensk opholdskort, skal hun derfor i princippet have udstedt et nyt visum for lovligt at kunne rejse ind i Danmark.

Om det er "bedst" at søge først og flytte bagefter eller flytte først og søge bagefter, kommer jo helt an på jeres situation og jeres prioriteringer, og hvor sikre I føler jer på, at de danske myndigheder vil anerkende jer som værende omfattet af EU-retten.

Det er vel ikke særlig sjovt at stå midt i en nært forestående fødsel og så få et brev fra US om, at de ikke anser jer for at være omfattet af EU-reglerne, og at din kone skal udrejse fra Danmark om 30 dage, med mindre I klager over afgørelsen inden for 7 dage. Den slags er jo ikke noget, der ligefrem skaber ro i sindet og giver mulighed for at glæde sig til og nyde den store begivenhed, som det er at få et barn sammen.

Så hvis du vil have mig til at træffe en beslutning for jer, så vil jeg da nok umiddelbart hælde til, at I bør sende en ansøgning til US hurtigst muligt, men blive boende i Sverige, indtil I har fået et positivt svar på den. Så kan det jo også være, at din kone har nået at få sit svenske opholdskort, så I slipper for at ligge og bøvle med også at søge om visum igen.

Men valget må vel også afhænge af mere praktiske ting, som om hvorvidt I kan blive boende i jeres nuværende svenske bolig og/eller om og hvornår I har en bolig at flytte ind i Danmark.

Re: Kan vi rejse tilbage nu??

: 27.06.2011 17:37:58
af Thomas T
Skynd jer at meddele Migrationsverket at din kone er gravid, og anmod om hurtig sagsbehandling på den baggrund. Graviditet er en af de ting Migrationsverket godtager som argument for hurtig sagsbehandling. Da min kone blev gravid, sendte vi en anmodning sammen med nogle dokumenter fra hospitalet som dokumentation, og en uge efter havde hun sit opholdskort.