Side 1 af 1
Reelt ophold - Lejekontrakt
: 15.06.2011 17:53:00
af fortvivletDK
Hej
min mand og jeg vil gerne benytte sverigeløsningen for at opnå familiesammenføring til danmark. I denne forbindelse har jeg været på udgik efter en lejlighed i malmö. jeg ville høre om der er nogen der ved om en lejekontrakt med lejeperioden "tillsvidara", det vil sige ubestemt tid, vil fungere hos US når man skal hjem til danmark igen? Det er altså ikke en förstahand, men jo stadig ikke en fremleje på 6 mdr. Ville en sådan kontrakt give et godt udgangspunkt for at bevise et reelt ophold?
Re: Reelt ophold - Lejekontrakt
: 16.06.2011 09:59:22
af fundiver199
Det afgørende er nok mest, om udlejer er et boligselskab (troværdigt) eller en privatperson (knap så troværdigt - kan jo være en god ven, som gør dig en tjeneste ved at skrive under på en proforma kontrakt).
Men en fremleje (andre hand hyre) kan godt bruges, hvis den er lovlig (godkendt af boligselskabet) og hvis man er meget omhyggelig med at samle dokumentation for sin reelle tilstedeværelse i Sverige, og opholdet ikke er alt for kortvarigt.
Jeg tror efterhånden, at jeg har skrevet det en million gange mindst. Men hermed skriver jeg det så for 1.000.001 gang: Den bedste dokumentation for, at en adresse ikke er proforma, er økonomisk aktivitet, som kan dokumenteres vha. kontoudtog. Altså at betale alle dagligvareindkøb og pendlerkort mm. med en kreditkort, således at kasserboner og pendlerkort matches af en transaktion på dit kontoudtog.
Regninger for el og vand bør desuden som noget helt selvfølgeligt vise et for husstandens størrelse normalt forbrug. Hvis der kun er brugt 500 liter vand på 3 måneder i en lejlighed, hvor der formodes at bo 2 voksne mennesker, er det et ekstremt stærkt indicium for, at lejligheden i virkeligheden har stået tom, og US vil være i sin gode ret til alene på den baggrund af vurdere, at de personer, som har "boet" i lejligheden, har haft proformaadresse og reelt har boet et andet sted.
Men med dokumentation for, at din bolig faktisk har været beboet, og for at du har foretaget en lang række indkøb af dagligvarer mm. i nærheden af boligen, er det meget vanskeligt for nogen at påstå, at du nok i virkeligheden har boet i Danmark hos dine forældre eller på dine venners sofa eller whatever.