Side 1 af 1

Gravid kæreste fra Ukraine - Hvor kan vi bo

: 23.06.2011 12:57:39
af optimisten1
Kære alle

Mange tak for et rigtig godt forum, fornemmer et godt sammenhold herinde :)

Her lidt om os:
Jeg er 34, min Ukrainske kæreste er 21 - Vi har været sammen 1 år og hun har bla. været i Danmark 2 gange. Hun mangler 2 år af sine studier, men skal kun møde op til eksamener i januar og juni. Jeg er selvstændig og kan passe forretningen via nettet.

Nu er der sket det lykkelige at vi venter vores første barn, og gerne vil være sammen hele tiden fra nu af.

Jeg har allerede friet før hun blev gravid, og næste gang hun kommer til Danmark, formentlig her i juli, gør vi dette på rådhuset.

Vores aktuelle problemstilling er hvor vi kan bo og være sammen stort set fra nu af, og hvor det vil være godt og få vores fælles barn.

Her i Ukraine er sygehus væsenet meget ineffektivt, vi har den sidste uge brugt rigtig meget tid på at vente på læger og sidde i uendelige lange køer både på private og offentlige hospitaler. Det vil være rigtig godt at komme et andet sted hen, hvor alting er mere effektivt og vi kan være fast indtil fødslen.

Vi har i maj været på Mallorca og er interesserede i at leje et hus i bjergene.

Så vidt jeg kan læse mig frem til kan vi opholde os i Spanien ubegrænset når vi er gift, nogen der har viden her ??

Er hun som gift med Schengen borger berettiget til lægebehandling og at føde der på offentligt sygehus eller skal vi på privathospital ??

Vi er meget fleksibe og alle råd til hvordan vi kan være sammen er meget velkomne - Også om evt. andre lande, pånær Sverige.

Mvh
Carsten

Re: Gravid kæreste fra Ukraine - Hvor kan vi bo

: 23.06.2011 13:48:37
af mh1
DU kan som EU-borger bosætte dig i alle andre EU/EØS-lande, men vil du blive mere end 3 mdr. skal du registrere dig. Gør du det straks, du ankommer til en bolig du kan få adresse på, kan din kone enten samtidig eller meget snart derefter søge om opholdskort. Det kan tage op til 6 mdr. at få udstedt.

Præcis hvilke kontorer man skal henvende sig til afhænger jo lidt af det konkrete lands system.

Jeg vil foreslå at du går ind på denne side, hvor alle oplysninger findes på engelsk (der er også andre sprog, dansk 'kommer snart' :? ) http://ec.europa.eu/youreurope/citizens/index_en.htm

Der står bl.a. at du skal være forberedt på at sundhedssystemet/sygesikring er anderledes. Jeg ville i jeres sted se om ikke jeg kunne få en privat sundhedsforsikring, der dækker graviditet, for at være på den sikre side.

Re: Gravid kæreste fra Ukraine - Hvor kan vi bo

: 23.06.2011 14:41:28
af fundiver199
De fleste EU-lande har slet ikke en offentlig skattefinansieret sygeforsikring, som vi kender det i Danmark eller Sverige. Og bosætter man sig i sådanne lande, må man naturligvis betale selv - eller tegne en privat forsikring.

Og ja I har ret til at bosætte jer hvor som helst i EU/EØS. I den beskreve situation vil du være "person med tilstrækkelige midler", og skal derfor dokumentere, at dit firma kaster nok af sig, til at I har, hvad der svarer til den laveste sociale ydelse i det pågældende land. I et land som Spanien er det nok ikke ret meget, sikkert under 1.000 EUR om måneden for et ægtepar.

Re: Gravid kæreste fra Ukraine - Hvor kan vi bo

: 23.06.2011 15:52:09
af optimisten1
Mange tak for svarene :)

Lad os antage vi gifter os i Danmark her i juli, mens hun er på 2 mdrs turistvisum.

Herefter flytter vi til Mallorca, og hurtigst muligt registrerer vi os, og søger om Spansk NIE nummber: http://www.sydspanien.dk/article.514.html

Mh du skriver opholdskort som kan tage optil 6 mdr at få, ved du om hun kan risikere at blive smidt ud af landet mens der ansøges, når hendes turistvisum udløber ??

At vi selv kommer til at betale omkostninger forbundet med graviditeten er helt fair, ikke et problem.

Højeste prioritet er sygehusene har fin standard og vi kan være sammen hele tiden.

mvh
Carsten

Re: Gravid kæreste fra Ukraine - Hvor kan vi bo

: 23.06.2011 20:15:35
af mh1
NEJ din hustru risikerer ikke at blive smidt ud, fordi myndighederne evt. smøler med hendes opholdskort. Hun har ret til at opholde sig sammen med dig, og kortet er blot en bekræftelse, ikke en tilladelse. Hun må blot ikke futte rundt på ferie i andre EU-lande, før hun har fået kortet.

Re: Gravid kæreste fra Ukraine - Hvor kan vi bo

: 25.06.2011 06:19:17
af optimisten1
Mange tak for hjælpen indtil nu :)

I tilfældet hun får opholdskortet forholdsvis hurtigt:
Kan vi så sammen rejse til Danmark nogle dage og fejre jul ??
Kan hun tage hjem og besøge familie i Ukraine 1 uges tid.
(Hvis flylselvskabet ellers tillader det så tæt på fødslen)

Efter at have boet i Spanien 6-7 mdr under graviditet/fødsel, kan vi da søge om ophold efter EU reglerne og have en realistisk chance for at få lov at bo sammen i Danmark uanset hun er 22 til den tid ??

mvh
Carsten

Re: Gravid kæreste fra Ukraine - Hvor kan vi bo

: 25.06.2011 06:42:22
af fundiver199
Et opholdskort giver ret til at rejse i andre EU-lande i op til 90 dage ad gangen. Man må dog kun være væk fra det land, hvor man bor (f.eks. Spanien) i 6 måneder om året. Så ja bortset fra flyselskabernes regler om transport af gravide, så må din kone naturligvis holde alle de almindelige korte ferier i andre lande, som hun har lyst til.

Opholdskortet fritager hende dog ikke fra eventuelle visumkrav andre steder end i EU-landene, så hvis I f.eks. vil besøge USA eller Thailand sammen, skal I stadig undersøge, hvilke visumregler der gælder for både danske og ukrainske statsborgere, og de er ikke nødvendigvis ens.

Ja når I har boet i Spanien, så kan din kone også få opholdskort efter EU-reglerne i Danmark. US stiller dog store krav til dokumentation for jeres ophold, så det skal du tænke over helt fra starten, hvis planen er at flytte tilbage til Danmark på et tidspunkt. Læs "jeg vil.... flytte tilbage til Danmark".

Re: Gravid kæreste fra Ukraine - Hvor kan vi bo

: 27.06.2011 14:00:33
af optimisten1
Godt at høre - Det er virkelig rart at få mere overblik over hvad der kommer til at ske.

Idag har vi sammen været på ambassaden i Kiev og ansøge om 4 ugers turistvisum.

Lyder det som en fornuftig tidsperiode til at blive gift i Danmark, bosætte os i Spanien og ansøge om opholdskort, uden at vi løber i problemer ??

Re: Gravid kæreste fra Ukraine - Hvor kan vi bo

: 27.06.2011 14:08:32
af fundiver199
Hvorfor ikke søge om de maksimale 90 dage, så I har god tid? Men det er jo for sent nu, og det går vel også lige med de 30 dage....

Re: Gravid kæreste fra Ukraine - Hvor kan vi bo

: 27.06.2011 14:30:49
af optimisten1
Vi var i tvivl om hvorlænge vi skulle søge.

Bagrunden for 4 ugers visum, er hun var i Danmark 1 måned i maj - Ved at have 1 måned åben kan hun komme på besøg i Danmark 1 måned, i tilfældet hun får afslag på opholdskortet inden oktober, sålænge de ikke kan smide hende ud, er det vel fonuftigt ud at bruge relativt få visumdage ?

(jeg er ved at bygge hus i Danmark som er færdigt til September, får hun afslag har vi 1 md der kan bruges her.)

Re: Gravid kæreste fra Ukraine - Hvor kan vi bo

: 27.06.2011 17:13:40
af fundiver199
Er det ikke meningen, at I vil flytte til Spanien? Mht. visumreglerne, så tæller der opholdsdage i Schengen og ikke "visumdage". Så hvis din kone får afslag og på det tidspunkt har været i Schengen i f.eks. 4 måneder, så skal hun forlade Schengen i mindst 3 måneder, før hun kan komme tilbage på et nyt visum. Så I kunne lige så godt have søgt om 90 dage, men som sagt det er jo for sent nu.

Re: Gravid kæreste fra Ukraine - Hvor kan vi bo

: 28.06.2011 12:24:40
af optimisten1
Vi vil flytte til Spanien en periode fordi det med vores viden er eneste måde vi kan være sammen under graviditeten, derfor må vi søge om opholdskort der.

Herefter hurtigst muligt søge om ophold efter EU regler i Danmark, og bo som familie i det nybyggede hus.

Kendskab til andre omfattende løsninger der ikke kræver vi flytter ??

Re: Gravid kæreste fra Ukraine - Hvor kan vi bo

: 28.06.2011 14:46:18
af fundiver199
Næh umiddelbart ikke. Når din kæreste kun er 21 år, så er familiesammenføring efter de danske regler jo ganske vanskeligt, selvom det i princippet bliver muligt fra 1. juli, hvor 24-års reglen erstattes af et pointsystem. Men der er næppe mange 21-årige, der kan opnå de krævede 120 point, da det som minimum kræver, at man har færdiggjort en lang uddannelse.

Den lille lempelse, som der er tale om, vil derfor i højere grad komme de par til gode, hvor det er den herboende, som er under 24 år, hvorimod den udenlandske ægtefælle er ældre. F.eks. en 21-årig dansk kvinde, som har forelsket sig i en 29-årig udenlandsk engelsktalende ph.d.

Og selv her kan man diskutere, om det reelt er en lempelse, for mange af de udlændinge, der kan få 120 point til familiesammenføring, kunne nok også have fået et greencard i stedet. I 2010 blev der udstedt cirka 4.500 opholdstilladelser efter Udlændingelovens §9 (familiesammenføring), men der blev samtidig udstedt cirka 3.000 greencards og heraf naturligvis også et mindre antal til nogen, der er gift med en herboende.

For jer er andre løsninger noget med, at I kan lade være med at gifte jer, og så kan din kæreste blive au-pair, eller måske kan hun komme på et studieophold. Men det er jo altsammen noget midlertidigt noget og giver ikke de samme rettigheder som en opholdstilladelse, der er givet med henblik på permanent ophold.

Så bortset at I kan vælge at flytte til Haparanda, Narvik eller Kreta i stedet for Mallorca, så er det da indlysende det rigtige spor, du er inde på, og en helt oplagt mulighed, når du kan udføre dit arbejde som fjernarbejde. De færreste af os ville vel ligefrem opfatte 6 måneders brylupsrejse på Mallorca som nogen stor "straf" :wink:

Re: Gravid kæreste fra Ukraine - Hvor kan vi bo

: 28.06.2011 16:23:13
af optimisten1
Godt at høre retningen lyder fornuftig.

Mange tak for hjælpen fundiver og mh.

Re: Gravid kæreste fra Ukraine - Hvor kan vi bo

: 05.07.2011 20:58:12
af optimisten1
Har nu Norge med i overvejelserne.

Kan støtte Oksana bedre mens hun er gravid, ved at kunne snakke med læger på dansk fremfor engelsk i Spanien.

Er sygehusudgifter for egen lomme i Norge, og hvorlænge mon det tager at få opholdskort ?

Kan vi efter ægteskabet tage til Norge under hendes turistvisum og søge om opholdskort uden hun risikerer at blive smidt ud når visum udløber ?